Scooter TV

"Med ScooterTV er det lykkedes os at møde de unge scooterkørere i øjenhøjde, på en måde der virkelig har skabt engagement og deltagelse."
- Maria Schwarz, Seismonaut

Situation

Teenagere opfattes ofte som en svært tilgængelig målgruppe at trænge igennem til, ikke mindst når budskabet er noget så 'kedeligt' som trafiksikkerhed. Hidtil havde Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med TrygFonden bl.a. forsøgt at fange scooterinteresserede teenageres opmærksomhed gennem en årlig undervisningsavis. Som supplement hertil ønskede de nu at afprøve, hvordan man via sociale medier kunne fremme kommunikationen med denne målgruppe. Derfor satte de os på sagen.

Det udviklede vi

For på troværdig vis at kunne formidle i øjenhøjde foretog vi en netnografisk analyse, hvor vi undersøgte, hvordan målgruppen kommunikerer og færdes online.

Undersøgelsen viste os, at målgruppen allerede var yderst aktiv på forskellige sociale netværk. Vi tog udgangspunkt i deres stærke online engagement og oprettede en social medieplatform og koblede Youtube og Facebook på. Her lancerede vi kampagnen "Danmarks fedeste fritidsjob" og endte med at ansætte den scooterpassionerede Sebastian på 16 år som vært for ScooterTV.

ScooterTV er en stor succes med masser af aktive deltagere, der livligt uploader billeder, video og diskturerer både scooterkørsel og trafiksikkerhed. Den målrettede og anerkendende tilgang engagerer således på en ny måde målgruppen af teenagere i Rådet for Sikker Trafiks temaer.

Har du brug for hjælp til at møde din målgruppe i øjenhøjde?

Vil du også gerne ramme plet, når du skal formidle budskaber til din målgruppe? Vi hjælper gerne med at lægge en social mediestrategi for, hvordan du fanger målgruppen og engagerer dem i dine budskaber.

Del denne side på: email + facebook + twitter

Casedetaljer

Kontakt:
Maria Schwarz

Kunde:
Sikker Trafik

Relaterede cases:

 

ScooterTV har sin egen meget populære YouTube-kanal. Her er en typisk film på ScooterTV.

 
 
 
Seismonaut medarbejdere