Seismonaut

Strategisk og digital rådgivning

Blog

Den traditionelle rapport er ikke altid løsningen

Skrevet af
den

Som rådgivere leverer vi ofte det vidensgrundlag, som er nødvendigt for at træffe gode beslutninger – som kan lede til forandringer i organisationen. Den viden kan formidles på mange andre måder end gennem en tætskrevet rapport.

Når jeg er til familiefest og skal fortælle, hvad jeg laver, bliver mine tanter og onkler ofte fjerne i blikket, når jeg snakker om designstrategiske processer. Ofte bliver jeg mødt med spørgsmålet:  “Jamen, hvad designer du? Laver du kopper eller møbler?”

“Nej, jeg udvikler strategier og muligheder,” er mit svar så. Men når blikket fortsat er uforstående, har jeg fundet ud af, at det hjælper at forklare, at det er lidt, som hvis man skal designe en familiebil.

Der er ligesom at designe en familiebil

Først tager man ud og undersøger familiers behov ved at interviewe og observere for at forstå, hvordan familier bruger transport og biler. Det kan være, de har brug for et stort bagagerum med plads til indkøb og barnevogn, at de har brug for skydedøre, fordi det er lettere at få børn ind og ud af bilen osv. Den indsamlede viden bruger designeren til at designe bilen. Ikke så den er færdig i første hug, men ved at lave en testbil, en prototype, som man tester igen og igen og hele tiden videreudvikler på.

Faktisk er det de samme metoder, vi bruger som rådgivere. Men i stedet for biler bliver vores undersøgelser, interviews, dataindsamling og observationer brugt til at udvikle strategier eller til at identificere en ny måde at gøre tingene på. Og på samme måde tester vi vores outcome med vores kunder igen og igen, så vi sikrer, at resultatet kan bruges og skaber maksimal værdi.

Behovet former formatet

Det betyder også, at vi udfordrer selve leveranceformatet, altså den måde vi indpakker og formidler den indsamlede viden. En rapport kan være en god ting, men hvis den indsamlede viden skal leve og forankres i en organisation og måske endda være løftestang for forandringer, er det nogle gange nødvendigt, at den indsamlede viden præsenteres på en anden måde. En måde, som er skræddersyet, så den nyindkøbte viden får den opmærksomhed og brugsværdi, den enkelte organisation har behov for. Det kan være behovet er, at den nyfundne viden skal vandre ud i alle kroge af organisationen, så flest muligt får glæde af den, eller det skal bruges til at inspirere organisationens samarbejdspartnere eller måske opkvalificere medarbejdere i nye retninger.

Hvem skal bruge den indsamlede viden efterfølgende?
Hvordan skal den leve videre i organisationen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller, når vi skal finde frem til det rette leveranceformat, der giver mest værdi til kunden. Og selvom vi er dygtige håndværkere, når det kommer til den traditionelle rapport, giver det ofte mening at udfordre de traditionelle formater. For hånden på hjertet: De fleste ved godt, at en rapport ikke skaber forandring i sig selv – det er, hvordan den viden, den rummer, bliver anvendt.

Her er syv formater, der udfordrer den traditionelle rapport

1. Website

Websitet er først og fremmest digitalt og dermed uendeligt skalerbart. Det har den fordel, at det er let at dele og hurtigt kan nå ud til mange. Det er interaktivt og kan ved brugen af forskellige virkemidler som spil og video engagere brugeren til at bidrage med data og ideer. Og så er det let at måle, hvor meget det bliver læst, brugt og delt. Det er særligt stærkt til udfoldelsen af en strategi eller et fremtidsscenarie – måske i kombination med en samskabelses -og involveringsproces.

2. Inspirationsmagasin

Magasinet fungerer godt, hvis man ønsker at brande sig gennem den indsamlede viden. Det er et godt format til at skabe thought-leadership og sætte en dagsorden, fordi et lækkert layoutet magasin har høj brand value. Magasinformatet gør det muligt at udfolde viden i eksempelvis interviews, datavisualisering, artikler osv. Det kan være inspirerende, og noget man kan bladre løs og fordybe sig i udvalgte elementer. Det kan distribueres fysisk og digitalt og dermed nå ud til mange og desuden kan have en lang levetid, hvis det ikke er alt for tidsstemplet.

3. Events og konferencer


Events har nogle af de samme kvaliteter som magasinet, men i modsætning til det statiske magasin, udfolder eventen sig i real-time og i de samtaler, folk har med hinanden. Den gode event eller konference er en platform af deltagere, der med sin faciliterede form aktivt beder folk forholde sig til emnet. Med et event kan man belyse et emne fra en masse vinkler og aktivere deltagerne med forskellige virkemidler som keynotes, workshops, afstemninger, samtalesaloner osv. Derudover er eventen en fantastisk metode til at skabe opmærksomhed, både før, under og efter begivenheden – ikke mindst i kombination med sociale medier.

4. Scenarier, personaer og brugerrejser

Scenarieudvikling ifm. en analyse af fremtidens borger.dk

Scenarier, personaer og brugerrejser er alle højt skattede metoder i designerens værktøjskasse. De fungerer rigtig godt, når man vil omsætte viden til fortællinger, som er lette at relatere til, forstå og handle ud fra. Fortællinger som format er i det hele taget forrygende, når man gerne vil have folk til virkelig at forstå et område og medvirke til skabe en forandring.

Moodboard over syv personaer udviklet for VisitNordjylland.

Fortællinger får folk til at indleve sig og dermed være i stand til at videreudvikle. Scenarier, personaer og brugerrejser gør sig rigtig godt i udviklingsprocesser, som bl.a. service -og produktudvikling, kommunikationsstrategier m.m.

5. Håndbog eller guide

eventudvikling seismonaut

 

Håndbøger og guides er en måde at omsætte viden til et konkret redskab. Det er et godt format når man ønsker at bruge viden til at skabe en konkret værktøj. En slags hjælp til selvhjælp. Det fungerer godt når man skal have medarbejdere til at omsætte strategi til handling.

6. Spil

Spillet er et interaktivt format som hjælper til at viden forankres hos de der spiller spillet. Spillet kan fx bruges til at facilitere og lede en samtale omkring en række udvalgte emner. Videoen herunder viser spillekort udviklet for Danmarks Folkebiblioteker.

7. Inspirationskort

Inspirationskort er frem for alt et fleksibelt format. Fordelen ved inspirationskort er nemlig at indholdet ikke er klemt ind i en rapport, men i stedet bliver udfoldet i afgrænsede kort, der gør det lettere at udvælge, hvad man vil fokusere på eller tage med på en workshop eller hænge op. Man kan bruge formatet, når man skal illustrere viden man har indsamlet og kategoriseret. Det kan også bruges til f.eks. at vise en række best practice cases, som vi eks. gjorde for Grundfos og Region Sjælland (se nedenfor).

Inspirationskort med små fortællinger om 50 personer, der udvikler Region Sjælland. Materialet blev brugt til at inspirere regionsrådsmødet, til idéudvikling og ved medarbejderes skrivebord.

Listen er en række af formater, vi arbejder med at udfolde viden i. Hvilket format, vi vælger, er afhængigt af kundens behov og ønsker, situation og forretningsstrategiske mål. Og så er de så dejlig konkrete. Så jeg overvejer faktisk, om jeg skal tage eksempler med til familiefesten næste gang.

