Sådan arbejder du kreativt med målgrupper

workshop

Jo bedre man kender de mennesker, man gerne vil nå, jo lettere bliver det at skabe interessante og relevante tiltag og oplevelser både online og offline. På kursusdagen vil vi igennem praktiske og kreative øvelser arbejde med teknikker til, hvordan man kan lære sine målgrupper bedre at kende, samt hvordan man helt konkret kan lave løsninger og indhold, der rammer plet hos målgruppen.

Kursusdagen består af 4 sessioner:

1. session: Inspirerende introduktion til det at arbejde med målgrupper

Vi lægger ud med et oplæg, der sætter tilhørerne ind i tankegangen med at arbejde med målgrupper.

2. session: Fastsæt din målgruppe

Vi har udviklet en særlig teknik, vi kalder Rapid Personatyping, hvor man hurtigt kommer i gang med at lære sin målgruppe at kende, for på den måde at finde frem til hvilken værdi, man som organisation kan tilbyde netop denne målgruppe. Sessionen indeholder konkrete redskaber til, hvordan du kan lære din målgruppe at kende.

3. session: Tips, tricks og teknologier

I denne session arbejder vi med, hvilke online redskaber du med fordel kan bruge til at lære din målgruppe at kende. Det er alt lige fra, hvordan man opsætter Google Alerts til hvordan man finder frem til de online samtaler, som ens målgruppe indgår i.

4. session: Sådan skaber du bedre oplevelser

I denne session arbejder vi med, hvordan du skaber gode og relevante oplevelser for din målgruppe. Ligeledes kommer vi omkring, hvordan du fastholder relationen til dem før, under og efter de eksempelvis har været på besøg hos din organisation.

Vi benytter de personaer, vi har skabt og indsætter dem i konkrete scenarier for derved at arbejde med de oplevelser og services, som den enkelte organisation gerne vil skabe eller allerede skaber.

Udbytte

Du vil gå fra kurset med en højnet forståelse for din målgruppe og medbringer konkrete ideer til hvordan, du skaber relevante oplevelser og services tilpasset målgruppen.

Del denne side på: email + facebook + twitter

Kontakt:

Hvis du er interesseret i at høre mere om eller bestille et kursus, så henvend dig gerne til os på email info@seismonaut.com eller på telefon 70 27 03 10

 
Seismonaut medarbejdere