Seismonaut

Strategisk og digital rådgivning

Blog

Fremtidens vækst er kreativ

Skrevet af
den

De kreative erhverv er en krystalkugle for andre erhverv. Det er oftest der, man ser nye forretningsmodeller udfolde sig først, og derfor bør alle erhverv interessere sig for dem og de kreative kompetencer, de rummer. Bliv klogere på, hvorfor og hvordan fremtidens vækst er kreativ.

Vi har netop afleveret rapporten ‘Vækst og nye forretningsmodeller i de kreative erhverv’ som indspil til Erhvervsministeriets nyligt nedsatte Vækstteam for kreative erhverv. Du kan se og downloade rapporten her. Du skal læse den, hvis du er interesseret i at:

  • Få tal og fakta på, hvordan det går i det kreative erhverv i Danmark.
  • Få et overblik over de mest centrale trends og tendenser, der påvirker det globale forretningsklima i dag.
  • Dykke ned i forskellige kreative sektorer og få viden om de nyeste udviklingstendenser, der påvirker dem sammen med en række inspirerende cases fra internationale virksomheder.
  • Læse om, hvad man gør i Finland, England og Holland i form af konkrete erhvervsrettede initiativer.

Hvis du hellere vil læse en kortere version med de vigtigste pointer, kan du læse vores interview med mig herunder.

Fortæl lige, hvorfor rapporten ‘Vækst og nye forretningsmodeller i de kreative erhverv’ er relevant og vigtig for andre end Vækstteamets medlemmer?

Rapporten er vigtig for alle, fordi de tendenser, der er beskrevet, er relevante for alle brancher, og fordi den i bund og grund handler om fremtidens forretningsudvikling. Rapporten kigger på det helt store perspektiv og samler en række vigtige internationale erfaringer. Vi har bearbejdet 60 rapporter fra en liste af meget stærke kilder, så vi har været vidt omkring.

Du siger, rapporten blandt andet handler om fremtidens vækst. Hvor skal den vækst komme fra?

I rapporten identificerer vi de tre mest centrale drivere for vækst, som er:

  1. Vi lever i kundens tidsalder. Kunderne har aldrig været tættere på eller haft større indflydelse. Det stiller krav til alle, og nogle af de kreative erhverv har en helt unik forståelse for deres kunder, som kan inspirere andre – både ift. innovation, produktudvikling og markedsføring.
  2. Oplevelser skaber brands. I Danmark er vi gået fra at betragte oplevelsesøkonomi som noget, der hørte til i turismen og de kreative erhverv, til at man nu kan se, at oplevelser kan drive vækst og udvikling i alle brancher. Den måde, hvorpå kreative erhverv har arbejdet strategisk med oplevelser og stærkt kreativt indhold, rummer derfor et stort uforløst potentiale for alle andre brancher.
  3. Et dynamisk arbejdsmarked. Flere og flere arbejder mere løst koblet ift. virksomhederne, og vi begynder at se konturerne af et meget dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked. Nogen kalder det “the gig economy”, og det stiller nye krav til måderne, vi leder og organiserer os på. Også her er der inspiration at hente i de kreative erhverv, hvor man er vant til at arbejde med organisationer der kan skrumpe og udvide sig som harmonikaer.

Fremtidens vækst er kreativ. Men hvorfor er det lige netop de kreative kompetencer, som vil styrke Danmarks konkurrenceevne?

Vores research afdækkede, at lige netop kreative kompetencer står langt nede på listen over kompetencer, der kan udskiftes med computerkraft. Dem, som skaber film, universer, storyboards og så videre, besidder nogle kompetencer, som er meget sværere at automatisere end for eksempel jurister, revisorer og programmører, som jeg tror, der er langt større sandsynlighed for vil blive arbejdsløse over de kommende år. Ifølge World Economic Forum, vil de kreative kompetencer kun blive endnu mere efterspurgte i fremtiden.

Digitaliseringen er en af de makrotendenser, der beskrives i rapporten. Hvilken rolle kommer digitaliseringen til at spille for mennesker med kreative kompetencer?

På den positive side betyder de digitale muligheder, at der er opstået det, man kalder for ‘micro-entrepreneurship’, hvor de digitale platforme både motiverer folk til at købe services og produkter online, men også giver dem mulighed for selv at være entreprenante. Det gælder blandt andet platforme som Airbnb, eBay, Etsy, Uber og mange flere.

Et andet godt eksempel er det danske bureau Cosmic People, som formidler kontakt mellem kunde og kreative leverandører i en række internationale netværk. Hvis en dansk virksomhed f.eks. har brug for input til en kommunikationskampagne, kan Cosmic People sætte opgaven i spil globalt, hvor freelancere fra hele verden kan byde ind med deres løsning. Den positive konsekvens er et mere fleksibelt arbejdsmarked og potentielt bedre og mere kreative løsninger.

Cosmic People
Billede: Screendump fra Cosmic People’s website.

Men udfordringen er samtidig, at den enkelte freelancer bruger meget tid på at byde på opgaver, han eller hun oftest ikke får, fordi der er endnu flere om buddet end på et nationalt marked. Det bliver dermed hurtigt til et marked, hvor man konkurrerer med alle andre i hele verden, og hvor den billigste leverandør vinder. Faren er, at folk arbejder hårdt uden et sikkerhedsnet, og set i det lys er digitaliseringen et tveægget sværd for det kreative arbejdsmarked.

Hvor drømmer du om, at de kreative erhverv er om 3-5 år?

Jeg drømmer faktisk om, at de er delvist opløst forstået på den måde, at vi både ser dem som enkeltstående brancher, men i endnu højere grad som noget, der – med stor volumen – spiller ind på tværs af alle brancher.

Branchebetegnelsen er simpelthen forkert, og vi ser jo netop nu særligt designbranchen gøre oprør mod dette og udvide forståelsen af design som driver for innovation. Så jeg håber, vi om 3-5 år har en langt bedre forståelse for, at kreativitet – som ikke alene skal forstås som design – på linje med digitalisering er en vækstdriver mere end en branche. Det er mit håb.

I Seismonaut sætter vi de kreative erhverv og kompetencer på dagsordenen i mange sammenhænge. Vores seniorrådgiver Andreas Linnet Jessen har blandt andet skrevet en kronik i Børsen om hvorfor en humanistisk teknologiforståelse er afgørende for at skabe de rette (digitale) løsninger for alle.  Anna Porse Nielsen har også gjort status på oplevelsesøkonomien i anledning af, at det er 20 år siden begrebet opstod. Det kan du læse om her.

Hvad betyder fænomenet Airbnb for fremtidens turisme?

Skrevet af
den

Til august er det 10 år siden, Airbnb gik i luften og revolutionerede rejseindustrien. I den forbindelse har jeg skrevet en kronik om Airbnbs betydning for fremtidens turisme.