Vi leder efter datastærk praktikant i København

Skrevet af
den

Seismonaut søger en praktikant i krydsfeltet mellem teknologi, programmering samt humanistisk og kritisk tænkning.

Vi søger en praktikant til efterårssemestret 2018, og vi drømmer om, at du har:

  • Teknisk forståelse og kan programmere
  • Analytisk tæft
  • En visuel tankegang
  • En indre digital datanørd

Som praktikant hos Seismonaut får du mulighed for at bruge dine evner i den virkelige verden, hvor du kommer til at arbejde på projekter med nogle af branchens dygtigste folk inden for digitalisering, forretningsudvikling og designtænkning.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i sidste halvdel af en universitetsuddannelse, og at din uddannelse er tonet i krydsfeltet mellem IT, teknologi, design og antropologi.
  • Har erfaring med at bruge digitale metoder til dataindsamling
  • Er ansvarlig og i stand til at arbejde på eget initiativ
  • Er nysgerrig og frisk på at kaste dig ud i nye projekter
  • Mestrer basale kodeteknikker.
Vi har en flad struktur i Seismonaut og meget venlige direktører, som du som praktikant kommer til at arbejde tæt sammen med.

Dine arbejdsopgaver vil dække over:

  • Research og analyse
  • Digital metodeudvikling
  • Et udviklingsprojekt, hvor fokus er på at udvikle Seismonauts metoder inden for digital dataindsamling.

Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Seismonaut, som også vil være involveret i dit praktikforløb og udviklingsprojekt.

Om os

Seismonaut hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst i en tid, hvor driverne er digitale og kreative. Vi udvikler nye ideer og gør eksisterende ideer konkrete og klar til eksekvering. Hos os er det afgørende, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugeren, kunden og medarbejderen – det er mennesket, der er i centrum.Vi tror på at kombinationen af dyb menneskelig indsigt, data og forretningsforståelse giver svaret på fremtidens udfordringer for private og offentlige virksomheder.

Vi er et rådgivningshus med 25 rådgivere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi søger en praktikant til vores kontor i København. Vores hverdag er drevet af projektarbejde for en række forskellige kunder, der spænder fra ministerier, regioner, kommuner og turismeaktører til b2b-virksomheder og kreative erhverv.  

Tværfagligt samarbejde er en af grundstenene i Seismonaut. Vi har ikke to profiler, der er ens.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig. Send en kort ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer, anbefalinger, eller andet, som du mener, kan give os et godt indtryk af, hvem du er, til job@seismonaut.com eller ring til projektchef Christa Brønd på 5058 3035, hvis du har spørgsmål til opslaget. Deadline for ansøgninger er onsdag d. 11. april 2018, og vi indkalder til samtaler umiddelbart derefter.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi

Skrevet af
den

Modsat af hvad mange tror, er den nye digitaliseringsbølge først og fremmest et kulturelt paradigmeskifte – det handler nemlig ikke kun om teknologi, fortæller jeg i MM Nexts senest klumme. Se, hvilke fem træk, der i mine øjne kendetegner en sund digital kultur i virksomheder.

It-bølgen, der skyllede indover os i 1990’erne, var på mange måder en infrastrukturel opgradering af vores samfund og organisationer. Det handlede om effektivisering og realisering af gevinster. Vi satte strøm til analoge processer.

Den digitaliseringsbølge, der i disse år skyller ind over os, er anderledes. Den handler om udvikling og fundamental nytænkning.

Som Einstein sagde:

“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”

Denne gang kan vi ikke bare sætte strøm til, for det handler mere om os selv, og hvilken slags organisationer vi bygger og udvikler; en kulturel infrastruktur fremfor en teknisk.

Der er fem træk, der karakteriserer en sund digital kultur:

#1: Netværksbaseret ledelse og organisering

Ledere, der forstår den digitale udvikling, forstår at lede gennem netværk, ikke hierarkier. Digitalisering er per definition netværksorienteret, og det betyder, at siloer og mellemledere har det svært.

Ledelse i en digital tidsalder er at forstå og sætte pris på, at svar og løsninger ikke altid findes i organisationen, men udenfor. Og at medarbejdere, der forstår at aktivere og bruge sit netværk, f.eks. via sociale medier, til at løse problemer, er værdifulde – uanset om det går udover de formelle kommandoveje og involverer ikke-compliance clearede freelancere.

Det meste af den digitale udvikling i dag handler om kunden, borgeren eller slutbrugerens behov. Det betyder, at forståelsen for kunderejsen fra A til B er helt afgørende for succes. Det kræver tværorganisatoriske, multidisciplinære teams, der har bemyndigelse til at bevæge sig på tværs af organisationen for at varetage kundens behov hele vejen.

Det er en agil, selvorganiserende og mere eksekverende organisering end den afdelingsinddelte og siloopdelte organisation.

#2: Kommunikation

Netværksbaserede organisationer har et enormt behov for at kommunikere til, om og med hinanden, brugerne, samarbejdspartnerne og resten af omverdenen.

Kommunikationsopgaven er stor og afgørende i en digital organisationskultur. Det handler både om at koordinere og udvikle i realtid på trods af afstand og tidszoner, men det handler også om at få kundeinput og -indsigt i dynamisk form.

Opgaven ligger først og fremmest hos direktør og ledelse. De skal gå foran og vise vejen, både på interne og eksterne sociale medier. Grundfos’ CEO, Mads Nipper, bruger det interne kommunikationsværktøj Yammer aktivt som en måde at fortælle medarbejderne løst og fast om hans verdensbillede. Novo Nordisk’s CEO, Lars Fruergaard, er særdeles aktiv på LinkedIn.

Men ledelsens kommunikation skal naturligvis bakkes op af alle andre, der skal vænne sig til en verden, hvor vi i højere grad skal work out loud, som de siger hos Grundfos. Virtual reality banker allerede på døren som den næste store ting inden for kommunikation, som igen vil gøre verden en smule mindre og os alle en smule mere tilgængelige.

#3: Eksperimenter

Når det handler om digitalisering, er en af de største risici ikke at tage risici.

En af de interessante ting ved digitaliseringen, udover at udviklingstempoet er skruet voldsomt op, er også, at de klassiske brancher og værdikæder kollapser. Det, der tidligere var en produktionsvirksomhed, bliver en servicevirksomhed, og det, der tidligere var en retailvirksomhed, bliver en del af platformsøkonomien.

Tag bare FLSmidth og Vestas, der vokser hurtigst på salg af services snarere end produkter. Eller IKEA, der fornylig købte verdens største platform for freelancearbejdere, Taskrabbit.com, for let at kunne hjælpe sine kunder med at hyre en person, der kan samle ens nyindkøbte Hällan skab.

Det eneste modsvar, når den klassiske forretningslogisk kollapser, er at eksperimentere, simulere og prototype sig frem til nye løsninger, produkter og opkøb. Designtænkning er både et mindset og en værktøjskasse, der assisterer enhver organisation, der har brug for at skrue op for eksperimenterne og tage kalkulerede risici, der åbner op for helt nye muligheder.

#4: Talenter

Enhver kultur udvikles, når den møder nye og anderledes tænkemåder og praksisformer. I enhver organisation sker det helt automatisk, når man ansætter nye medarbejdere, studentermedhjælpere, elever, lærlinge, praktikanter osv.

Traditionelt har de unge talenter været holdt godt nede i organisationens muld og fået lov at arbejde sig op og gjort sig fortjent til at blive hørt. Men i en foranderlig tid, hvor nye ideer og digitale tendenser aldrig har været vigtigere, er det helt skørt, at man i alt for få organisationer ikke giver mere plads til de unges input.

