Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Digitalt Generationsmøde: Det hjælper at snakke med hinanden!

03.11.2013Peter Vittrup


I oktober mødtes 120 unge og ældre til Digitalt Generationsmøde på Silkeborg Højskole. Seismonaut havde skabt rammerne for dagen, hvor det handlede om at tale sammen.


Digitalt Generationsmoede 1
Foto: Digitaliseringsstyrelsen.

“Tag kampen op!”, “Frygt ikke teknologien” og “Husk at trække stikket!”.

De gode råd var mange og nuancerede. Deltagerne på generationsmødet formulerede dem sammen som afslutningen på en intens højskoledag, hvor alt handlede om den digitale udvikling - og dens betydningen for vores hverdag. Om unge, der poster selvportrætter til Instagram og ældre, der husker deres første oplevelse med fjernsynet.

Se programmet for dagen her

Mobiltelefonen betyder alt
Forud var gået en formiddag, hvor deltagerne var blevet udsat for en række oplæg om digitaliseringen fra blandt andre Seismonuat, Digitaliseringsstyrelsen og Lisbet Dahl (skuespilleren), som sammen med barnebarnet Caroline kickstartede samtalen med de ældre og højskoleeleverne. Hvordan bruger vi helt konkret teknologien i hverdagen?

Se oplæg af Peter Vittrup: "Det digitale nu"

Da mikrofonen efterfølgende gik rundt i salen fortalte en højskoleelev, hvordan mobiltelefonen betyder nærmest alt. Det handler om kontakten til vennerne. På den baggrund fortsatte en interessant diskussion om, hvilken betydningen teknologien ellers har for vores fællesskaber.  

Samtale om hverdagen
Efter formiddagsprogrammet blev deltagerne inviteret til workshop med den personlige samtale i centrum. De unge og ældre skulle blandt andet besøge hinandens verden. Helt konkret. Den ene side af salen handlede om livet efter arbejdsmarkedet med børnebørn, pension, sundhed mv. Den anden handlede om at flytte hjemmefra og alle de konsekvenser, det har på alt fra uddannelsesvalg til venskaber. Begge steder var der fokus på de digitale muligheder i situationen.

Vi sluttede tilbage på handlingsplanet, hvor deltagerne kreativt brugte dagens diskussioner til at lave plancher med gode råd, som de præsenterede for hinanden.

Derfor virkede generationsmødet
Det digitale generationsmøde på Silkeborg Højskole var et pilotprojekt, men Digitaliseringsstyrelsen overvejer lige nu muligheder for at videreføre konceptet. Der er nemlig stort potentiale i at bruge samtalen som døråbner for digitaliseringen. En samtale, som ikke bare handler om obligatoriske selvbetjeningsløsninger, men tager udgangspunkt i spørgsmål, der opleves som afgørende i borgernes hverdag.

Det var derfor generationsmødet virkede; fordi det handlede om hverdagen.

Vil du vide mere om generationsmødet eller Seismonauts arbejde med dialogbaseret læring, er du altid velkommen til at kontakte seniorrådgiver, Peter Vittrup.


Digitalt Generationsmoede 2

Digitalt Generationsmoede 3

Fotos: Digitaliseringsstyrelsen.

Del denne side på: email + facebook + twitter