Jeg tror, vi er mange, der i dag kan have svært ved at huske tiden før. Privat er jeg stor fan af tjenesten. Min sidste sommerferie blev sågar planlagt ved, at jeg drømmende trawlede mig igennem lejlighederne på den italienske vestkyst. I den ellers noget ukendte, lille italienske kystby Ascea fandt jeg, hvad jeg søgte: En lille fin lejlighed tæt på kysten, rustikt indrettet, men med vældigt gode anbefalinger fra andre. Haps.

Dermed blev det platformen, der bestemte, hvornår jeg skulle på ferie, og hvor jeg skulle hen. Hvorvidt det er tilfældet for de +150 mio. brugere, der på globalt plan har gjort brug af deleglade værters airbnbs siden lanceringen i 2008, er nok tvivlsomt. Men ingen kan være i tvivl om, at Airbnb spiller en kæmpe rolle i arbejdet med turismeudvikling. Vi har derfor en vigtig opgave for os med at blive klogere på tjenestens udbredelse og på de mennesker, som benytter den.

Hvad betyder platformen for turisme i Danmark, for effekterne og for de mennesker, vi møder som turister og iværksættere? De spørgsmål, tror jeg, vi i fremtiden bør forholde os meget nysgerrigt og opsøgende til, hvis vi vil være sikre på, at offentlige og private investeringer i turismen matcher de behov, fremtidens turister har.

Airbnb vokser i hele Danmark, ikke kun i storbyerne

For at svare på spørgsmålene har vi brug for viden. Den er desværre stadig sparsom, men fra Airbnb’s egne rapporter ved vi, at der i Danmark i 2014-2015 var 21.000 værter på Airbnb i Danmark. I den periode var de værter for 405.000 gæster, som i gennemsnit overnattede 4,2 dage.

Selvom Airbnb typisk opfattes som et storbyfænomen, viser udtrækkene fra Airbnb’s egen database, at der både er værter og efterspørgsel i hele landet, og af lokale meldinger forlyder det, at udviklingen går stærkt.

Kortet viser Airbnb tilbud, som har haft besøg i 2014-2015 (Fra: Overview of the Airbnb Community in Denmark)

Af kortet (ovenfor på mobile og til venstre på computer) fremgår hovedstadsområdet, Aarhus og Odense særlig markant, men også på den jyske vestkyst og store dele af det sydlige Danmark er beklædt med grønne prikker, mens det for det blotte øje fremstår lidt mere spredt i de nordligere egne.

Indtil videre fortæller data imidlertid ikke meget andet, end at interessen bør være vakt i hele Danmark, og at en nærmere undersøgelse af kapacitet, sæson og udnyttelsesgrader må være yderst relevant i bestræbelserne på at vinde markedsandele og tiltrække investeringer i turismen.

En platform, der skaber vækst og arbejdspladser

Hvad angår effekten ved udlejningsaktiviteten er den tidligere opgjort til at svare til ca. 1.676 fuldtidsjob, hvoraf 1.035 jobs er skabt af direkte effekter (2015-2016). Landets fire største byer tegner sig ikke overraskende for 50% af de samlede beskæftigelseseffekter, ligesom de fire byer tegner sig for 45% af den samlede skatteindtægt for Airbnb i Danmark.

Du kan læse mere om effektberegningerne i en rapport fra Innocoast: Økonomiske effekter af Airbnb i Danmark

Foruden de hårde tal er det dog også interessant at se nærmere på, hvilken slags arbejdspladser der skabes i kølvandet på Airbnb (hvis CEO i øvrigt har udtalt, at han selv betragter Airbnb som en platform for iværksætteri).

Vi søger autentiske oplevelser

For at svare på det spørgsmål bør vi se ud over de traditionelle typer af virksomheder og aktører i turismen. Noget af det, der kendetegner det moderne rejseforbrug allermest, er ønsket om at komme “off the beaten track” og helt tæt på det lokale hverdagsliv. Ingen ønsker at være turist i dag, så vi søger det lokale, unikke og autentiske. Dybest set handler det om de oplevelser, som vi får anbefalet af nogen, der minder om os selv, og om at føle sig hjemme.

Seks ud af 10 brugere (gæster) på Airbnb fortæller, at de besøger lokale butikker og handlende på baggrund af de anbefalinger, som deres værter giver dem, og Airbnb ved, at de her har guld mellem hænderne. Derfor har de for nylig gjort det endnu lettere for værterne at videregive deres anbefalinger til lokale oplevelser.

Opretter du en bolig eller en seng på Airbnb, bliver du automatisk bedt om at liste dine personlige anbefalinger som led i oprettelsen. De lokale værter bliver dermed ambassadører for hele destinationens oplevelsestilbud. Det er nemlig en væsentlig billigere tilgang til branding, end vi ellers kender.

Hvorvidt den slags velmenende tiltag imidlertid ender med at tage pippet fra værterne skal blive spændende at følge. Fra mit perspektiv skorter det nemlig ikke på lignende “Husk lige”- og “har du fortalt, om du vil dele din brødrister?”-formaninger. Men jeg er stadig fan. So far.

Min første tur på cykel i Rom, og min første erfaring fra Airbnb’s nye tjeneste “Experiences”

Guldet ligger i oplevelsen

At guldet ligger i oplevelserne, ses også af Airbnbs nyeste investering i tjenesten Experiences, som i april blev rullet ud i København og forventes gradvist at brede sig til resten af landet. Med Experiences forsøger Airbnb at tage en større luns af turistens kunderejse.

Nu handler det ikke kun om at Airbnb skal hjælpe os med at få styr på, hvor vi skal sove, men også om hvad vi skal lave, når vi er vågne. Det unikke og nye er imidlertid, at Airbnb igen inviterer nye aktører ind i dansen, nemlig de lokale.

På platformen Experiences kan helt almindelige mennesker nemlig byde sig til med oplevelsestilbud, og som turist kan jeg booke oplevelsen hjemmefra. Alt er klappet og klart, forsikring, betaling, valutaomregner, alles! Det er indbegrebet af bekvemmelighed, og som hyppig bruger kan jeg afsløre, at der ikke er mange forlystelser, attraktioner eller turbusser blandt de nye oplevelsesudbydere. Det er de skjulte skatte og de skæve, nichede oplevelser.

På en dametur til Rom i påsken blev jeg for eksempel guidet rundt i byens kroge og hjørner af Guliana, der til dagligt driver en feministisk cykelsmedje. Som supplement tilbyder hun guidede cykelture skræddersyet efter brugernes interesser. Hun var helt fantastisk, og trods Roms oplevelsesrigdom er det min midlertidige romerske veninde, jeg husker bedst fra ferien.