Spring anciennitet og hierarkier over og tag de unge med i strategiråd, flagskibsprojekter og måske endda bestyrelsen som en gratis pulstagning på den digitale tidsånd. De unges digitale adfærd i dag, er resten af virksomhedens adfærd i morgen.

#5: Nysgerrighed

Da Steve Jobs introducerede iPad 2 i 2011, opsummerede han Apples strategi på denne måde:

It is in Apple’s DNA that technology alone is not enough—it’s technology married with liberal arts, married with the humanities, that yields us the results that make our heart sing.

Det er et stærkt citat og en venlig reminder til os alle om, at digitalisering og forretningsudvikling er et samspil mellem mange videnskaber, skoler og kulturer. God kultur er en smeltedigel af mange indtryk og udtryk, der tilsammen skaber nye produkter og løsninger, der vækker følelser, drømme og behov. Alt det, der må være målet for al udvikling.

Hvis mennesker er råstoffet i enhver kultur, så er brændstoffet den nysgerrighed, der holder os alle i gang. Det kan lyde som et paradoks, men alle virksomheder burde indføre pligt til nysgerrighed hos sine medarbejdere.

Digital kultur er udadvendt, opsøgende og udforskende. Derfor burde det være obligatorisk, at alle leger med nye apps, interviewer nabodrengen om de nyeste spil, kører med Uber, ser Black Mirror på Netflix, deler artikler om AI på intranettet og taler med praktikanten om hendes yndlingsblogs i frokostpausen. På den måde bliver nysgerrighed en central del af en organisations digitale kultur.

Kulturen er bærende for succes

Uden den rette kultur kan man ikke genopfinde sin virksomhed til en digital tidsalder. Det er ikke nok at investere i robotter, kunstig intelligens og apps, når alt skal købes eksternt, og medarbejderne alligevel ikke kan eksekvere på strategien.

Men lykkes det at skabe og vedligeholde en kultur, der rummer ovenstående træk, garanterer jeg, at selv den tungeste, industrielle organisation opnår digital succes.

Dette indlæg blev oprindeligt bragt af MM Next.

Tendens: Friluftsliv og natur med i kampen om bosætning og tilflytning

Skrevet af
den

Englændernes fascination af vores danske krimiserier og hygge (eller “hooga”, som de udtaler det) er ved at drosle ned, men det gør ikke så meget for danskofile englændere, for nu har de fået øje på en ny, nordisk ting, de kan gå op i: Vores brug af naturen.

BBC stiller i en ny magasinartikel skarpt på det skandinaviske friluftsliv, som den britiske pendant til Danmarks Radio ser som særlig unikt for os, der lever i Skandinavien. Artiklen har blandt andet fokus på, at vi skandinavere bruger naturen rekreativt – både personligt, men også professionelt, idet flere virksomheder i disse år, rent faktisk giver deres medarbejdere muligheder for at komme ud i naturen, som del af arbejdet. Nogle virksomheder i Sverige og Finland giver endda deres medarbejdere kompensation for at gå eller cykle til arbejde!

Vi har fået øjne op for naturens værdier

En af de helt store tendenser i disse år som vi i Seismonaut ser inden for friluftsliv er, at flere interesseorganisationer og kommuner har stigende fokus på, at friluftsliv og natur er en løftestang og har værdi på linje med kultur og gode dagtilbud. Sagt med andre ord er friluftslivet og naturen bragt ind i kampen om bosætning og tilflytning.

Derfor ser vi også et stigende antal kommuner, der har udviklet en egentlig strategi for friluftsliv, hvilket er med til at stadfæste værdien af det gode friluftsliv og ikke mindst sikre den strategiske udvikling af det gode friluftsliv.

Øget behov for dokumentation

I slutningen af 2017 hjalp vi Friluftsrådet med at blive skarpere på, hvordan de får mest effekt og værdi ud af udlodningsmidlerne til friluftsliv i Danmark. For det er en anden tydelig tendens, som vi ser aktuelt: Med udviklingen af fokus på strategier for og effekter af friluftsliv, kommer et behov for øget opmærksomhed for værdiskabelse og effektdokumentation.

Vi har tidligere skrevet om, hvorfor naturen er mere end “bare” en grøn kulisse, fordi den er vigtig for bl.a. turisme, bosætning, sundhed og trivsel. Læs det blogindlæg her.

 

Skab succesfulde events

Skrevet af
den

Vi bor i et land fyldt med events, der tæller alt fra mindre strikkefestivaler til sportsstævner, der tiltrækker hundredtusinder. Alle disse events – små som store – har potentiale for at skabe værdi.

I et årti har vi i Seismonaut arbejdet med events under overskriften strategisk oplevelsesudvikling, og i den tid har events har ikke fyldt så meget, som de gør i disse år. Der har altså ikke tidligere været større potentiale i events end nu!

Derfor har vi samlet en række af de værktøjer og erfaringer, vi har udarbejdet gennem de seneste ti år, i et magasin, som kan bruges til at inspirere til mere strategisk arbejde med events.

“Events har potentialet til at skabe helt særlige oplevelser. Det at deltage i en event tilbyder en langt større grad af fordybelse end mange andre oplevelsestilbud.”

 I magasinet kan du læse om:

  • Værdikæden omkring events
  • Stedet som aktiv del af eventen
  • Eventens gæstetyper
  • Kommunikationen før, under og efter eventen
  • Digitaliseringens påvirkning på events
  • Råd til offentlige aktører ift. events
  • Effektmåling af events

Download: Skab succesfulde events

    Vi vil gerne lave indhold, der er spændende for dig, derfor må du meget gerne klikke de emner af, du finder interessant.
  • Du bliver automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev, når du downloader eventpublikationen. Du kan selvfølgelig altid framelde dig det igen.

Dansk turisme: Fra underdog til frontrunner

Skrevet af
den

Sammen med adm. direktør, Anna, har chefrådgiver Helle taget pulsen på dansk turisme, og der sker noget i dansk turisme i disse år. Turisterne rejser på nye måder og i nye konstellationer. De bliver mere og mere digitale i deres måde at lade sig inspirere og booke på samt i deres måde at formidle og dele historierne om deres rejser på.

Det betyder, at man også møder turisterne på nye måder – uanset om man er virksomhed, borger, destination eller kommune. Virksomhederne er ved at vænne sig til de sociale mediers rolle, værdien af anbefalinger og likes samt det faktum, at service både foregår i det personlige værtskab og på nettet gennem de sociale medier og andre digitale platforme. Som borgere oplever vi turister, der vil tættere på vores hverdag og i højere grad være del af vores dagligliv i jagten på autentiske oplevelser. Og som destinationer og kommuner mærker vi, at der stilles nye krav til tilgængelighed og markedsføring af de lokale tilbud, til de planmæssige rammer og til den erhvervsservice, der knytter sig til turismefremme.

Særligt kommunerne ser vi som meget vigtige i dansk turisme. Det skyldes, at kommunerne i dag står for næsten to tredjedele af de offentlige turismeinvesteringer i turismefremme mod under halvdelen for blot fem år siden. Så måske er turismen på vej ud af rollen som underdog i erhvervsudviklingen, som vi nogle gange har set den indtage?

