Danmarksgæster





"Entusiastiske brugere af dit produkt eller
passionerede kunder, der holder af dit brand er enhver virksomheds
drøm. Vi kalder dem ambassadører - og de er uvurderlige! Mange har
dem allerede, men man kan selv gøre en hel del for at skabe
engagerede brugere. Og de sociale medier er som skabt til den
proces."
- Christian Schwarz Lausten, Seismonaut
Situation
Som en del af projektet Danmarksgæster, inviterer VisitDenmark hvert år en række turister til Danmark for at afprøve landet som ferieprodukt. De søgte inspiration til nye måder at gribe projektet an på, når det kom til at skabe et endnu stærkere engagement i særligt de tyske og hollandske gæsters evaluering af deres ferieoplevelser. Spørgsmålet er, hvordan man gør Danmarksgæster til ferieambassadører, der fortæller vidt og bredt om deres oplevelser - og helst på sociale medier, hvor alle vennerne kan følge med. Den opgave bad VisitDenmark Seismonaut om at løse.
Det udviklede vi
Vi tog fat på at designe en inspirerende og engagerende
rejseguidebog, der skulle gøre det sjovt at være Danmarksgæst både
før, under og efter ferieopholdet. I fællesskab med VisitDenmark
identificerede vi, hvilke opgaver der var relevante at stille
gæsterne, og hvordan vi motiverede dem til at dele deres
ferieoplevelser gennem sociale medier.
Udover at stille gæsterne motiverende opgaver, gjorde vi også
meget ud af opgavernes indpakning. Spørgeskemaets udformning skulle
være en oplevelse i sig selv og endte derfor som en underholdende
og indbydende, specialdesignet bog, der passede lige i gæsternes
bukselomme.
Guidebogen blev taget særdeles godt i brug af Danmarksgæsterne, som lavede indhold og uploadede på livet løs til rejsecommunities og blogs i deres hjemland. VisitDenmark blev både klogere på turisternes oplevelse af Danmark og fik samtidig masser af omtale på en række ellers svært tilgængelige sociale platforme.
Er du også interesseret i at skabe ambassadører, der fortæller om dit produkt?
Vi hjælper gerne med den svære disciplin, det er at gøre kunder til ambassadører, ved at motivere dem til engageret at anmelde og omtale dit produkt eller brand både offline og online. Kontakt os endelig og hør nærmere.