Historien understreger, at det fremover bliver endnu vigtigere at forstå, hvilke tilbud platforme som Airbnb baner vej for, og hvilke mennesker og behov vi fremover vil møde på både efterspørgsels- og udbudssiden.

Digitale platforme som morgendagens strategiske samarbejdspartner

En sidste grund til, at platforme som Airbnb ikke er til at komme udenom i fremtidensdestinationsudvikling, er deres rolle som potentielle, strategiske samarbejdspartnere med bl.a. destinationsselskaber.

Her ser jeg tre typer projektsamarbejder:

  1. Projekter, der handler om kompetenceudvikling hos de lokale udbydere af overnatnings- og oplevelsestilbud. Den slags ser vi i Seismonaut mere og mere af. For lokale destinationer bliver det nemlig i stigende grad vigtigt at sikre kvantitet og kvalitet i forhold til de lokale brugere af tjenester som Airbnb. Det handler både om at udvide paletten af tilbud til turisterne og om at sikre, at udbyderne bliver gode ambassadører for destinationerne. For platformen sikrer den slags projekter høj kvalitet af indholdet på deres tjenester.
  2. Den anden type projektsamarbejder tager omdrejningspunkt i arbejdet for at løfte mere langsigtede dagsordener. Dagsordener som kan understøtte platformens CSR-profil. For Airbnb’s vedkommende er der stort fokus på bl.a. sundhed og bæredygtighed. I april proklamerede de derfor et interessant samarbejde med Promote Iceland. Her slår de to parter pjalterne sammen om at markedsføre Islands kampagne for ansvarlighed i turisme.
  3. Afslutningsvist ser vi eksempler på projekter, der går mere på at understøtte tjenestens brand. Her handler det for en tjeneste som Airbnb om, at de udmærket er klar over, at deres kerneprodukt dybest set blot handler om noget så kedeligt som korttidsudlejning af faciliteter. Ikke en særlig hot sællert i en verden, hvor det er det kreative indhold, der skaber merværdien. Kan man som privat eller offentlig aktør hjælpe en tjeneste som Airbnb med at få lidt mere kulør og indhold koblet til kerneproduktet, så er der rige muligheder for samarbejder. Det så vi bl.a., da VisitSweden for nylig lancerede deres markante markedsføringssamarbejde med Airbnb Freedom to roam.

Her kunne der sikkert skrives mangt og meget om effekterne af den slags. Det vil jeg ikke kaste mig ud i. Dog vil jeg konkludere, at jeg tror, vi skal kigge meget mere i den retning i dansk turisme, og at Airbnb har nået imponerende indflydelse på de 10 år, vi har kendt tjenesten.

Kronikken er bragt første gang på Turisme.nu d. 14. maj 2018

Overlad ikke teknologiudvikling til ingeniører

Skrevet af
den

Fremtiden tilhører dem, der evner at kombinere teknologi med æstetik og humaniora. Derfor skal humanisterne med ombord.

Naturvidenskaben har sejret og har sat sig på teknologien, digitaliseringen og alt det, regeringen og Disruptionrådet vil have mere af. Men teknologi handler om langt mere end kredsløb og algoritmer. Vi må spørge os selv, om det er de rette folk, vi sætter til at udvikle fremtidens løsninger.

Det skulle være så let, og alligevel er det bøvlet. Bluetooth-headsettet. Den stemmestyrede bilradio. Appen, hvormed du kan bestille en pizza. Det virker ikke, det er upålideligt og går i sort. Nogle gange kan man få følelsen af, at den forjættede højteknologiske tidsalder er lige om hjørnet, men at vi bare er så uheldige at leve i beta-versionen.

At pizza-appen ikke virker, er ikke verdens undergang, men eksemplet afspejler et større problem med teknologiske løsninger, der skulle gøre livet bedre for os alle sammen, men som uheldigvis svigter.

For det er dyrt for samfundet, når skalaen bliver stor nok. F.eks. når vi bygger offentlige it-systemer, digital infrastruktur, smarte bygninger – ja, sågar smarte byer. Alt for ofte er der tale om smarte løsninger, der bare ikke er særlig smarte for dem, der skal benytte dem.

Sæt brugerne i centrum

Derfor er det afgørende, at vi udvider vores teknologiforståelse. Vellykket teknologi handler ikke blot om kredsløb og algoritmer, det handler mindst lige så meget om adfærd, design, læring og kommunikation. Derfor kan vi ikke overlade teknologiudviklingen til ingeniørerne. Det er den simpelthen for vigtig til.

For 100 år siden måtte brugeren lægge sig i selen for at benytte teknologien. Man risikerede at brække armen, når man skulle starte automobilen med håndsvinget.

I dag skal teknologien lægge sig i selen for at forstå brugeren. Hvis ikke dét lykkes, falder de smarte løsninger til jorden og bliver i værste fald kontraproduktive.

Så glem it-supporterens “Fejl 40”, som antyder, at fejlen ligger 40 cm fra udstyret, nemlig, hos brugeren. Sådan kan vi ikke udvikle teknologi i dag. Vi må være mere ambitiøse end det.

Bedre teknologiforståelse

Dette er ikke et kampskrift mod den teknologiske udvikling. Tværtimod. Vi kan komme langt med teknologien, hvis vi formår at holde mennesket i centrum.

I Børsen forrige mandag slog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) m.fl. et slag for regeringens nye teknologipagt, som skal få flere unge til at interessere sig, uddanne sig og arbejde inden for det digitale og tekniske område.

Det er en fortrinlig idé, eftersom danske virksomheder oplever stor mangel på ansatte med digitale og tekniske kompetencer.

Men hvis vi som samfund og erhvervsliv skal træde ind i den teknologiske verdenselite, må vi sande det, som de for længst har indset i Silicon Valley: At vellykket teknologi kræver en udvidet teknologiforståelse – en humanistisk teknologiforståelse, hvor der går en lige linje fra dataloger og ingeniører til specialister inden for design, adfærd, kommunikation og æstetik. Sidstnævnte skal ikke udklækkes på de naturvidenskabelige fakulteter.

Steve Jobs vidste det

Et af de mennesker, der har sat det største teknologiske fingeraftryk i vores tid, Apples Steve Jobs, udtalte for år tilbage i The New Yorker, hvad baggrunden var for Apples succes:

“It is in Apple’s dna that technology alone is not enough – It’s technology married with liberal arts, married with the humanities, that yields us the results that make our heart sing.”

Jobs havde ret, og Apples succes bevidner det. Pointen er, at de kreative og humanistiske fag har brugt flere tusinde år på at fortolke menneskets adfærd og kultur i alle dets facetter.

Det er inden for humaniora, at vi finder fagkundskaben om mennesket som handlende og skabende væsen. Det er her, vi finder studiet af menneskets levede liv.