Turismen som sted, praksis og forretning

For os i Seismonaut giver den udvikling god mening. Vi tror nemlig på, at turismen kan blive en løftestang for nye investeringer i både erhvervs- og kulturlivet samt skabe livskvalitet i kommunerne. Hvis det skal ske, er der imidlertid behov for både kloge investeringer og nytænkning. For at lykkes med turismeudvikling – eller strategisk oplevelsesudvikling, som vi kalder det – skal flere forskellige faktorer gå op i en højere enhed. Figuren nedenfor viser de tre områder, som er centrale i vores øjne, når kommuner og destinationer skal forholde sig til, hvor man skal sætte ind både med investeringer og udvikling.

Turismens tre domæner Seismonaut
Figuren er udtryk for Seismonauts forståelse af turismens tre centrale domæner, og er udviklet gennem vores arbejde med at rådgive destinationer og kommuner i arbejdet med turismefremme.

Det drejer sig om turisme som praksis, som forretning og som sted, og det er her vi starter, når vi hjælper kommuner og turismeorganisationer med at udvikle effektive turismestrategier. Men hvad mener vi så med praksis, forretning og sted?

  • Turisme som praksis: Det handler om den måde, vi som moderne mennesker agerer på som turister. Loyale gæster aldres og får nye behov og præferencer. Nye specialiserede målgrupper og segmenter kommer til, og vejen mellem turisterne og de lokale borgere forandres og forkortes. Nye digitale sfærer og tjenester opstår og forandrer den måde, vi engagerer os selv og andre på. Grundlæggende handler dette domæne om at forstå, hvad det vil sige at være turist i dag såvel som i fremtiden.
  • Turisme som forretning: Turisme er levebrødet for mange virksomheder. Det handler om overnatnings-, oplevelses- og servicetilbud, men også om hvordan vi giver turisterne mulighed for at bruge og forbruge dem. Det handler om at forstå turisternes behov og om at være skarp i forhold til både nye og velafprøvede forretningsmodeller. Og så handler det naturligvis om at sikre stærke tilbud i høj kvalitet i hele turismens værdikæde.
  • Turismen som sted: Udvikling af turismen som fysisk sted er betinget af samspillet mellem kommuner, regioner og stat, private lodsejere, investorer, ildsjæle, etc. Fordi der er så mange aktører og interesser, kan det være svært for den enkelte kommune at styre, hvad der sættes i gang, samt at prioritere og bevare overblikket over, hvordan forskellige initiativer kan bidrage til den samlede strategi og udvikling. Ligeledes kræver arbejdet med turismen som sted en evig vægtning mellem beskyttelse og benyttelse af det stedbundne, der knytter sig til naturen, byerne, kysterne, landsbyerne og alt det andet, der giver et sted sin særlige egenart.

Strategisk oplevelsesudvikling er kernen – ikke turisme

Når vi i midten af disse tre domæner vælger at bruge begrebet strategisk oplevelsesudvikling, skyldes det, at vi ønsker at fremme arbejdet med de mere langsigtede strategiske satsninger. Det er vigtigt, fordi den globale turisme er i rivende udvikling og gennemgår massive forandringer. Nye flyruter binder verdensdele sammen, velstandsstigning skaber nye forbrugergrupper og digitaliseringen baner vejen for nye innovative spillere som fx. Airbnb.

Aldrig har verden været mere åben og tilgængelig. Det er godt nyt for turisterne. Men det skaber samtidig udfordringer for destinationer, byer og regioner, hvor turismen ikke tænkes og udvikles med langsigtet strategisk blik, der forholder sig til netop den kompleksitet, som vores model viser. Derfor vil vi også gerne slå et slag for ideen om strategisk oplevelsesudvikling, som kernen i det hele. Ikke turisme.

Begrebet er centralt, fordi vi mener, arbejdet med at skabe sammenhængende destinationer både er et anliggende for turisten og turismeerhvervet og for nuværende borgere og fremtidige generationer. Mange generationer fra nu skal borgere, erhvervsdrivende og turister i Danmark stadig kunne opleve og basere deres forretning på de unikke kvaliteter i forhold til både natur, kultur, arkitektur, befolkningen etc. Derfor mener vi, at ideen om strategisk oplevelsesudvikling skal være gennemgående i arbejdet med at realisere turismeindsatserne.

Konkurrér med verden i stedet for naboen

Ligesom den dybere forståelse for turismens domæner og for kernen i arbejdet med turismefremme, så er det globale perspektiv vigtigt, fordi vi i Seismonaut oplever en klar og ikke særlig konstruktiv tendens til, at turismeaktører i Danmark betragter nabokommunerne, som den største konkurrent. Og det duer ikke, for turisterne er ligeglade med kommunegrænser. Vi skal derfor både løfte barren for innovation og arbejde endnu mere sammen i Danmark, hvis vi skal kunne klare os i konkurrencen med andre destinationer. Vi ved alle, at vi både har ry for at være dyre og ikke specielt servicemindede, samtidig med at vejret er dårligt. På nær det med vejret er det alt sammen noget, vi kan arbejde med, og vi ser mange gode eksempler rundt omkring i landet.

Tidligere var turismen en form for underdog i forhold til erhvervsudvikling. Den blev måske endda anset som mindre vigtige end de tungere erhvervsområder. Sådan er det ikke mere. De tre områder i vores figur viser, hvordan turisme går på tværs og kan drive både innovation og udvikling mange steder. Og hvis vi gør det rigtigt og klogt, tror vi på, at dansk turisme rummer potentialet til at blive en endnu vigtigere brik i den samlede erhvervsudvikling i Danmark.

Kom og mød os

Alt det optager os, når vi rådgiver kommunale og nationale aktører på turismeområdet. Hvis du har lyst til at høre mere, kan vi mødes allerede den 29. august til KL’s årlige turismetræf. Her har vi nemlig været med til at sammensætte programmet, hvor vi skal høre eksempler og inspirere hinanden i forhold til, hvordan turismeindsatsen kan styrkes gennem strategiske samarbejder på tværs af kommunegrænser. Hvordan kommunerne bedst muligt kan tackle digitaliseringen af turismeområdet. Og hvordan man kan tiltrække og optimere investeringer i turismen.

Som del af KL’s officielle program tilbyder vi også to kurser, hvor vi omsætter vores erfaringer til værktøjer og inspiration. Den 28. august kan du derfor vælge at fordybe dig i enten den gode turismestrategi, eller hvordan man finder vej i det digitale turismelandskab. Det hele foregår i Odense, og du kan læse mere og tilmelde dig her. Vi håber vi ses!

Leder du efter en spændende praktikplads i Aarhus?

Skrevet af
den

Som praktikant hos os får du – hvis vi selv skal sige det – en enestående chance for at bruge dine evner i den virkelige verden. Og så kommer du til at arbejde på projekter med nogle af branchens dygtigste folk indenfor digital forretningsudvikling, oplevelsesøkonomi og designtænkning.

Vi har en ledig praktikplads på vores Aarhus-kontor i efterårssemesteret 2018. Er det dig, der skal fylde den ud?

