Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Bliv praktikant hos Seismonaut i København

28.09.2016

IMG_2023

Har du tænkt over…

  • Hvad der er de vigtigste drivere for fremtidens vækst og udvikling?

  • Hvordan den digitale udvikling har været med til at ændre forretningslandskabet?

  • Hvordan kvantitative analyser kan være med til at sætte retningen for denne udvikling?

Så vil vi gerne møde dig!

Hvad laver Seismonaut?

Seismonaut hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst i en tid hvor driverne er digitale og kreative. Vi udvikler nye ideer og gør eksisterende ideer konkrete og klar til eksekvering. Hos os er det afgørende, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugeren, kunden og medarbejderen  – det er mennesket, der er i centrum.

Vi arbejder med effektvurderinger, konkurrentanalyser og en lang række andre spændende metoder, uanset om projektet handler om at udvikle de kreative erhverv i Østjylland, at vurder effekterne af en regional indsats eller at hjælpe en b2b-virksomhed med at finde vej i det digitale landskab.

Vores hverdag er svær at beskrive, for den forandrer sig med hvert projekt. Vores arbejdsopgaver ændrer sig, og vores kunder er at finde indenfor mange forskellige brancher – fælles for vores projekter er et fokus på vækst, digitalisering og det menneskelige.

Hvem er du? 

Du elsker rollen som talknuser og føler dig hjemme, når du arbejder med surveys eller i excel. Du begejstres samtidig af at finde sammenhænge og drage konklusioner på baggrund af et velfunderet datagrundlag. En vis teknisk forståelse er absolut et plus.

Du er velovervejet, når det gælder metoder og analyser, og forstår at sætte struktur på dine arbejdsopgaver. Du er god til at samarbejde, og kan hurtigt fange den gode idé og være med til at omsætte den til noget konkret.

Du elsker at formidle din viden, er god til at skrive og til at gøre komplekse emner lette at forstå – gerne på både dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du studerer på en relevant uddannelse fx på CBS eller statskundskab. Men du er velkommen til at overbevise os om, at din baggrund er endnu mere relevant. Vi forventer dog, at du er i sidste halvdel af din uddannelse, og at du vil bruge praktikforløbet som led i din uddannelse.

Det går hurtigt hos Seismonaut, og derfor er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ, er idérig og ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Du får naturligvis sparring og vejledning undervejs.

Hvad tilbyder Seismonaut?

Som praktikant er du fuldbyrdigt medlem af teamet. Dine ideer er ligeså gode som chefens – hvis du har argumenterne for dem. Du får indblik i en branche, som er under udvikling, og du får masser af værdifuld viden og erfaring med dig videre.

Du vil indgå som assistent på de projekter, vi arbejder på netop nu. Vi arbejder over hele landet, så du skal være forberedt på rejsetid og networking.

Praktikstillingen varer et semester, dvs. 5-6 måneder, fire dage om ugen, så du samtidigt kan skrive på en praktikopgave, følge et fag eller have et studiejob.

Praktikstart er medio januar eller efter aftale. Praktikken er på vores kontor i København.

Send os en ansøgning

Send din ansøgning med CV til Pia Westergaardpw@seismonaut.com – angiv "Praktikant København" samt dit navn i emnefeltet.

Du er meget velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant Nicklas Hilding Andersen på nha@seismonaut.com, hvis du vil høre mere om, hvordan det er at være praktikant hos Seismonaut. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del denne side på: email + facebook + twitter