DGI forventer 25.000 deltagere på deres flagskibsevent, Landsstævnet 2017. Udfordringen er, at det ikke fungerer optimalt at hverve deltagere ved at kommunikere og markedsføre begivenheden centralt fra hovedkontoret. Seismonaut udviklede derfor et ambassadørprogram, der først rekrutterede medlemmer og tidligere deltagere med store digitale netværk. Dernæst aktiverede vi dem ved at distribuere godt indhold og ideer, som de delte i deres egne sociale mediekanaler med henblik på at “sælge” Landsstævnet til nye deltagere.
Programmet kører for fuldt blus, og de indledende resultater viser, at det er en agil og skalerbar kommunikationsindsats, som øger DGIs rækkevidde betydeligt, og på samme tid fremstår mere autentisk, personligt og troværdigt overfor potentielle deltagere.
Fakta
Kunde: DGI
Projektleder: Peter Vittrup