Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Offentligt ansatte på sociale medier - dos and don’ts online

18.12.2014

Off. ansatte på SoMe

Hos Seismonaut får vi ofte spørgsmål om, hvordan man som offentligt ansat navigerer online. Hvor går grænsen mellem arbejdsliv og privatliv? Og hvad siger loven? Vi giver en række råd til, hvordan du som offentligt ansat bedst begår dig på sociale medier.

Snakken flyder på sociale medier, både fagligt og privat. Hvor det tidligere var ægtefæller, kærester eller venner, vi talte med om udfordringer på jobbet, sker det af og til, at vi i stedet deler arbejdsmæssige eller faglige problemstillinger online. For nogle kan det få uheldige konsekvenser for deres arbejdsliv, at der i et øjebliks frustration bliver skrevet noget, der bliver spredt uhensigtsmæssigt på nettet.

Der er altså sket, hvad man kan kalde et skred i kontekst. Det vil sige, at grænsen mellem vores offentlige og private liv er blevet langt mere flydende end tidligere.

Sociale medier handler om dialog og netværk mellem mennesker

Debatten på sociale medier styrker demokratiet, og offentligt ansatte kan i høj grad kvalificere debatten i kraft af den særlige viden, de besidder inden for deres fagområder. Men det er vores erfaring hos Seismonaut, at mange offentligt ansatte ofte er tilbageholdende omkring sociale medier - både privat og i arbejdsmæssige sammenhænge.

Der kan være usikkerhed om, hvornår man udtaler sig som medarbejder, og hvornår man udtaler sig som privatperson. Det kan være svært at vide, hvor bredt opslag på sociale medier når ud - kan borgerne for eksempel se, hvad man skriver på sin private Facebook-væg?  Er det en god idé at være venner med kollegerne, og hvornår er det tilladt at være online i arbejdstiden? Der mangler kort sagt guidelines og best practices for medarbejdernes brug af sociale medier.

Den amerikanske medieforsker danah boyd taler om et kontekstuelt kollaps. Boyd mener, at sociale medier giver nye udfordringer for brugerne, fordi der sker en form for kollaps eller sammenbrud i sociale sammenhænge, når vi deler de samme oplysninger med alle. Når vi for eksempel skriver statusopdateringer, kommenterer på andre brugeres indhold eller deltager i åbne diskussioner i grupper, er vi ofte ikke særligt bevidste om, hvem der læser med. Det kan være svært at gennemskue hvem, der ser hvad, da publikummet potentielt kan være både familie, kolleger og folk fra idrætsklubben.

Udover rækkevidden på opslag kan der også ligge en udfordring ved den stigende grad af mobilitet ved måden, vi bruger sociale medier på. Nettet er ikke længere kun noget, man logger på fra den stationære computer. I stedet tjekker vi mails og sociale medier på farten fra smartphones og tablets. Derfor er opslag på sociale medier også ofte en løbende kommentering på vores oplevelser her og nu. Man kan sige, at vi udvider hverdagen, fordi de sociale medier giver os konstant mulighed for at holde kontakten til andre mennesker og for at styrke vores personlige og professionelle kontakter. Det betyder også, at der ikke altid er langt fra den første indskydelse til statusopdatering på sociale medier.

Det siger loven

Offentligt ansatte er - som alle borgere - omfattet af Grundlovens § 77 og den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10, der beskytter borgernes ytringsfrihed. Det betyder dog ikke, at du kan sige lige, hvad du vil; du kan blive stillet til ansvar for, hvad du siger om din arbejdsgiver i det offentlige rum.

Grænsen for, hvad du må fortælle om dit arbejde, er ikke lovreguleret, men kan være beskrevet i din ansættelseskontrakt. Som tommelfingerregel bør du huske, at du som medarbejder varetager din arbejdsgivers interesser. Overordnet må du ikke komme med udtalelser, der er urigtige, tavshedsbelagte eller grove om din arbejdsgiver. Desuden har du også en loyalitetsforpligtelse. Loyalitetsforpligtelsen betyder, at du skal værne om arbejdsgivers ry og rygte, og du må ikke udtale dig på en måde, der skader din arbejdsgiver.

For offentligt ansatte gælder reglerne om tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive eller udnytte oplysninger, der er fortrolige. Offentligt ansatte kan ikke pålægges tavshedspligt ud over, end hvad der fremgår af forvaltningsloven. I forvaltningslovens § 27 er der taget stilling til, hvilke oplysninger offentligt ansatte kan pålægges tavshedspligt om. Tavshedspligt kan pålægges, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller hvis det er nødvendig at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Privat ansattes tavshedspligt følger derimod markedsføringsloven. Forskellen er, at den privat ansatte medarbejders loyalitetsforpligtelse overfor arbejdsgiver ofte rækker længere end tavshedspligten. Det betyder at privatansatte for eksempel ikke må videregive erhvervshemmeligheder.  Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fastslår, at offentligt ansatte har en større grad af frihed end privat ansatte til at udtale sig om eget arbejdsområde, fordi de forvalter vores fælles velfærdssamfund. Det fremgår dog også af Justitsministeriets vejledning, at der i praksis ofte er usikkerhed blandt offentligt ansatte og de offentlige arbejdsgivere om indholdet og rækkevidden af de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Fire gode råd til offentligt ansatte om sociale medier

  • Kend de medier, du er aktiv på. Der er stor forskel på både tonen og privatlivsindstillingerne på platforme som Facebook, Twitter og Instagram. Det en god idé at have styr på dine muligheder for at skjule oplysninger og begrænse adgangen til din profil. På Facebook er det muligt at lave lister over kontakter (f.eks. familie, kolleger, tætte venner) og på den måde afgrænse, hvem der ser hvad. Der er stadig mange, der ikke bruger denne funktion.
  • Udvis dømmekraft online. Tænk dig om og skriv ikke noget - heller ikke som privat person - der bryder med injurielovgivningen, eller som på nogen måde kan være ærekrænkende, diskriminerende, viser, at du er illoyal overfor din arbejdsplads eller kan bringe dig i konflikt med din tavshedspligt.
  • Overvej, om det er en god idé at være venner med dine kolleger; er det en god idé for en leder at være kontakt med sine medarbejdere? Eller at kolleger er kontakter med kolleger? En undtagelse er Linkedin, der hovedsageligt er et socialt netværk, der bruges professionelt. Det skal være i orden at takke nej til et venskab online, uden at det får arbejdsmæssige konsekvenser.
  • Gå til din kommunikationsafdeling eller tillidsmand og bed om at få lavet retningslinier for medarbejdernes brug af sociale medier, og at de ansatte bliver involveret aktivt i udarbejdelsen af disse. På den måde er alle enige om god skik og brug.

Del denne side på: email + facebook + twitter