For mere end 100 år siden blev fundamentet lagt for den danske samfundsmodel, hvor mennesker engagerer sig i fællesskaber – og sammen skaber forandringer. Højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og de kirkelige organisationer er alle sammen en del af den fortælling.'

Men hvad sker der, når digitaliseringen rammer vores frivillige fællesskaber?

Det er et kæmpestort spørgsmål, og jeg har ingen lette svar. Men jeg har været engageret i frivilligt arbejde det meste af mit liv, og er overbevist om, at alle vores gamle medlemsorganisationer står overfor at skulle gentænke sig selv ind i en digital tidsalder. Og at vi må overveje alle muligheder.

Her kommer tre bud som optakt til Seismonauts morgenseminar om frivillighed og digitalt engagement i medlemsorganisationer.

1. Sænk barrieren for deltagelse

DoSomething.org er en amerikansk platform, hvor teenagere kan blive inspireret til at gøre en forskel og handle på store samfundsproblemer - fra kampen mod urealistiske kropsidealer til hjemløshed og miljø. Hver sag er udformet som en lille kampagne med en klar motivation og beskrivelse af, hvad man kan gøre.

Den her platform er (for mig at se) et godt eksempel på en digital gentænkning af en klassisk, samfundsengagerende medlemsorganisation. DoSomething opfordrer unge til handling. Men de sænker samtidig barrieren for deltagelse, så det bliver nemt og overskueligt at komme i gang.

2. Gør kommunikation menneskelig

Udgangspunktet er altså stadigvæk de gode aktiviteter - om det er engagerende kampagner, store festivaler, kurser, seminarer, klubaftener osv. Derefter kommer den svære opgave at forsøge at fastholde en meningsfuld relation til medlemmerne efter aktiviteten er slut. Det handler om den løbende kommunikation, og det er svært.

Kommercielle festivaller som NorthSide er gode til den slags. De kommunikerer gennem hele året, for på den måde at forlænge og forstørre festivaloplevelsen. På Facebook, Instagram og Twitter deler de minder, snakker om kommende kunstnere, laver små konkurrencer osv. Alt sammen bidrager det til at fastholde interessen og gøre Northsideoplevelsen til noget større, som gæsterne får et vedvarende forhold til.

God medlemskommunikation handler mindre om pressemeddelser og mere om oplevelser.

3. Tænk organisationen som et åbent netværk

Det sidste punkt er hverken om aktiviteter eller kommunikation, men om selve måden, vi organiserer os på. Jeg læste for nogle år siden bogen The Networked Nonprofit (2010), som bygger på Clay Shirkys tanker fra Here Comes Everybody: The Power of Organizing Without Organizations (2009). Den er god, fordi den kommer med konkrete bud på, hvordan vi kan ændre vores opfattelse af medlemsorganisationen fra noget, der handler om centralisering og udvalgsstrukturer, til noget mere åbent, der foregår mellem mennesker i distribuerede netværk.

Paul Baran (1964): Centraliserede, decentraliserede og distribuerede netværk

Modellen ovenfor er en gammel netværksmodel, som viser bevægelsen fra det lukkede og kontrollerede - mod det åbne og distribuerede. Den bevægelse har potentielt kæmpestore konsekvenser, men kan også tænkes helt lavpraktisk. Man kunne fx hænge profilbilleder af alle organisationens medlemmer og frivillige på opslagstavlen - for at bevare fokus i hverdagen. Hvordan inddrager vi dem mere? Hvem kan jeg ringe til og spørge om hjælp? Kan jeg sende nogle af dem en hilsen på sms eller i mikronetværk som Facebook Messenger? Osv.

På Seismonaut har vi senest arbejdet sammen med idrætsorganisationen DGI om at opbygge en netværksbaseret strategi for deres arbejde og organisering frem mod DGI Landsstævne 2017. Og det giver rigtigt meget mening!

Vil du høre mere?

Vi holder et gratis morgenseminar om digitaliseringens muligheder for medlemsorganisationer:

Aarhus: Tirsdag den 29. november kl. 9.00 - 11.00
København: Onsdag den 30. november kl. 9.00 - 11.00

Du kan tilmelde dig her