Set i det lys er det ganske enkelt absurd at udvikle teknologi uden at trække på hele den enorme ressource, der findes på de humanistiske og kunstneriske fakulteter.

Smid hornbrillen

Fremtiden er her allerede, den er bare ulige fordelt. Sådan sagde science fiction-forfatteren William Gibson.
I min optik er der ingen tvivl om, at fremtiden tilhører dem, der formår at kombinere teknologi med æstetik og humaniora, sådan som Jobs udtrykte det om Apples dna.

Men det kræver, at cand. mag.’en får børstet det sidste støv af uldblazeren og måske skiftet hornbrillerne ud med et par “Spectacles” fra snapchat.

Og så kræver det, at politikerne indser, at fremtidens digitale kompetencer består af et ligeværdigt miks af humaniora og naturvidenskab. Så skal vi nok komme ud over stepperne.

Kronikken er bragt første gang på Børsen d. 25. april 2018

Tendens: Friluftsliv og natur med i kampen om bosætning og tilflytning

Skrevet af
den

Englændernes fascination af vores danske krimiserier og hygge (eller “hooga”, som de udtaler det) er ved at drosle ned, men det gør ikke så meget for danskofile englændere, for nu har de fået øje på en ny, nordisk ting, de kan gå op i: Vores brug af naturen.

BBC stiller i en ny magasinartikel skarpt på det skandinaviske friluftsliv, som den britiske pendant til Danmarks Radio ser som særlig unikt for os, der lever i Skandinavien. Artiklen har blandt andet fokus på, at vi skandinavere bruger naturen rekreativt – både personligt, men også professionelt, idet flere virksomheder i disse år, rent faktisk giver deres medarbejdere muligheder for at komme ud i naturen, som del af arbejdet. Nogle virksomheder i Sverige og Finland giver endda deres medarbejdere kompensation for at gå eller cykle til arbejde!

Vi har fået øjne op for naturens værdier

En af de helt store tendenser i disse år som vi i Seismonaut ser inden for friluftsliv er, at flere interesseorganisationer og kommuner har stigende fokus på, at friluftsliv og natur er en løftestang og har værdi på linje med kultur og gode dagtilbud. Sagt med andre ord er friluftslivet og naturen bragt ind i kampen om bosætning og tilflytning.

Derfor ser vi også et stigende antal kommuner, der har udviklet en egentlig strategi for friluftsliv, hvilket er med til at stadfæste værdien af det gode friluftsliv og ikke mindst sikre den strategiske udvikling af det gode friluftsliv.

Øget behov for dokumentation

I slutningen af 2017 hjalp vi Friluftsrådet med at blive skarpere på, hvordan de får mest effekt og værdi ud af udlodningsmidlerne til friluftsliv i Danmark. For det er en anden tydelig tendens, som vi ser aktuelt: Med udviklingen af fokus på strategier for og effekter af friluftsliv, kommer et behov for øget opmærksomhed for værdiskabelse og effektdokumentation.

Vi har tidligere skrevet om, hvorfor naturen er mere end “bare” en grøn kulisse, fordi den er vigtig for bl.a. turisme, bosætning, sundhed og trivsel. Læs det blogindlæg her.

 

Skab succesfulde events

Skrevet af
den

Vi bor i et land fyldt med events, der tæller alt fra mindre strikkefestivaler til sportsstævner, der tiltrækker hundredtusinder. Alle disse events – små som store – har potentiale for at skabe værdi.

I et årti har vi i Seismonaut arbejdet med events under overskriften strategisk oplevelsesudvikling, og i den tid har events har ikke fyldt så meget, som de gør i disse år. Der har altså ikke tidligere været større potentiale i events end nu!

Derfor har vi samlet en række af de værktøjer og erfaringer, vi har udarbejdet gennem de seneste ti år, i et magasin, som kan bruges til at inspirere til mere strategisk arbejde med events.

“Events har potentialet til at skabe helt særlige oplevelser. Det at deltage i en event tilbyder en langt større grad af fordybelse end mange andre oplevelsestilbud.”

 I magasinet kan du læse om:

  • Værdikæden omkring events
  • Stedet som aktiv del af eventen
  • Eventens gæstetyper
  • Kommunikationen før, under og efter eventen
  • Digitaliseringens påvirkning på events
  • Råd til offentlige aktører ift. events
  • Effektmåling af events

Download: Skab succesfulde events

    Vi vil gerne lave indhold, der er spændende for dig, derfor må du meget gerne klikke de emner af, du finder interessant.
  • Du bliver automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev, når du downloader eventpublikationen. Du kan selvfølgelig altid framelde dig det igen.

Dansk turisme: Fra underdog til frontrunner

Skrevet af
den

Sammen med adm. direktør, Anna, har chefrådgiver Helle taget pulsen på dansk turisme, og der sker noget i dansk turisme i disse år. Turisterne rejser på nye måder og i nye konstellationer. De bliver mere og mere digitale i deres måde at lade sig inspirere og booke på samt i deres måde at formidle og dele historierne om deres rejser på.

Det betyder, at man også møder turisterne på nye måder – uanset om man er virksomhed, borger, destination eller kommune. Virksomhederne er ved at vænne sig til de sociale mediers rolle, værdien af anbefalinger og likes samt det faktum, at service både foregår i det personlige værtskab og på nettet gennem de sociale medier og andre digitale platforme. Som borgere oplever vi turister, der vil tættere på vores hverdag og i højere grad være del af vores dagligliv i jagten på autentiske oplevelser. Og som destinationer og kommuner mærker vi, at der stilles nye krav til tilgængelighed og markedsføring af de lokale tilbud, til de planmæssige rammer og til den erhvervsservice, der knytter sig til turismefremme.

Særligt kommunerne ser vi som meget vigtige i dansk turisme. Det skyldes, at kommunerne i dag står for næsten to tredjedele af de offentlige turismeinvesteringer i turismefremme mod under halvdelen for blot fem år siden. Så måske er turismen på vej ud af rollen som underdog i erhvervsudviklingen, som vi nogle gange har set den indtage?

Turismen som sted, praksis og forretning

For os i Seismonaut giver den udvikling god mening. Vi tror nemlig på, at turismen kan blive en løftestang for nye investeringer i både erhvervs- og kulturlivet samt skabe livskvalitet i kommunerne. Hvis det skal ske, er der imidlertid behov for både kloge investeringer og nytænkning. For at lykkes med turismeudvikling – eller strategisk oplevelsesudvikling, som vi kalder det – skal flere forskellige faktorer gå op i en højere enhed. Figuren nedenfor viser de tre områder, som er centrale i vores øjne, når kommuner og destinationer skal forholde sig til, hvor man skal sætte ind både med investeringer og udvikling.

