Sammen om Aarhus




"Hvordan kan vi sænke barrieren for deltagelse og trække på den idékraft, der ligger i hovederne af kommunens borgere?"
- Christian Schwarz Lausten, Seismonaut
Situation
Folk møder ikke længere op til offentlige borgermøder i samme omfang som tidligere. Nye tider kræver nye, digitale tiltag, når man som kommune vægter demokratiet højt og ønsker at inddrage borgerne bedst muligt i beslutningsprocesserne.
Aarhus Kommune ledte efter nye måder at involvere borgerne på i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2011. 362 mio. skulle spares, og kommunen ville gerne lade borgerne bidrage med ideer og konstruktive forslag til besparelserne. Ønsket var at give borgeren en digital mulighed for at give sin mening til kende hjemme foran computerskærmen frem for at møde op fysisk. Kommunen bad derfor Seismonaut komme med en løsning.
Det udviklede vi
I tæt samarbejde med medarbejdere fra Aarhus Kommune skabte vi idéplatformen sammenomaarhus.dk (sitet er taget ned pr. 1/3 2011), hvor borgerne enkelt og effektivt kan dele deres ideer og følge tidsplanen for ideernes effektuering. Med udgangspunkt i borgernes hverdag identificerede vi ni kategorier, som borgerne kunne bidrage med ideer inden for. Samtidig rammesatte vi idéplatformen i en konstruktiv og optimistisk tone, der lagde op til, at borgerne og kommunen i Aarhus netop var sammen om den sure tjans, det er at skulle finde besparelser.
Sammen om Århus blev en stor succes, hvor borgerne på blot halvanden måned bidrog med over 500 forslag til, hvordan kommunen kunne spare. Det er med idéplatformen i høj grad lykkedes at få digitalisering og nærdemokrati til at gå hånd i hånd, og Aarhus Kommune har nu et stort og konstruktivt idékatalog at arbejde videre med. Vi følger spændt det videre forløb.
Satser du også på effektiv brugerinvolvering?
Vi hjælper ikke bare med at udvikle et koncept til involvering af borgere, men vi rådgiver også om, hvordan du håndterer de interne processer, der følger med lanceringen af konceptet. Det handler f.eks. om håndtering af tekstproduktion, markedsføring, kommunikation og ikke mindst, hvordan du behandler brugernes bidrag, når de først vælter ind. Ring endelig og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde.