Vi tilbyder

  • En kreativ kultur, hvor vi har det fantastisk med hinanden.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der vil sparre med dig og gøre alt for at lære fra sig.
  • Masser af indsigt i og erfaring med at arbejde med rådgivning i en spændende virksomhed.
  • Byens bedste frokost lavet af byens bedste kok – gratis, selvfølgelig!
Vi har en flad struktur i Seismonaut og meget venlige direktører, som du som praktikant kommer til at arbejde sammen med.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være

  • Idéudvikling
  • Digital konceptudvikling
  • Udvikling af content til sociale medier
  • Research
  • Kvalitative interviews
  • Afrapportering
  • Udvikling og afvikling af små og store events

Vi kan ikke sige, hvad du præcist kommer til at arbejde med, for vores hverdag og arbejdsopgaver ændrer sig med hvert projekt, vi laver. Vores kunder er at finde indenfor mange forskellige brancher – lige fra kommuner og regioner til b2b-virksomheder, kreative erhverv og turismeaktører – og ikke to projekter er ens.

Mia Malene Johannsen, en af vores tidligere praktikanter og nuværende studentermedhjælper, har siddet med ovenstående arbejdsopgaver, og hun fortæller:

Det var aldrig kedeligt at være praktikant hos Seismonaut. Hver dag bød på nye og udviklende opgaver, hvor mine kompetencer blev sat i spil.

Vil du gerne vide mere om arbejdsopgaverne, om at være i praktik hos os eller noget helt tredje, er du velkommen til at sende Mia en mail og spørge løs på mmj@seismonaut.com.

Vi forestiller os, at du

  • Har hands-on erfaring med sociale medier og et digitalt mindset
  • Er ansvarlig og i stand til at arbejde på eget initiativ
  • Er nysgerrig og frisk på at kaste dig ud i nye projekter
  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Er i sidste halvdel af en universitetsuddannelse, og at du vil bruge praktikforløbet som led i din uddannelse

Om os

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst i en tid, hvor driverne er digitale og kreative. Vi udvikler nye ideer og gør eksisterende ideer konkrete og klar til eksekvering. Hos os er det afgørende, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugeren, kunden og medarbejderen – det er mennesket, der er i centrum.

Vi arbejder med bl.a. brugerinddragelse, en empatiske tilgang, kvalitative og kvantitative metoder og designtænkning, uanset om projektet handler om at udvikle de kreative erhverv i Østjylland, at klæde en region på til at håndtere sociale medier eller at hjælpe en b2b-virksomhed med at finde vej i det digitale landskab.

Vi er 20+ passionerede rådgivere fordelt på vores kontorer i Aarhus og København. Vores baggrunde spænder bredt – lige fra statskundskab og performance design til medievidenskab og antropologi. En af vores forcer ligger i vores forskelligheder, og vi arbejder kollaborativt og tværfagligt i vores projekter for at skabe mest mulig værdi for kunden.

Tværfagligt samarbejde er en af grundstenene i Seismonaut. Vi har ikke to profiler, der er ens.

Send en ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning til pw@seismonaut.com senest onsdag den 4. april kl. 12.00. Vi indkalder til samtaler (som forventes at ligge i uge 15) kort derefter.

Vi glæder os til – måske – at høre fra dig!

Seminar: Velfærdsstaten – nye løsninger på gamle problemer?

Skrevet af
den

Hvordan ser velfærdsstatens fremtid ud – overlever den? Det spørgsmål skal vi hjælpe med at besvare, når Aarhus Universitet og Aarhus Kommune byder velkommen til dette års MatchPoints 24.-26. maj 2018.

Siden 2007 er MatchPoints-seminarerne blevet afholdt for at skabe tættere dialog mellem universitetet og det omgivende samfund om emner af bred samfundsinteresse. I år zoomes der ind på velfærdsstaten anno 2018, og hvad vi som samfund kan gøre for at gøre den bæredygtig nu og i fremtiden.

Se, hvad du kan opleve til MatchPoints i videoen herunder.

Børnevelfærd og borgerløn?

Du kan blandt andre møde den amerikanske økonom og Nobelprismodtager James Heckman, der har påvist sammenhængen mellem børnevelfærd og store langsigtede samfundsmæssige gevinster samt den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der er fortaler for borgerløn. Derudover kan du møde en lang række eksperter, politikere, debattører og praktikere fra velfærdsområdet samt de to velfærdsrobotter Norma og Silbot.

Vi er stolte over også at være en del af programmet til årets MatchPoints Seminar. Chefrådgiver Brian Landbo og seniorrådgiver Andreas Linnet Jessen vil sammen facilitere en workshop, mens direktør Christian Schwarz Lausten vil deltage paneldebatten Hvem redder velfærden: Robotterne eller de frivillige?

Nye løsninger kræver nye kompetence-match

Workshoppen, Brian og Andreas faciliterer under MatchPoints 2018, går under overskriften Nye løsninger kræver nye kompetence-match. Baggrunden findes i Albert Einsteins berømte citat:

Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tænkning, vi brugte da vi skabte dem.

Vi kan nemlig heller ikke løse vores problemer med de samme kompetencer, vi brugte, da vi skabte dem. Naturvidenskaben har sejret og har sat sig på teknologien og digitaliseringen. Men teknologi handler om mennesker – ikke mindst velfærdsteknologi.

For at skabe de gode løsninger skal vi være lige så kloge på mennesker, som vi skal være på kredsløb og algoritmer. Vi skal koble humaniora med naturvidenskab. Big data med thick data. Det konkrete med det abstrakte. Gør vi det, kan vi skabe velfærdsløsninger, der rækker ud over den tænkning, der har skabt vores problemer i dag. Hvem ved, måske er nutidens SOSU morgendagens AI-konsulent?

Med til at sætte tankerne og kreativiteten i gang har Brian og Andreas inviteret en række førende eksperter indenfor – bl.a. Claus Bjørn Billehøj (administrerende direktør hos Den Sociale Kapitalfond) og Nicolai Søndergaard Laugesen (Innovation & Portfolio Director hos Falck).

Vær med til at gentænke velfærdsstaten

Deltagelse i MatchPoints 2018 er for alle interesserede, og indtil den 18. marts er der early bird-billetter til 1750 kr. Efter den 18. marts koster en billet 2375 kr. Du kan læse meget mere om MatchPoints, programmet, de andre workshops m.m. på matchpoints.au.dk

Fra Indiana Jones til IT-ingeniører: Designet af en teknologipagt, der skaber digital vækst

Skrevet af
den

Det går godt i Danmark. Opsvinget har bidt sig fast, og den digitale omstilling er i fuld gang. Men de første udfordringer er begyndt at tone frem. En af de mere alvorlige er manglen på talent og arbejdskraft. I år 2025 vil Danmark mangle tusindvis af ingeniører og IT-specialister. Så hvordan kan vi booste antallet af folk med de kompetencer inden da? Et af løsningsforslagene er en teknologipagt. Vi har med chefrådgiver Brian Landbo i spidsen hjulpet Region Midtjylland med at designe den første af slagsen.

Regeringen lancerede for nyligt strategien for Danmarks digitale vækst, hvori en af målsætningerne er at sikre kompetencer til en teknologisk og digital fremtid. Virkemidlet er bl.a. etableringen af en såkaldt teknologipagt, som efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister inden 2025.

Pagt-begrebet er i sig selv interessant i denne sammenhæng. Det er nærliggende at få associationer til både Indiana Jones, Warszawapagten eller Det Gamle Testamente. I dette tilfælde handler pagten om digital vækst, og pagten skal betragtes som en bindende aftale, hvor regeringen, erhvervslivet og organisationer forpligter hinanden til at øge antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med 20 procent inden 2025.

