Nytænkende brand community

Situation
Levevis er en serie af varer fra Dansk Supermarked inden for både fødevarer og non-food i føtex, Netto og Bilka, der gør det nemt for kunderne at træffe et sundere og mere miljørigtigt valg. Som led i brand opbygningen kom Dansk Supermarked til Seismonaut og ønskede rådgivning og en løsning for hvordan Levevis brandet kan aktiveres i en digital sammenhæng.
Det udviklede vi
Konceptudviklingsforløbet førte til etableringen af brand communitiet: ”Klub Levevis”. Via levevis.dk kan medlemmerne deltage i gratis sportstilbud, organisere sig i grupper, udveksle erfaringer, skrive og kommentere på blogs eller deltage i konkurrencer. Ambitionen er at facilitere sund og aktiv livsstil ved at koble sunde produkter sammen med konkrete motions muligheder.
Et centralt element i Dansk Supermarkeds løsning er community-delen, hvor kunderne møder hinanden på lige fod. At have et aktivt og dynamisk community af brugere hjælper ikke kun Dansk Supermarked med at opbygge en ny kontaktflade til kunderne, det giver også virksomheden erfaringer med at gå fra et fokus på traditionel, envejs-kommunikerende markedsføring til aktivt engagerende markedsføring via sociale medier.
Et andet afgørende element i enhver social mediestrategi er indholdsdelen. Her udviklede vi en indholdsstrategi, der tog højde for brugernes interesse for sund livsstil, motion og kost, og samtidig lagde op til involvering af brugerne. Communitiet og indholdsstrategien varetages af en community manager, som holder trådene samlet, sørger for aktivitet og at alle praktiske udfordringer løses let og elegant.
Resultatet kan ses på www.levevis.dk, som på ganske kort tid er blevet et populært tiltag fra Dansk Supermarkeds side hos flere tusinde kunder.
Kan vi hjælpe dig?
Går du også med tanker om at gå nye veje omkring din digitale tilstedeværelse og markedsføring? Vi kan hjælpe dig med at etablere et aktivt og engageret brand community, der ikke kun fungerer som et marketingsredskab, men et redskab til at opbygge værdiskabende relationer med dine kunder og udvikle forretningen på innovativ vis.
Kontakt:
Lisa Ingemann Hansen
Kunde:
Dansk Supermarked



