Google+

Blog

Projektleder søges til Den Digitale Destination

Tak for interessen. Der modtages ikke længere flere ansøgninger til nedenstående indlæg.

Vi har i Seismonaut netop afsluttet et virkelig spændende projekt om gøre Destination Ringkøbing Fjord mere digital - det har mundet ud i, at destinationen fortsætter med projektet Den Digitale Destination og i den forbindelse søger en projektleder, som i en 2-årig projektansættelse kan udvikle og implementere visionerne om at blive Verdens bedste Digitale Destination.

Med projektet Den Digitale Destination er visionen, at Destination Ringkøbing Fjord fremtidssikres i en verden, hvor teknologi og nye medier fylder stadig mere i turistens adfærd - både før, under og efter et ferieophold. Målet er at skabe en helstøbt digital tilstedeværelse og et bedre online værtskab, der aktiverer turisten og stiller relevante informationer til rådighed, når og hvor turisten har brug for dem. Ydermere søger projektet at forbedre og effektivisere interne arbejdsgange samt at opkvalificere destinationens aktører for samlet set at kunne levere en bedre turistservice.

Som projektleder bliver dine primære opgaver at:

  • Være drivkraften i den overordnede ledelse og koordinering af projektets aktiviteter.
  • Udarbejde og styre efter en overordnet projektplan
  • Sikre gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter
  • Varetage projektets overordnede budget

Der søges derfor en projektleder, som har erfaring fra en lignende stilling. Og der forventes, at du har følgende kompetencer:

  • Relevant uddannelsesbaggrund
  • Digitalt orienteret og stærk forståelse af den forretningsstrategiske betydning af digitale medier
  • Nysgerrig på turismeudvikling
  • Udadvendt som person
  • Gerne undervisningserfaring
  • Initiativ- og idérig
  • Kan motivere projektets interessenter til at arbejde sammen mod et fælles mål
  • Positiv can-do attitude og en utrættelig arbejdsmoral
  • Er god til at skabe overblik, og er systematisk og analytisk
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Sociale kompetencer, som evner at:
    • Lytte
    • Opbygge sociale netværk
    • Medvirke til at indsamle og opsnuse ideer
    • Samle op og afslutte projekter
    • Motivere erhvervsaktører og turister til at blive ambassadører for destinationen

 

Arbejdssted:

Det primære arbejdssted bliver hos Destination Ringkøbing Fjord i Hvide Sande.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 25. 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2012 eller snarest derefter.

Spørgsmål

Lykke Nielsen Høj, Turistdirektør
Nørregade 2B
6960 Hvide Sande

Telefon: +45 7022 7001
E-mail: ln@visitvest.dk

www.visitvest.dk

Del denne side på: email + facebook + twitter

 
 
 
Seismonaut medarbejdere