Turismens tre domæner Seismonaut
Figuren er udtryk for Seismonauts forståelse af turismens tre centrale domæner, og er udviklet gennem vores arbejde med at rådgive destinationer og kommuner i arbejdet med turismefremme.

Det drejer sig om turisme som praksis, som forretning og som sted, og det er her vi starter, når vi hjælper kommuner og turismeorganisationer med at udvikle effektive turismestrategier. Men hvad mener vi så med praksis, forretning og sted?

  • Turisme som praksis: Det handler om den måde, vi som moderne mennesker agerer på som turister. Loyale gæster aldres og får nye behov og præferencer. Nye specialiserede målgrupper og segmenter kommer til, og vejen mellem turisterne og de lokale borgere forandres og forkortes. Nye digitale sfærer og tjenester opstår og forandrer den måde, vi engagerer os selv og andre på. Grundlæggende handler dette domæne om at forstå, hvad det vil sige at være turist i dag såvel som i fremtiden.
  • Turisme som forretning: Turisme er levebrødet for mange virksomheder. Det handler om overnatnings-, oplevelses- og servicetilbud, men også om hvordan vi giver turisterne mulighed for at bruge og forbruge dem. Det handler om at forstå turisternes behov og om at være skarp i forhold til både nye og velafprøvede forretningsmodeller. Og så handler det naturligvis om at sikre stærke tilbud i høj kvalitet i hele turismens værdikæde.
  • Turismen som sted: Udvikling af turismen som fysisk sted er betinget af samspillet mellem kommuner, regioner og stat, private lodsejere, investorer, ildsjæle, etc. Fordi der er så mange aktører og interesser, kan det være svært for den enkelte kommune at styre, hvad der sættes i gang, samt at prioritere og bevare overblikket over, hvordan forskellige initiativer kan bidrage til den samlede strategi og udvikling. Ligeledes kræver arbejdet med turismen som sted en evig vægtning mellem beskyttelse og benyttelse af det stedbundne, der knytter sig til naturen, byerne, kysterne, landsbyerne og alt det andet, der giver et sted sin særlige egenart.

Strategisk oplevelsesudvikling er kernen – ikke turisme

Når vi i midten af disse tre domæner vælger at bruge begrebet strategisk oplevelsesudvikling, skyldes det, at vi ønsker at fremme arbejdet med de mere langsigtede strategiske satsninger. Det er vigtigt, fordi den globale turisme er i rivende udvikling og gennemgår massive forandringer. Nye flyruter binder verdensdele sammen, velstandsstigning skaber nye forbrugergrupper og digitaliseringen baner vejen for nye innovative spillere som fx. Airbnb.

Aldrig har verden været mere åben og tilgængelig. Det er godt nyt for turisterne. Men det skaber samtidig udfordringer for destinationer, byer og regioner, hvor turismen ikke tænkes og udvikles med langsigtet strategisk blik, der forholder sig til netop den kompleksitet, som vores model viser. Derfor vil vi også gerne slå et slag for ideen om strategisk oplevelsesudvikling, som kernen i det hele. Ikke turisme.

Begrebet er centralt, fordi vi mener, arbejdet med at skabe sammenhængende destinationer både er et anliggende for turisten og turismeerhvervet og for nuværende borgere og fremtidige generationer. Mange generationer fra nu skal borgere, erhvervsdrivende og turister i Danmark stadig kunne opleve og basere deres forretning på de unikke kvaliteter i forhold til både natur, kultur, arkitektur, befolkningen etc. Derfor mener vi, at ideen om strategisk oplevelsesudvikling skal være gennemgående i arbejdet med at realisere turismeindsatserne.

Konkurrér med verden i stedet for naboen

Ligesom den dybere forståelse for turismens domæner og for kernen i arbejdet med turismefremme, så er det globale perspektiv vigtigt, fordi vi i Seismonaut oplever en klar og ikke særlig konstruktiv tendens til, at turismeaktører i Danmark betragter nabokommunerne, som den største konkurrent. Og det duer ikke, for turisterne er ligeglade med kommunegrænser. Vi skal derfor både løfte barren for innovation og arbejde endnu mere sammen i Danmark, hvis vi skal kunne klare os i konkurrencen med andre destinationer. Vi ved alle, at vi både har ry for at være dyre og ikke specielt servicemindede, samtidig med at vejret er dårligt. På nær det med vejret er det alt sammen noget, vi kan arbejde med, og vi ser mange gode eksempler rundt omkring i landet.

Tidligere var turismen en form for underdog i forhold til erhvervsudvikling. Den blev måske endda anset som mindre vigtige end de tungere erhvervsområder. Sådan er det ikke mere. De tre områder i vores figur viser, hvordan turisme går på tværs og kan drive både innovation og udvikling mange steder. Og hvis vi gør det rigtigt og klogt, tror vi på, at dansk turisme rummer potentialet til at blive en endnu vigtigere brik i den samlede erhvervsudvikling i Danmark.

Kom og mød os

Alt det optager os, når vi rådgiver kommunale og nationale aktører på turismeområdet. Hvis du har lyst til at høre mere, kan vi mødes allerede den 29. august til KL’s årlige turismetræf. Her har vi nemlig været med til at sammensætte programmet, hvor vi skal høre eksempler og inspirere hinanden i forhold til, hvordan turismeindsatsen kan styrkes gennem strategiske samarbejder på tværs af kommunegrænser. Hvordan kommunerne bedst muligt kan tackle digitaliseringen af turismeområdet. Og hvordan man kan tiltrække og optimere investeringer i turismen.

Som del af KL’s officielle program tilbyder vi også to kurser, hvor vi omsætter vores erfaringer til værktøjer og inspiration. Den 28. august kan du derfor vælge at fordybe dig i enten den gode turismestrategi, eller hvordan man finder vej i det digitale turismelandskab. Det hele foregår i Odense, og du kan læse mere og tilmelde dig her. Vi håber vi ses!

Få en kontorplads midt på Strøget i Aarhus

Skrevet af
den

Mangler du en kontorplads? Vi har et par ledige kontorpladser på vores kontor i hjertet i Aarhus, som vi lejer ud.

Vi har et par pladser i overskud på vores kontor i midtbyen af Aarhus, så hvis du mangler en kontorplads, er det måske dig, der skal flytte ind hos os og få glæde af vores lyse, velindrettede kontor- og mødelokaler, som vi allerede deler med mødelokalernes svar på Airbnb, Gaest.com.

Forplejning, mødelokaler og rare mennesker i hjertet af Aarhus

Vi søger personer, der har lyst til at blive en del af kreativt kontorfællesskab. Fra kontoret på 5. sal er der en flot udsigt over byens tage, Salling Rooftop Garden og Aarhus Domkirke – og på klare dage kan vi se helt til Mols.

