Google+

Jyllands-Posten: Facebook Redesign

Situation

Facebook har bidt sig fast som manges foretrukne sociale medie, og derfor stiger brugernes krav til indholdet på platformen også. I forlængelse af denne erkendelse henvendte Jyllands-Posten sig til Seismonaut med henblik på at få opdateret tilstedeværelsen på Facebook.

Det udviklede vi

Vi redesignede Jyllands-Postens Facebook-side fra bunden, sådan at sidens visuelle identitet blev styrket med et tidssvarende look.

Vi udviklede et koncept, hvori profilbilledet indgår som en aktiv del af sidens identitet, sådan at det kan opdateres efter fx sæsoner eller begivenheder. I forbindelse med folketingsvalget 2011 kunne profilbilledet fx indeholde en nedtælling til valgdagen. Som fast element i billedet er Jyllands-Postens aurorastjerne, sådan at brugerne af Facebook-siden altid har et fast, genkendeligt element som holdepunkt. Billedet er arrangeret på en måde, så det altid gengives som miniaturen i brugernes nyhedsfeed.

Vi udviklede samtidig en landingpage med et tydeligt call-to-action samt en klar værditilkendegivelse. Ved at opfordre til at "synes godt om" siden øges antallet af kunder, som konverteres fra besøgende til fans drastisk. Ved at have den klare værditilkendegivelse er det samtidig tydeligt, hvad siden indeholder, og hvad man som fans af Jyllands-Posten vil modtage i sit nyhedsfeed.

Endelig designede vi en simpel applikation, som muliggør, at fans kan skrive sig op til Jyllands-Postens nyhedsbrev direkte fra Facebook-siden.

Har du brug for hjælp til din Facebook-side?

Sociale mediestrategier bliver mere og mere vigtige - ét er at have oprettet en Facebook-tilstedeværelse, men er den arrangeret professionelt, og er der en tydelig strategi bag dens drift? Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere.

Del denne side på: email + facebook + twitter

Casedetaljer

Kontakt:
Daniel Ord Rasmussen

Kunde:
Jyllands-Posten

Relaterede cases:

 
Seismonaut medarbejdere