Seismonaut har flere hjemmesider,
som du er velkommen til at besøge:

Seismonauts øvrige sider

Blog

Er du klar til Internet Week Denmark?

IWDK - Oversigt

Om knap tre uger går det løs: Internet Week Denmark 2017.

Og lad mig bare sige med det samme: I de fire år jeg har været med til at lave Internet Week Denmark, har der aldrig været et bedre program end i år! Meget høj faglig kvalitet, fantastiske oplægsholdere og et varieret program med noget for alle, der arbejder med og interesserer sig for den digitale udvikling.

Fra da vi i 2014 udviklede og kickstartede den første event, er den vokset med kæmpeskridt til, at vi i år forventer 7000 deltagere og 156+ speakers til mere end 100 arrangementer, talks, paneldebatter, seminarer, workshops, hackathons, prisuddelinger og udstillinger – allesammen af meget høj standard.

Danmarks førende digitale begivenhed

Målet med IWDK er at være Danmarks førende digitale begivenhed – og det, mener vi, i al beskedenhed er lykkes. Der er ikke noget i denne skala og kaliber i hele Danmark. Men grunden til, at vi laver Internet Week Denmark, er, at der aldrig har været mere brug for at mødes og dele ideer og viden, og diskutere Danmarks digitale fremtid.

Det handler både om at skabe de bedste forudsætninger for vækst og arbejdspladser, men det handler også om at undgå, at digitalisering bliver et elitært projekt for de få. Det her gælder vores allesammens hverdag og fremtid – høj som lav. Det er derfor, vi insisterer på, at der skal være plads til både det professionelle og det personlige, det faglige og det folkelige, både erhvervsliv og borgere – under Internet Week Denmark.

Årets tema er People First In The Digital Age

Årets tema og det fokus IWDK vil kredse om i årene fremover, er “People first in the digital age”. Internettet, mobilen, robotter, kunstig intelligens og alt det andet må aldrig blive et mål i sig selv – det er midler til at skabe bedre liv for mennesker, og det skal vi, der arbejder med digitalisering, huske på hver eneste dag: People first in the digital age. Videoen, eller traileren for IWDK, indfanger temaet ret godt, synes jeg. Den er lavet af Moment.

Vær med til åbningen

Den officielle åbning den 19. april er et tætpakket og inspirerende to-timers arrangement i Arne Jacobsens flotte Rådhussal i Aarhus. Programmet afspejler temaet på fornem vis med:

  •  Matt Jones, Google Research’s Design Director, der gi’r et kig ind i det digitale laboratorie om hvad Google mener er vigtigt at fokusere på i fremtiden.
  • Mads Rydahl fra Unsilo og tidligere ansat i Siri (ja, hende der på iPhonen), der er pionér i arbejdet med kunstig intelligens. 
  • Ida Tin, der er Berlin-baseret med sin startup Clue, der revolutionerer måden at arbejde med sundhedsdata i disse år og har fået funding på mere end 210 mio. DKK. 
  • Zach Exley, der er pioner i sit arbejde med at skabe digitale bevægelser for hhv. Obama og Bernie Sanders’ præsidentkampagner og senest har skrevet bogen Rules for Revolutionaries: How Big Organizing Can Change Everything.

Du kan være med – der er stadig plads. Tilmeld dig (helt gratis) åbningen her og tjek også de mange, mange andre højrelevante arrangementer ud her.

Del denne side på: email + facebook + twitter