Vi tilbyder en skøn atmosfære med plads til store tanker, faglig sparring og ikke mindst nogle helt fantastiske kolleger, som du dagligt kan sludre med over lækker frokost tilberedt af vores kok, Lars.

Vi tilbyder:

  • Møbleret kontorplads til 3.200 kr./mdr. excl. moms.
  • Plads i fælleskontor
  • Trådløst internet
  • God kaffe og te
  • Frisk frugt
  • Frokost tilberedt af egen kok
  • Print og kopi
  • Fri adgang til mødelokaler
  • Rengøring, el, vand og varme

Seismonaut

Hvis du er interesseret i at høre nærmere, kan du ringe eller skrive til

Pia Westergaard
Tlf: 61 33 79 00
pw@seismonaut.com

Du er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi.

Digitalt folkemøde for alle

Skrevet af
den

I uge 18 åbner Aarhus op for Internet Week Denmark for femte gang. I løbet af fem dage bliver der inviteret til over 100 events om tematikker som digitale teknologier, forretningsudvikling, markedsføring og meget mere.

Tilbage i 2013 spirede tankerne om (hvad der endte med at blive) Internet Week Denmark frem, da Aarhus Kommune og Seismonaut satte sig for at skabe et digitalt sammenskudsgilde. Formålet var at skabe vækst samt tiltrække og skabe arbejdspladser inden for området.

Vi er super stolte over at have været en del af Internet Week Denmark fra starten. Ikke nok med, at Aarhus Kommune får fire-fem kroner kroner igen af hver investeret krone igen – konceptet er også blevet optaget af tyske Kiel, og festivalen skaber et unikt fællesskab i byen.

Sammenskudsgildet bidrager både offentlige organisationer og private virksomheder nemlig til. Resultatet er stor diversitet i festivalen, hvor både børnefamilier, almindelige borgere og fagfolk kan finde events målrettet dem. Digitalisering er nemlig noget, der vedkommer os alle.

Digitale skyggesider

Med fake news, Umbrella-sagen, misbrug af Facebook-data, mobilafhængighed m.m. er vi som samfund formentlig mere end nogensinde klar over, at digitalisering, nye teknologier og internettet ikke er noget, vi vi skal ikke kaste os hovedkuls ud i den. Vi er nødt til at være kritiske og stille spørgsmål og krav til den.

Derfor stiller årets festivalplakater stiller spørgsmålene:

  • Does social media make us more social?
  • Where does technology take us?
  • Ready for the digital transformation?

Internet Week Denmark

Vær med!

Temaet for festivalens officielle åbning den 2. maj kl. 9.30 tager udgangpunkt i netop den kritiske tilgang. Eksperter fra ind- og udland giver deres besyv og svarer på, hvad vi skal have in mente, når vi skaber fremtidens nye teknologier, platforme og forretninger – og ikke mindst hvordan vi sætter people first in the digital age.

Der er stadig billetter til åbningen og mange af de andre spændende events under Internet Week Denmark, som varer fra den 2.-6. maj. Gå på opdagelse blandt de 100+ events her.

Den traditionelle rapport er ikke altid løsningen

Skrevet af
den

Som rådgivere leverer vi ofte det vidensgrundlag, som er nødvendigt for at træffe gode beslutninger – som kan lede til forandringer i organisationen. Den viden kan formidles på mange andre måder end gennem en tætskrevet rapport.

Når jeg er til familiefest og skal fortælle, hvad jeg laver, bliver mine tanter og onkler ofte fjerne i blikket, når jeg snakker om designstrategiske processer. Ofte bliver jeg mødt med spørgsmålet:  “Jamen, hvad designer du? Laver du kopper eller møbler?”

“Nej, jeg udvikler strategier og muligheder,” er mit svar så. Men når blikket fortsat er uforstående, har jeg fundet ud af, at det hjælper at forklare, at det er lidt, som hvis man skal designe en familiebil.

Der er ligesom at designe en familiebil

Først tager man ud og undersøger familiers behov ved at interviewe og observere for at forstå, hvordan familier bruger transport og biler. Det kan være, de har brug for et stort bagagerum med plads til indkøb og barnevogn, at de har brug for skydedøre, fordi det er lettere at få børn ind og ud af bilen osv. Den indsamlede viden bruger designeren til at designe bilen. Ikke så den er færdig i første hug, men ved at lave en testbil, en prototype, som man tester igen og igen og hele tiden videreudvikler på.

Faktisk er det de samme metoder, vi bruger som rådgivere. Men i stedet for biler bliver vores undersøgelser, interviews, dataindsamling og observationer brugt til at udvikle strategier eller til at identificere en ny måde at gøre tingene på. Og på samme måde tester vi vores outcome med vores kunder igen og igen, så vi sikrer, at resultatet kan bruges og skaber maksimal værdi.

Behovet former formatet

Det betyder også, at vi udfordrer selve leveranceformatet, altså den måde vi indpakker og formidler den indsamlede viden. En rapport kan være en god ting, men hvis den indsamlede viden skal leve og forankres i en organisation og måske endda være løftestang for forandringer, er det nogle gange nødvendigt, at den indsamlede viden præsenteres på en anden måde. En måde, som er skræddersyet, så den nyindkøbte viden får den opmærksomhed og brugsværdi, den enkelte organisation har behov for. Det kan være behovet er, at den nyfundne viden skal vandre ud i alle kroge af organisationen, så flest muligt får glæde af den, eller det skal bruges til at inspirere organisationens samarbejdspartnere eller måske opkvalificere medarbejdere i nye retninger.

Hvem skal bruge den indsamlede viden efterfølgende?
Hvordan skal den leve videre i organisationen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller, når vi skal finde frem til det rette leveranceformat, der giver mest værdi til kunden. Og selvom vi er dygtige håndværkere, når det kommer til den traditionelle rapport, giver det ofte mening at udfordre de traditionelle formater. For hånden på hjertet: De fleste ved godt, at en rapport ikke skaber forandring i sig selv – det er, hvordan den viden, den rummer, bliver anvendt.

Her er syv formater, der udfordrer den traditionelle rapport

1. Website

Websitet er først og fremmest digitalt og dermed uendeligt skalerbart. Det har den fordel, at det er let at dele og hurtigt kan nå ud til mange. Det er interaktivt og kan ved brugen af forskellige virkemidler som spil og video engagere brugeren til at bidrage med data og ideer. Og så er det let at måle, hvor meget det bliver læst, brugt og delt. Det er særligt stærkt til udfoldelsen af en strategi eller et fremtidsscenarie – måske i kombination med en samskabelses -og involveringsproces.