Grundstenen i den hollandske teknologipagt er, at de nationale målsætninger er knyttet tæt til de behov og styrker, som findes i hver enkelt region. For at være på forkant, sammensatte Vækstforum for Region Midtjylland derfor en gruppe bestående af repræsentanter fra uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet, som fik til opgave at udarbejde et forslag til Region Midtjyllands teknologipagt.

Stigende efterspørgsel – faldende udbud

Med chefrådgiver Brian Landbo i spidsen har vi analyseret udgangspunktet for den midtjyske teknologipagt. Vi har zoomet ind på erhvervslivets efterspørgsel på STEM-kompetencer, undersøgt den nuværende arbejdsstyrke og anskueliggjort de initiativer, der allerede er sat i gang.

Vores analyser peger bl.a. på, at der fremover vil ske en betydelig stigning i erhvervslivets efterspørgsel på STEM-kompetencer. I 2016 stod det midtjyske erhvervsliv således bag i alt ca. 6.500 jobopslag rettet mod STEM. Det svarer til en stigning på ca. 2.000 jobopslag sammenlignet med antallet i 2011. Vores analyser peger på et særligt behov for informations- og kommunikationsteknologer (IKT). Knap en tredjedel af alle jobopslag i 2016 var rettet mod disse. Vores analyser viser samtidig, at udbuddet af relevante kompetencer er faldende, fortæller Brian:

Vores analyse dokumenterer, at der er et reelt mismatch mellem udbuddet af og efterspørgslen på STEM-kompetencer i Region Midtjylland. For aktørerne i regionen er opgaven derfor at finde løsninger – og at finde dem i en fart – så regionen kan opretholde sin styrkeposition inden for bl.a energi, klima og industri.

I forlængelse af vores arbejde med designet af den midtjyske teknologipagt ser vi to vigtige elementer for de næste skridt, der skal tages: Der er behov for en stærk dirigent og for et skarpt fokus på teknologiforståelse.

Behov for en stærk dirigent

På trods af det store behov for STEM-kompetencer, står Regionen langt fra på bar bund med indsatser, der skal styrke området. Vi har kastet lys over 35 eksisterende indsatser, som dels kan skaleres og nå ud til endnu flere kommuner, skoler og virksomheder og dels kan videreudvikles og tilpasses, så de rettes endnu skarpere mod den konkrete efterspørgsel fra erhvervslivet.

Opgaven er derfor at bygge videre på det gode udgangspunkt, men samtidig at sikre, at indsatserne udrulles i samme retning. Der ligger derfor en vigtig opgave i at koordinere indsatserne. Problematikken er ikke ny, men notorisk vanskelig at håndtere.

Vi har været involveret i en lang række indsatser, hvor omdrejningspunktet netop har været samspillet mellem erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner samt regionale/lokale myndigheder. Brian Landbo påpeger vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde og én klar fælles retning for de forskellige indsatser. Ellers risikerer alt det gode fra de enkelte projekter at miste deres potentiale for at vokse:

I Midtjylland ser vi et stort engagement omkring indsatserne for den kommende teknologipagt. Engagementet kommer fra både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Det store individuelle engagement omkring den midtjyske teknologipagt er naturligvis afgørende og en vigtig forudsætning, men det er samtidig vigtigt at sikre fælles retning og koordinering mod det fælles mål.

Hvis den midtjyske teknologipagt skal blive en succes og sikre en stærk sammenhæng mellem udbud af og efterspørgsel på STEM-kompetencer i Region Midtjylland, kræver det for det første et stærkt strategisk samarbejde mellem de individuelle aktører, der i fællesskab – som et økosystem – skal levere resultaterne. For det andet kræver det, at der er en stærk dirigent for det samlede økosystem – en dirigent, der kan fungere som katalysator og facilitator for indsatser og handlinger under teknologipagten.

Behov for et skarpt fokus på teknologiforståelse

Vores analyser peger også på, at mange af de eksisterende indsatser er rettet mod at vække interessen blandt de unge i grundskolen for de muligheder, naturvidenskaben generelt rummer. Den brede interesse for naturvidenskaben kan naturligvis også være en forudsætning for at skabe bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på længere sigte, men det er samtidigt rigtig vigtigt, at der fokuseres målrettet på at sikre, at indsatserne i stigende grad trækker i retning af en skarpere teknologiforståelse.

Teknologiforståelse er et hot politisk emne og der er bred enighed om, at teknologiforståelse er vigtig for at kunne mestre de mange muligheder i det 21. århundrede. Opmærksomheden er berettiget og skal medvirke til at sikre at erhvervslivet – både i Region Midtjylland og i resten af Danmark – får bedre forudsætninger for at kunne udnytte mulighederne i den stærkt tiltagende digitalisering og de nye industri 4.0-teknologier.

I Holland er teknologiforståelse gjort obligatorisk i folkeskolen, og herhjemme er der netop lanceret et forsøg med at udbrede faget i folkeskolens obligatoriske undervisning. Formålet med forsøget er at skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte elev.

Der er behov for, at vi bliver skarpere på, hvad teknologiforståelse egentlig vil sige, og der er behov for, at vi bliver skarpere på, hvordan teknologi bringes ind i undervisningen. Skal eleverne lære at arbejde med teknologi, skal teknologien bruges som et værktøj til at understøtte undervisningen, eller skal eleverne skabe et nyt, teknologisk og innovativt produkt? Det er vigtigt at virksomhederne deltager i denne diskussion og aktivt bidrager med ideer til, hvilken form for teknologiforståelse der i stigende grad forventes.

Hvor Harrison Ford i Indiana Jones modigt kastede sig ud i det ene eventyr efter det andet og svingede pisken, lægger regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen op til en mere afdæmpet tilgang, hvor det individuelle engagement skal bringe os i mål. Det bliver derfor spændende at se, om “håndslags-metoden” kan sikre, at erhvervslivet faktisk er med til at drive indsatsen. Og ikke mindst om håndslaget er nok til at forpligte partnerne til at holde et vedholdende skarpt fokus på at sikre de kompetencer, der skal bringe Danmark i front i en digitaliseret verden.

FN’s verdensmål skaber ny dagsorden for turisme

Skrevet af
den

Turisme rykker i stigende grad op på dagsordenen, som driver for vækst og udvikling. Det gælder i særdeleshed i Danmark, hvor vi har et fantastisk afsæt for verdensklasseturisme, hvis vi griber det strategiske arbejde rigtigt an og formår at indtænke nogle af de vigtigste globale makrotendenser netop nu, som bl.a. FN’s Verdensmål. Jeg giver her mit bud på fire områder, der kan bidrage til at nytænke turismen.

Turismestrategien som anledning

Danmark skal have højere andel af de internationale vækstrater, som præger turismen. Det blev slået fast med vedtagelsen af den nationale strategi for dansk turisme i 2016. Samlet set er ambitionen, at Danmark i 2025 har en tredjedel flere turister, svarende til 17 mio. flere overnatninger end i 2015, og at turismeomsætningen når 140 mia. kr., hvilket er 45 mia. kr. mere end i 2014. Budskabet har i den grad sat gang i kommuner og regioners arbejde med at sætte kursen for, hvordan det skal ske lokalt. Vi er pt. med i processen hos en række regioner og kommuner, hvor der formuleres nye strategier for, hvordan turismen skal udvikle sig. Det er vanvittigt spændende idet turismestrategien er en god anledning til at sætte scenen for en ny samtale om turisme og løfte den til nye højder.

