Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Sociale Medie-trends for 2013: Headstart Morgenseminar

13.12.2012

Vi afholdt i dag i Headstart-regi det årlige trendseminar. Det er tredje år i træk, vi ser fremad, og prøver at forudsige næste års vigtige områder inden for sociale medier.

Vi havde besøg af Morten Saxnæs (@mortensax) fra Wibroe Duckert & Partners, Patrick Bay Damsted (@damsted) fra Radio24Syv og Neil Perkin (@neilperkin) fra Only Dead Fish i London. Endelig var jeg selv på (@danielord) for at tale om nicheplatforme og om, hvordan sekundære sociale medieplatforme kan være ganske nyttige.

Morten lagde stor vægt på, at fremtiden rigtig nok er her nu - men at vi nogle gange bruger den forkert. Vi har tendens til at blive forblændet af teknologiske landvindinger, men glemme at forholde os til den reelle nytteværdi lige nu.

Patrick gav os et indblik i, hvordan Radio24Syv ser digitale og sociale tilgange som helt centrale i deres måde at drive en moderne radiostation. Blandt andet er de fleste af kanalens programmer automatisk ude som podcasts få minutter efter, de er slut. Endelig meddelte han, at den nye udgave af MySpace er værd at holde øje med, især hvis man selv producerer indhold.

Neil fortalte, at indhold i dag er kernen ved digitale tilstedeværelser, men at det er en svær kunst. De fleste brands er ikke gearet til at være indholdsproducenter, men til at være brands. Det giver udfordringer, når de skal skabe kontinuerlige forbindelser med deres kunder. Den gode nyhed er, at der med lidt knofedt kan findes indholdskategorier, som passer til langt de fleste virksomheder og organisationer.

Mit indlæg handlede om, at mange brugere i dag er begyndt at udvide deres sociale medie-horisont, og nu bruger flere platforme sideløbende. De forstår udmærket at færdes der, hvor de får deres nicheinteresser dækket - eksempelvis på Linkedin og Instagram. Hvis du kunne tænkte dig at høre mere om det, så kan jeg som altid fange på daniel@seismonaut.com.

Find præsentationer og videoer fra dagen her.

Del denne side på: email + facebook + twitter