2. Inspirationsmagasin

Magasinet fungerer godt, hvis man ønsker at brande sig gennem den indsamlede viden. Det er et godt format til at skabe thought-leadership og sætte en dagsorden, fordi et lækkert layoutet magasin har høj brand value. Magasinformatet gør det muligt at udfolde viden i eksempelvis interviews, datavisualisering, artikler osv. Det kan være inspirerende, og noget man kan bladre løs og fordybe sig i udvalgte elementer. Det kan distribueres fysisk og digitalt og dermed nå ud til mange og desuden kan have en lang levetid, hvis det ikke er alt for tidsstemplet.

3. Events og konferencer


Events har nogle af de samme kvaliteter som magasinet, men i modsætning til det statiske magasin, udfolder eventen sig i real-time og i de samtaler, folk har med hinanden. Den gode event eller konference er en platform af deltagere, der med sin faciliterede form aktivt beder folk forholde sig til emnet. Med et event kan man belyse et emne fra en masse vinkler og aktivere deltagerne med forskellige virkemidler som keynotes, workshops, afstemninger, samtalesaloner osv. Derudover er eventen en fantastisk metode til at skabe opmærksomhed, både før, under og efter begivenheden – ikke mindst i kombination med sociale medier.

4. Scenarier, personaer og brugerrejser

Scenarieudvikling ifm. en analyse af fremtidens borger.dk

Scenarier, personaer og brugerrejser er alle højt skattede metoder i designerens værktøjskasse. De fungerer rigtig godt, når man vil omsætte viden til fortællinger, som er lette at relatere til, forstå og handle ud fra. Fortællinger som format er i det hele taget forrygende, når man gerne vil have folk til virkelig at forstå et område og medvirke til skabe en forandring.

Moodboard over syv personaer udviklet for VisitNordjylland.

Fortællinger får folk til at indleve sig og dermed være i stand til at videreudvikle. Scenarier, personaer og brugerrejser gør sig rigtig godt i udviklingsprocesser, som bl.a. service -og produktudvikling, kommunikationsstrategier m.m.

5. Håndbog eller guide

eventudvikling seismonaut

 

Håndbøger og guides er en måde at omsætte viden til et konkret redskab. Det er et godt format når man ønsker at bruge viden til at skabe en konkret værktøj. En slags hjælp til selvhjælp. Det fungerer godt når man skal have medarbejdere til at omsætte strategi til handling.

6. Spil

Spillet er et interaktivt format som hjælper til at viden forankres hos de der spiller spillet. Spillet kan fx bruges til at facilitere og lede en samtale omkring en række udvalgte emner. Videoen herunder viser spillekort udviklet for Danmarks Folkebiblioteker.

7. Inspirationskort

Inspirationskort er frem for alt et fleksibelt format. Fordelen ved inspirationskort er nemlig at indholdet ikke er klemt ind i en rapport, men i stedet bliver udfoldet i afgrænsede kort, der gør det lettere at udvælge, hvad man vil fokusere på eller tage med på en workshop eller hænge op. Man kan bruge formatet, når man skal illustrere viden man har indsamlet og kategoriseret. Det kan også bruges til f.eks. at vise en række best practice cases, som vi eks. gjorde for Grundfos og Region Sjælland (se nedenfor).

Inspirationskort med små fortællinger om 50 personer, der udvikler Region Sjælland. Materialet blev brugt til at inspirere regionsrådsmødet, til idéudvikling og ved medarbejderes skrivebord.

Listen er en række af formater, vi arbejder med at udfolde viden i. Hvilket format, vi vælger, er afhængigt af kundens behov og ønsker, situation og forretningsstrategiske mål. Og så er de så dejlig konkrete. Så jeg overvejer faktisk, om jeg skal tage eksempler med til familiefesten næste gang.

Vi leder efter datastærk praktikant i København

Skrevet af
den

Seismonaut søger en praktikant i krydsfeltet mellem teknologi, programmering samt humanistisk og kritisk tænkning.

Vi søger en praktikant til efterårssemestret 2018, og vi drømmer om, at du har:

  • Teknisk forståelse og kan programmere
  • Analytisk tæft
  • En visuel tankegang
  • En indre digital datanørd

Som praktikant hos Seismonaut får du mulighed for at bruge dine evner i den virkelige verden, hvor du kommer til at arbejde på projekter med nogle af branchens dygtigste folk inden for digitalisering, forretningsudvikling og designtænkning.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i sidste halvdel af en universitetsuddannelse, og at din uddannelse er tonet i krydsfeltet mellem IT, teknologi, design og antropologi.
  • Har erfaring med at bruge digitale metoder til dataindsamling
  • Er ansvarlig og i stand til at arbejde på eget initiativ
  • Er nysgerrig og frisk på at kaste dig ud i nye projekter
  • Mestrer basale kodeteknikker.
Vi har en flad struktur i Seismonaut og meget venlige direktører, som du som praktikant kommer til at arbejde tæt sammen med.

Dine arbejdsopgaver vil dække over:

  • Research og analyse
  • Digital metodeudvikling
  • Et udviklingsprojekt, hvor fokus er på at udvikle Seismonauts metoder inden for digital dataindsamling.

Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Seismonaut, som også vil være involveret i dit praktikforløb og udviklingsprojekt.

Om os

Seismonaut hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst i en tid, hvor driverne er digitale og kreative. Vi udvikler nye ideer og gør eksisterende ideer konkrete og klar til eksekvering. Hos os er det afgørende, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugeren, kunden og medarbejderen – det er mennesket, der er i centrum.Vi tror på at kombinationen af dyb menneskelig indsigt, data og forretningsforståelse giver svaret på fremtidens udfordringer for private og offentlige virksomheder.

Vi er et rådgivningshus med 25 rådgivere fordelt på vores kontorer i København og Aarhus. Vi søger en praktikant til vores kontor i København. Vores hverdag er drevet af projektarbejde for en række forskellige kunder, der spænder fra ministerier, regioner, kommuner og turismeaktører til b2b-virksomheder og kreative erhverv.  

Tværfagligt samarbejde er en af grundstenene i Seismonaut. Vi har ikke to profiler, der er ens.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi meget gerne fra dig. Send en kort ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer, anbefalinger, eller andet, som du mener, kan give os et godt indtryk af, hvem du er, til job@seismonaut.com eller ring til projektchef Christa Brønd på 5058 3035, hvis du har spørgsmål til opslaget. Deadline for ansøgninger er onsdag d. 11. april 2018, og vi indkalder til samtaler umiddelbart derefter.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Digitalisering handler om kultur, ikke teknologi

Skrevet af
den

Modsat af hvad mange tror, er den nye digitaliseringsbølge først og fremmest et kulturelt paradigmeskifte – det handler nemlig ikke kun om teknologi, fortæller jeg i MM Nexts senest klumme. Se, hvilke fem træk, der i mine øjne kendetegner en sund digital kultur i virksomheder.

