Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Seismonaut København søger praktikant til foråret 2015

10.10.2014

Seismoskolen

OBS: Vi søger også to praktikanter i Aarhus i foråret. Én praktikant med turistfaglig baggrund til Seismonaut Tourism - og en social medie-praktikant.

Har du tænkt over…

  • Hvordan digitale fællesskaber ændrer forretningslandskabet?
  • Hvorfor brugerinddragelse er vigtigt?
  • Hvad der får mennesker til at engagere sig på sociale medier?

Så vil vi gerne møde dig! Vi søger en praktikant til København til foråret 2015.

Hvad laver Seismonaut?

Seismonaut rådgiver om brugen af sociale og digitale medier. Vi plejer at sige, at vi hjælper vores kunder med at navigere og agere i det digitale medielandskab. Hos os er det afgørende, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugeren, kunden og medarbejderen  – det er mennesket, der er i centrum.

Vi arbejder med brugerinvolvering, empatiske tilgange og en lang række andre spændende metoder, uanset om projektet handler om at nå 16-årige scooterdrenge, at klæde et ministerium på til at træffe den rigtige beslutning eller at hjælpe et af landets største retailkæder med et socialt medie-beredskab.

Vores hverdag er svær at beskrive, for den forandrer sig med hvert projekt. Vores arbejdsopgaver ændrer sig, og vores kunder er at finde indenfor mange forskellige brancher - fælles for vores projekter er det digitale og det menneskelige.

Inden for de sidste 12 måneder har vores praktikanter arbejdet med blandt andet:

  • Borgerrejser for Københavns Kommune
  • Kampagne for Rådet for Sikker Trafik
  • Kurser, konferencer og håndbøger

Og en lang række andre ting…

Hvem er du?

Du er velovervejet, når det gælder metoder og analyser. Du er god til at samarbejde, og så er du grundlæggende fascineret af digitale medier og de bagvedliggende sociale mekanismer.

Du elsker at formidle din viden, er god til at skrive og til at gøre komplekse emner lette at forstå – gerne på både dansk og engelsk. Din specifikke uddannelse er ikke så vigtig, men som udgangspunkt forventer vi, at du er i sidste halvdel af din uddannelse, og at du vil bruge praktikforløbet som led i din uddannelse.

Det går hurtigt hos Seismonaut, og derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ, er idérig og ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du får naturligvis sparring og vejledning undervejs.

Hvad tilbyder Seismonaut?

Som praktikant er du fuldbyrdigt medlem af teamet. Dine ideer er ligeså gode som chefens – hvis du har argumenter for dem. Du får indblik i en branche, som stadig er under udvikling, og du får masser af værdifuld viden og erfaring med dig videre.

Du vil indgå som assistent på de projekter, vi arbejder på netop nu. Vi arbejder over hele landet, så du skal være forberedt på rejsetid og networking.

Praktikstillingen varer et semester, dvs. 5-6 måneder, fire dage om ugen, så du samtidigt kan skrive på en praktikopgave, følge et fag eller have et studiejob. Praktikstart er januar eller efter aftale. Praktikken er på vores kontor i København.

Send os en ansøgning

Send din ansøgning med CV til Lina Nielsen på lina@seismonaut.com – senest den 17. november. Angiv “Praktikant København" og dit navn i emnefeltet.

Hvis du har hands-on erfaring med digitale medier (blog, video, billeder mv.), så medsend meget gerne links og/eller eksempler på ting, du har lavet eller skrevet.

Du er meget velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Johannejohanne@seismonaut.com, hvis du vil høre mere om, hvordan det er at være praktikant hos Seismonaut.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del denne side på: email + facebook + twitter