Her er fire gode råd til, hvordan man kan bruge det strategiske afsæt til at skabe en ny dagsorden på turismeområdet:

1. Undersøg hvor forskelligartet turismen tager sig ud

Alt for ofte ender samtalerne i blindgyder om fyrtårne og målgrupper, endnu før vi har fået foldet nuancerne ordentligt ud. Skal vi undgå det, er det vigtigt at få inviteret de relevante fagligheder med om bordet til at starte med. Som minimum er det godt at have repræsentation fra fagligheder, der tilsammen repræsenterer turismens tre domæner:

  • Turisme som noget der sker i fysiske områder/steder
  • Turisme som noget vi gør, når vi rejser
  • Turisme som en måde at tjene penge på

Læs mere om turismens tre domæner her.

Vi ser nemlig de mest frugtbare samtaler opstå i mixet mellem byplanlæggere og arkitekter, der kan arbejde med de fysiske omgivelser, hvor turismen finder sted, humanistiske discipliner, der kan dissekere moderne turisters rejsemotiver og forbrugsmønstre, samt forretningsfolk, der forstår dybderne i den relativt komplekse værdikæde, som turismeproduktet opstår i.

Undervejs i samtalerne er det imidlertid vigtigt hele tiden at anerkende og fastholde opmærksomhed på domænernes forskellighed. Det handler dermed ikke nødvendigvis om at opnå konsensus, men om at komme dybt ned i forståelsen af, hvordan turisme møder trends og tendenser forskelligt i domænerne. Megatrends som globalisering og digitalisering kan nemlig have vidt forskellige konsekvenser i domænerne.

For de fysiske steder kan digitalisering skabe behov for øget digital wayfinding og ny regulering af åben offentlig data, mens det for forbrugerne bl.a. kan skabe behov for en friktionsfri kunderejse fra planlægningsfasen før ferien til vi lander tilbage i hverdagen.

Og i virksomhedernes domæner er konsekvenserne eksempelvis at der skal investeres i nye softwares og i kompetenceudvikling. Med domænetænkningen som prisme for samtalen, får vi dermed en dybere indsigt i, hvad det er for behov turismestrategien skal svare på.

2. Inviter de krøllede hoveder med i strategiprocessen

“Vi skal turde sætte vores viden i spil på nye legende måder,” skriver Rane Willerslev i hans bog Tænk vildt. Jeg er meget enig, men det er ikke altid lige let. Derfor kan det være relevant at trække på krøllede hoveder udenfor turismens traditionelle sfære.

Det har man erkendt i Londons DMO London & Partners, hvor animatører er blevet inviteret til at give deres bud på, hvordan turisterne kan ledes bedre ud i Londons mere ukendte kroge. Resultatet er mobilspillet Play London, der siden lanceringen i oktober 2017 er downloadet af 200.000 turister, som har brugt det til at opdage “hidden gems” i byen. Succesen skal bl.a. ses i lyset af, at turismen –i kraft af sin komplekse og sammensatte værdikæde – egner sig rigtig godt som arena for at designe og afprøve den type nytænkende og eksperimenterende innovationssamarbejder. Således slår London & Partners faktisk også to fluer med et smæk. For ved at engagere flere stakeholdere, er de med til at imødekomme et af FN’s nyligt vedtagne verdensmål for bæredygtig udvikling. (Se FN’s delmål 17.16 og 17.17. her.)

3. Brug FN’s verdensmål til at holde øjet på bolden.

I det hele taget giver det god mening at tage et nøjere kig på synergien mellem turismestrategien og FN’s verdensmål. For er der ét område, som verdensmålene er relevante for, så er det turisme!

Turisme kan både skabe vækst og arbejdspladser, ligesom den kan skabe fornyet opmærksomhed på at bevare og aktivere vores natur- og kulturarv.

Men samtidig kan turisme også have en slagside. Det sker bl.a., når turisterne slider på vores fysiske omgivelser og på vores tolerance og gæstfrihed. I denne krydsild kan verdensmålene spilles på banen til at skabe samhørighed og ensretning på tværs af stakeholdernes prioritering og beslutninger.

Foruden verdensmålenes aktualitet for turisme bliver det også interessant at se, hvad det betyder for turismestrategien, hvis vi kan løfte opmærksomheden fra de dilemmaer, der tit opstår i skismaet mellem eksempelvis at satse på kraftcentre og dele sol og vind lige. For hvad nu hvis samtalen handler om at spille hinanden bedre i forhold til helt andre – og måske større  – dagsordener, end hvor turisterne skal sove?

4. Identificér koblingspunkter, der skaber synergi og nye forbindelser

Jeg er for tiden meget optaget af, hvordan de 17 verdensmål operationaliseres i en dansk turismekontekst. Allerede nu kan vi se, at der – foruden det førnævnte mål om offentlig-privat samarbejde – ofte er stærke koblinger mellem turisme og arbejdet med at sikre inklusion på arbejdsmarkedet (FN’s Verdensmål 8).

En ny analyse fra VisitDenmark viser nemlig, at turismen mange steder i Danmark bidrager til at skabe job til mennesker, der ellers kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Ligeledes er der god synergi mellem arbejdet med at fremme ansvarlighed og bæredygtighed i forbrug og produktion (FN’s Verdensmål 12), hvilket indenfor turisme bl.a. sker gennem arbejdet med at sikre autenticitet i turismeproduktet og ved at fremme lokale produkter og services. For kommuner og regioner, der er rige på landbrug og fødevareproducenter, kan FN’s mål om forbedringer indenfor fødevarer og landbrug også være relevante (FN’s Verdensmål 2). Det kunne være i forhold til agro-turisme og understøttelse af partnerskaber mellem producenter af lokale fødevarer og restauranter.

Turisme kan skabe enorm økonomisk og menneskelig værdi

Det er et privilegium af at være med helt inde i maskinrummet, når strategierne på turismeområdet lægges, og vi ser store perspektiver i den udvikling, der pt. finder sted. En udvikling, der dels bringer nye fagligheder sammen i en ny samtale om, hvordan vi bruger turismen til at skabe vækst og udvikling lokalt, men også positionerer turisme som én af de veje vi kan tage i bestræbelserne for en bedre verden. Så bliver det ikke større.

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Det skete i form af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Med de nye verdensmål er omdrejningspunktet stadig at skabe en bedre verden for millioner af fattige og marginaliserede, samt at sikre, at vi kan give vores jord videre til næste generation. Det nye er dog, at det nu står klarere hvordan milliarder af verdensborgere skal påtage sig et fælles ansvar, og indstille sig på at producere, forbruge og agere anderledes. Turisme er et af de områder, der forventes at operationalisere målene i lokal og regional kontekst. For at understøtte at det sker, er rapporten Tourism and the Sustainable Development Goals – Journey to 2030 udarbejdet, som skal inspirere turismens aktører til at arbejde med udvikling af bæredygtig turisme.

Indlægget er bragt første gang på DKNyt d. 15. februar 2018

Fem gode råd: Sådan gør vi åbne offentlige data til vækstdriver

Skrevet af
den

Danmark skal i fremtiden satse mere på åbne data. Det var et af budskaberne i regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst, som blev lanceret i begyndelsen af februar. Åbne data kan føre til nye løsninger og gevinster for både virksomheder, offentlige organisationer og borgere. Her giver vi fem gode råd til, hvordan man som offentlig myndighed sætter gang i samarbejdet omkring åbne data.

