Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Den kreative økonomi er langt større, end officielle tal viser

31.01.2017

Turkis Bygning

Foto: The Firebottle, 2005 via Flickr

Vores partner i Seismonaut Line har været med til at udvikle en ny metode til at måle den kreative økonomi. Metoden vil ikke kun gøre det muligt at måle mere præcist, men forhåbentlig også ændre det syn, vi har på den kreative økonomi i Danmark. Det har Line skrevet et blogindlæg om.

I blogindlægget fortæller Line, at hvor man tidligere har opgjort, at der er omkring 85.000 beskæftigede i de kreative brancher, viser det foreløbige estimat – baseret på den nye metode – at det er 171.000 beskæftigede i den kreative økonomi. Med andre ord: Omkring dobbelt så mange svarende til knapt 8% af beskæftigelsen i Danmark.

Ny metode er mere nuanceret og præcis

Når man tidligere har opgjort Danmarks kreative beskæftigelse har man taget afsæt i nogle udvalgte brancher, som man har defineret som værende kreative erhverv. For et par år siden lancerede det anerkendte britiske analyseinstitut Nesta en ny metode, der er mere nuanceret og præcis, og det er den metode, vi i Seismonaut har udviklet til en dansk kontekst i tæt samarbejde med Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen.Om metoden fortæller Line:

Den nye metode er mere nuanceret og præcis, idet den tager afsæt i at følge kreative jobfunktioner. Den kreative økonomi rummer nemlig både kreative erhverv og produktionserhverv, som leverer gedigne danske arbejdspladser, omsætning og eksport.

Med metoden indfanger vi nemlig den kreative økonomi, der består af en treenighed af kreative beskæftigede i kreative erhverv (specialistjob), ikke-kreative beskæftigede i kreative erhverv (supportjob) og kreative beskæftigede i ikke-kreative erhverv (indlejrede job). 

Kreativ Oekonomi2

Hvorfor er det vigtigt?

Den nye metode er nøglen til at synliggøre, måle og værdisætte den reelle volumen af kreative produkter, services og ydelser i dansk økonomi, fortæller Line videre: 

Uden data kan udviklingen ikke dokumenteres. Derfor mener jeg, det er tvingende nødvendigt, at vi begynder at tale om kreativitet og kreativ værdiskabelse på en mere intelligent måde end hidtil. En måde, hvor kreative erhverv ikke er i opposition til andre sektorer, men en fuldt og helt integreret del af den danske økonomi og en vej til at skabe både vækst og innovative løsninger på de store udfordringer, vi står overfor som samfund. 

Vil du gerne vide mere om baggrunden og metoden, kan du læse Lines blogindlæg her.

Del denne side på: email + facebook + twitter