Kreative klynger: løftestang eller politisk luftkastel?

gravatar
 · 
24. juni 2015
Featured Image

De kreative brancher er i vækst både i Danmark og resten af verden. Hvor der, under krisen, har været tilbagegang i det brede erhvervsliv, tegner der sig et anderledes lyst billede af de kreative erhverv.

Tiden hvor arkitekterne udelukkende tegnede på og til tegnestuer, hvor designerne kun formede ting med deres hænder på værkstedet og animatoren skabte blot én animationsfilm er long gone. I dag er der en stigende efterspørgsel på kreative kompetencer og indhold.

Til trods for at der er vækst og gode succeshistorier at fortælle, kæmper de kreative erhverv fortsat med en række udfordringer.Udfordringerne er mangfoldige, men én der tegner sig på tværs, er manglen på samarbejde i og på tværs af brancher og på tværs af virksomheder og uddannelse.

Frem for at alle inden for den samme branche og geografi arbejder individuelt for at løfte de samme udfordringer, sker det ofte at virksomheder, uddannelser og offentlige aktører etablerer et fælles initiativ fx i form af en erhvervsklynge, hvis primære formål er, at sikre samarbejde på tværs regionalt. Og eftersom virksomhederne er placeret inden for den samme geografi, skabe nogle favorable fælles betingelser og stordriftsfordele. Det kan fx være fælles kontorfaciliterer for virksomheder eller vækstmiljøer samt rådgivning.

Vi mener ikke, at det kun er den geografiske placering, der er med til at danne en kreativ klynge, og det er vigtigt, at de ikke bliver for forankret geografisk. De kreative brancher er per definition nationale og internationale, hvorfor et for snævert fokus på geografi kan blive en spændetrøje.

Men hvornår er der tale om en løftestang for virksomhederne eller bare et politisk luftkastel?

Læringen fra de nationale og internationale cases er, at hvis ikke klyngen er baseret på virksomhedernes behov og meget tydeligt adresserer disse i sine aktiviteter og formål, så vil effekterne og opbakningen udeblive. En klynge der ikke tager et stærkt afsæt i virksomhedernes behov, men alene etableres på baggrund af et politisk ønske, bliver sjældent succesfulde. Virksomhederne har fokus på deres bundlinje. Netværksaktiviteter, hvis fokus udelukkende fokuserer på, ja, netværket, har ingen interesse hos virksomhederne.

For at gøre det med klyngeudvikling rigtigt svært, så er en række rapporters konklusion, at det ikke er muligt at opstille kriterier for klog klyngeudvikling, idet verden er fuld af forskellige succesfulde fremgangsmåder, som alle fordrer unikke løsninger, der er svære at overføre eller kopiere. Men det man kan gøre er, at søge inspiration hos de gode eksempler og kortlægge god praksis. Og god praksis er først og fremmest at identificere et potentiale. Der skal være en styrkeposition, noget der er værd at bygge videre på.

I de kreative klynger vi i Manto arbejder med, fx i regi af More Creative – http://morecreative.dk, er det tilstedeværelsen af en kritisk masse af virksomheder, nogle stærke uddannelsesinstitutioner og et politisk momentum, der skaber fundamentet for klyngeudvikling. Såvel som ønsket om at gå sammen om, at løfte en fælles udfordring. En udfordring hvor løsningen bl.a. handler om skabe bedre vækstvilkår samt talent- og kompetenceudvikling.

Det væsentlige er, at klyngen bliver en løftestang for at løse en eller flere udfordringer, som virksomhederne ikke kan løse alene. Her bliver den en væsentlig katalysator for samarbejde. Og det er netop, når klyngen går ind og løfter en fælles opgave, som ikke kan løses lokalt eller individuelt, og som virksomhederne oplever som relevant og nødvendig, at klyngen viser sit værd og dermed ikke ender som endnu en rapport om politisk ønsketænkning.

Det siges, at hvis man skaber en klynge tager det minimum 10 år, før man ser effekterne. En klynge kan sagtens allerede inden for de første år, vise konkrete resultater, mens effekter som øget vækst og kompetenceniveau på brancheniveau først vil indtræffe på den lange bane. Derfor er det også vigtigt, at både virksomheder, politikere og embedsmænd tager de langsigtede briller på, hvis vi med afsæt i klyngetænkningen vil skabe reel udvikling og vækst i de kreative brancher.

seismonaut_logo_white_orange

Get in touch

+45 70 27 03 10
info@seismonaut.com



Find us

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 Copenhagen K
Denmark

CVR: 30708075
See our data policy

Still want more?

Blog
Linkedin