Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Vil du leje vores kontor?

25.10.2013Camilla Swartz

 Liggende Page 029JPEG

Seismonaut vokser og vokser, så nu kan vi ikke længere være i vores ellers elskede lokaler på Søndergade 2. Så hvis du har en iværksættervirksomhed på 5-10 medarbejdere og er på jagt efter kontorlokaler, behøver du ikke lede længere - vores store, lyse kontorlokaler med loft til kip i midten af Aarhus står klar til dig med overtagelse på den anden side af årsskiftet.

Rustik, nordisk stemning 

Når man træder ind gennem døren på 4. sal, kommer man direkte ind i det store fælleslokale med plads til et stort fællesbord. Indretningen er rustik og nordisk blandt andet med smukke rå loftsbjælker og store vinduer, der sikrer sollys det meste af dagen. Fælleslokalet er helt oplagt til et dynamisk og åbent kontormiljø. Derudover er der tre store, separate mødelokaler - alle tre med store vinduer der vender ud mod gågaden.

Gode køkken- og badfaciliteter

I modsatte ende af fælleslokalet er der et dejligt køkken med spiseplads til ca. 10 personer og inkl. opvaskemaskine og fryse-køleskab. Fra køkkenet er der en trappe op til en stor tagterrasse med udsigt ud over Aarhus. I sommerhalvåret er det et fantastisk sted at opholde sig!

Derudover er der et stort badeværelse, et mindre printerrum og en bagtrappe ned til baggården, som går ud til Fiskergade, hvor der er parkeringsmuligheder. Alle vægge er hvidmalede og alle rum har lyst og flot trægulv.

Kom endelig forbi og tag et kig, hvis det har interesse!

Plantegning

Fakta:

  • 150 kvm med kvadratmeterpris på ca. 1100 kr.

  • Et stort lokale og tre mindre mødelokaler

  • Køkken med kantinefacilitet

  • Toilet med bad

  • Tagterrasse med forrygende udsigt

  • Fleksibel overtagelse fra primo januar 2014

Del denne side på: email + facebook + twitter