It-bølgen, der skyllede indover os i 1990’erne, var på mange måder en infrastrukturel opgradering af vores samfund og organisationer. Det handlede om effektivisering og realisering af gevinster. Vi satte strøm til analoge processer.

Den digitaliseringsbølge, der i disse år skyller ind over os, er anderledes. Den handler om udvikling og fundamental nytænkning.

Som Einstein sagde:

“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”

Denne gang kan vi ikke bare sætte strøm til, for det handler mere om os selv, og hvilken slags organisationer vi bygger og udvikler; en kulturel infrastruktur fremfor en teknisk.

Der er fem træk, der karakteriserer en sund digital kultur:

#1: Netværksbaseret ledelse og organisering

Ledere, der forstår den digitale udvikling, forstår at lede gennem netværk, ikke hierarkier. Digitalisering er per definition netværksorienteret, og det betyder, at siloer og mellemledere har det svært.

Ledelse i en digital tidsalder er at forstå og sætte pris på, at svar og løsninger ikke altid findes i organisationen, men udenfor. Og at medarbejdere, der forstår at aktivere og bruge sit netværk, f.eks. via sociale medier, til at løse problemer, er værdifulde – uanset om det går udover de formelle kommandoveje og involverer ikke-compliance clearede freelancere.

Det meste af den digitale udvikling i dag handler om kunden, borgeren eller slutbrugerens behov. Det betyder, at forståelsen for kunderejsen fra A til B er helt afgørende for succes. Det kræver tværorganisatoriske, multidisciplinære teams, der har bemyndigelse til at bevæge sig på tværs af organisationen for at varetage kundens behov hele vejen.

Det er en agil, selvorganiserende og mere eksekverende organisering end den afdelingsinddelte og siloopdelte organisation.

#2: Kommunikation

Netværksbaserede organisationer har et enormt behov for at kommunikere til, om og med hinanden, brugerne, samarbejdspartnerne og resten af omverdenen.

Kommunikationsopgaven er stor og afgørende i en digital organisationskultur. Det handler både om at koordinere og udvikle i realtid på trods af afstand og tidszoner, men det handler også om at få kundeinput og -indsigt i dynamisk form.

Opgaven ligger først og fremmest hos direktør og ledelse. De skal gå foran og vise vejen, både på interne og eksterne sociale medier. Grundfos’ CEO, Mads Nipper, bruger det interne kommunikationsværktøj Yammer aktivt som en måde at fortælle medarbejderne løst og fast om hans verdensbillede. Novo Nordisk’s CEO, Lars Fruergaard, er særdeles aktiv på LinkedIn.

Men ledelsens kommunikation skal naturligvis bakkes op af alle andre, der skal vænne sig til en verden, hvor vi i højere grad skal work out loud, som de siger hos Grundfos. Virtual reality banker allerede på døren som den næste store ting inden for kommunikation, som igen vil gøre verden en smule mindre og os alle en smule mere tilgængelige.

#3: Eksperimenter

Når det handler om digitalisering, er en af de største risici ikke at tage risici.

En af de interessante ting ved digitaliseringen, udover at udviklingstempoet er skruet voldsomt op, er også, at de klassiske brancher og værdikæder kollapser. Det, der tidligere var en produktionsvirksomhed, bliver en servicevirksomhed, og det, der tidligere var en retailvirksomhed, bliver en del af platformsøkonomien.

Tag bare FLSmidth og Vestas, der vokser hurtigst på salg af services snarere end produkter. Eller IKEA, der fornylig købte verdens største platform for freelancearbejdere, Taskrabbit.com, for let at kunne hjælpe sine kunder med at hyre en person, der kan samle ens nyindkøbte Hällan skab.

Det eneste modsvar, når den klassiske forretningslogisk kollapser, er at eksperimentere, simulere og prototype sig frem til nye løsninger, produkter og opkøb. Designtænkning er både et mindset og en værktøjskasse, der assisterer enhver organisation, der har brug for at skrue op for eksperimenterne og tage kalkulerede risici, der åbner op for helt nye muligheder.

#4: Talenter

Enhver kultur udvikles, når den møder nye og anderledes tænkemåder og praksisformer. I enhver organisation sker det helt automatisk, når man ansætter nye medarbejdere, studentermedhjælpere, elever, lærlinge, praktikanter osv.

Traditionelt har de unge talenter været holdt godt nede i organisationens muld og fået lov at arbejde sig op og gjort sig fortjent til at blive hørt. Men i en foranderlig tid, hvor nye ideer og digitale tendenser aldrig har været vigtigere, er det helt skørt, at man i alt for få organisationer ikke giver mere plads til de unges input.

Spring anciennitet og hierarkier over og tag de unge med i strategiråd, flagskibsprojekter og måske endda bestyrelsen som en gratis pulstagning på den digitale tidsånd. De unges digitale adfærd i dag, er resten af virksomhedens adfærd i morgen.

#5: Nysgerrighed

Da Steve Jobs introducerede iPad 2 i 2011, opsummerede han Apples strategi på denne måde:

It is in Apple’s DNA that technology alone is not enough—it’s technology married with liberal arts, married with the humanities, that yields us the results that make our heart sing.

Det er et stærkt citat og en venlig reminder til os alle om, at digitalisering og forretningsudvikling er et samspil mellem mange videnskaber, skoler og kulturer. God kultur er en smeltedigel af mange indtryk og udtryk, der tilsammen skaber nye produkter og løsninger, der vækker følelser, drømme og behov. Alt det, der må være målet for al udvikling.

Hvis mennesker er råstoffet i enhver kultur, så er brændstoffet den nysgerrighed, der holder os alle i gang. Det kan lyde som et paradoks, men alle virksomheder burde indføre pligt til nysgerrighed hos sine medarbejdere.

Digital kultur er udadvendt, opsøgende og udforskende. Derfor burde det være obligatorisk, at alle leger med nye apps, interviewer nabodrengen om de nyeste spil, kører med Uber, ser Black Mirror på Netflix, deler artikler om AI på intranettet og taler med praktikanten om hendes yndlingsblogs i frokostpausen. På den måde bliver nysgerrighed en central del af en organisations digitale kultur.

Kulturen er bærende for succes

Uden den rette kultur kan man ikke genopfinde sin virksomhed til en digital tidsalder. Det er ikke nok at investere i robotter, kunstig intelligens og apps, når alt skal købes eksternt, og medarbejderne alligevel ikke kan eksekvere på strategien.

Men lykkes det at skabe og vedligeholde en kultur, der rummer ovenstående træk, garanterer jeg, at selv den tungeste, industrielle organisation opnår digital succes.

Dette indlæg blev oprindeligt bragt af MM Next.