Åbne data som driver for vækst, er et af de områder, der optager os meget i Seismonaut. Det er en vigtig del af den digitale udvikling og netop den innovation, som foregår i krydsfeltet mellem offentlige organisationer og private virksomheder. Derfor har regeringens nye digitale strategi også et særligt fokus på åbne data – især åbne offentlige data.

Hvilken værdi har åbne offentlige data?

Åbne data er data, der er frit tilgængelige, uden restriktioner og gratis at bruge for enhver. Åbne data er grundlag for mange løsninger, vi allerede kender og bruger i dag, fx boligregisterdata, når man handler ejendomme, eller kortdata anvendt i byggeprojekter.

Et af tiltagene i strategien er blandt andet at gøre DMIs data frit tilgængelige. Klima og vejr-data er i høj kurs blandt virksomheder og kan bruges på tværs af byggeri, byudvikling, detailhandel, events, som del af forskning og i mange andre sammenhænge. Læs mere i et interview i Ingeniøren, hvor jeg udtaler mig om potentialet i netop DMIs data.

Nogle myndigheders data, som i DMIs tilfælde, har så stor volumen, så høj kvalitet, og er så efterspurgte, at det giver mening at frikøbe dem. Altså ved, at Staten afsætter budget til, at DMI løbende kan levere deres data kvit og frit til brug for enhver.

Der er dog utrolig meget offentlig data, som potentielt kan skabe værdi i det private erhvervsliv, men som ikke lige bliver frikøbt. Det gælder bl.a. den data, som kommuner og regioner ligger inde med. Eksempelvis kan data om kollektiv transport, mobilitet og parkering i byerne bruges til at forstå adfærd og bevægelse rundt i byen. Åbne offentlige data kan altså være grundlag for at virksomheder skaber bedre services og løsninger til både borgere og turister.

Gode råd fra de mest erfarne myndigheder og virksomheder

Med begreber som data, big data, disruption og digitalisering som tidens absolutte buzzwords er der ingen tvivl om, at der er fokus på alle de mange muligheder med data. Men det kan være svært for den enkelte myndighed at omsætte overskrifter og buzzwords til konkret handling. Det er nemlig myndighederne selv, der skal finde ud af hvilke data, det giver mening at stille til rådighed. Og de skal også selv finde ud af, hvordan de griber opgaven an, så der også er kunder i form af virksomheder, der vil efterspørge og bruge data.

De udfordringer har vi arbejdet med i en række projekter for Partnerskabet for Åbne Offentlige Data, som består af Erhvervsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Open Data DK. Vi har tidligere skrevet om, hvorfor åbne offentlige data er en god investering fra myndighedernes side, og hvor langt vi i Danmark er med arbejdet.

Der er hele tiden flere myndigheder, der får erfaring med at stille data til rådighed for virksomheder. Gennem en lang række interviews har vi talt med nogle af de bedste myndigheder og mest erfarne virksomheder, som arbejder med åbne data. Den indsamlede viden har vi kogt ind til fem gode råd til, hvordan man som myndighed kommer godt i gang med arbejdet.

#1: Start med en styrkeposition og fokusér: Det kan være en uoverskuelig opgave at udbrede åbne offentlige data på tværs af samtlige myndighedsområder. Start derfor inden for en styrkeposition, hvor der allerede er private virksomheder med en vis digital modenhed, som potentielt er interesserede i at bruge jeres data. Så er det nemmere at lave en fokuseret indsats, hvor I kan afprøve, hvilke indsatser, der virker, og hvilke data, der har værdi (se eksempelvis erfaringerne fra Business Region North i boksen efter punkt #5).

#2: Gå sammen med andre, så jeres data har volumen: Det er ofte nødvendigt at pulje data, så de har volumen. Data inden for turisme kan eksempelvis have stor interesse for virksomhederne i branchen. Men for at de kan bruges, skal der være data på tværs af flere kommuner. Gå derfor sammen på tværs af myndigheder eller afdelinger, så I får volumen på de data, I kan tilbyde.

#3: Inviter målrettet virksomheder fra relevante brancher med: De bedste erfaringer er hos de offentlige aktører, der målrettet har identificeret og inviteret virksomheder ind i et forløb, som har relevans for deres forretning. Der er masser af åbne arrangementer, som formidler potentialer og muligheder generelt. Gør noget, der har særlig relevans for en bestemt gruppe, eller type, af virksomheder. Det kan være digitale iværksættere, der vil udvikle nye apps eller services, eller virksomheder i en bestemt branche. Så er det lettere at få virksomhederne til at engagere sig og større sandsynlighed for, at jeres indsats fører til konkrete resultater.

#4: Tænk i partnerskaber frem for éngangsløsninger: Myndighedens data kan skabe innovation og potentielt vækst i hænderne på virksomheder og organisationer. Men det starter med en proces, hvor I sammen – mellem myndigheder og virksomheder – finder ud af, hvad der kan skabe værdi og hvordan. Tænk det derfor som et partnerskab, hvor I er fælles om at skabe værdi; for myndigheden i form af nye løsninger, udvikling og vækst og for virksomheden i form af produktudvikling og ny forretning.

#5: Husk på de interne gevinster: De første gevinster, der opstår ved at gøre offentlige data åbent tilgængelige, er tit interne. Målet med at gøre data frit tilgængelige er ofte at få dem i hænderne på virksomheder, som kan bruge dem i deres forretning. Men ved at kortlægge, strukturere og publicere data bliver mange myndigheder også opmærksomme på, hvor de selv kan bruge deres data på tværs af organisationen. En afledt gevinst er også, at medarbejdere får større dataforståelse og teknologiforståelse, som er til at skabe en stærkere digital kultur. Hold derfor øje med, hvor data kan bruges til at gøre kollegers arbejde lettere eller bedre, eller hvordan data kan bruges til at understøtte ledelsesbeslutninger. Det er også tit disse gevinster, der gør det nemmere for en myndighed at bakke op om arbejdet.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er gået sammen i et projekt i Business Region North, der skal skabe vækst i turismesektoren på baggrund af offentlige data. Ved at fokusere netop på turisme har det været lettere at engagere både de offentlige organisationer og virksomheder, da der er et tydeligt fælles genstandsfelt. Processen er startet med at samle aktører om bordet for at undersøge, hvor data kan skabe værdi for erhvervet, og hvor offentlige organisationer ligger inde med data, der kan have værdi. Projektet er dermed en fokuseret indsats, hvor virksomheder og offentlige aktører i partnerskab skal gøre offentlige data til vækst.

Læs mere og få ideer til indsatser

I en analyse vurderer Deloitte, at åbne geodata har skabt samfundsøkonomiske gevinster for ca. 3,5 milliarder kroner i perioden 2013-2016. Forestil dig, hvor stor værdi det kan skabe for både virksomheder og for samfundet ved, at vi gør endnu mere data frit tilgængeligt!

Hvis du er interesseret i, hvordan du kan komme godt i gang som myndighed, kan du læse vores analyse her. Den samler erfaringer fra styrelser, regioner og kommuner, der er gået i gang med at åbne offentlige data.

En anden vigtig indsats er at gøre flere virksomheder opmærksomme på værdien og mulighederne i åbne offentlige data. Her er et katalog, vi har udarbejdet, med forslag til aktiviteter, der kan få flere virksomheder til at anvende åbne offentlige data.

Og kontakt os endelig, hvis du har gode erfaringer eller behov for rådgivning eller sparring omkring, hvordan din organisation eller virksomhed griber offentlige data, digital udvikling eller innovation an.