Potentialeplanerne er det nye sort

Hvad er en potentialeplan? Det spørgsmål er der sikkert mange, der har stillet i det seneste års tid. Vi har i hvert fald, for begrebet var pludselig del af alt, hvad der handlede om den stedbundne turisme.

Potentialeplanerne er del af de to projekter Oplevelsesbaseret Kystturismeog Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer og derfor var de pludselig over det hele.Hvad er det så vi taler om? Er det en masterplan spørger arkitekterne? Er det en strategi spørger managementkonsulenterne? Svaret ligger et sted i krydsfeltet mellem en lang række fagligheder. Vi kan nemlig efterhånden se konturerne af en definition, hvis vi ser på tværs af alle de planer, der er ved at blive udarbejdet. Vi er selv med til at lave nogle af dem og det er spændende at se, at potentialeplanerne bliver grebet forskelligt an.Vores bud er, at en potentialeplan i turismesammenhæng forbinder de fysiske kvaliteter, det stedbundne, infrastrukturen, oplevelserne, erhvervslivet og borgerne. Alt sammen med turisterne for øje.

Potentialeplaner rummer typisk følgende elementer:

  • Fysisk kortlægning af stedet med henblik på at identificere styrker, udviklingsmuligheder og det, der gør stedet særligt i fysisk forstand i form af både natur, forbindelser, bygninger eller andre anlæg.
  • Erhvervs- og oplevelsesudvikling hvor virksomheder, ildsjæle, uddannelsesinstitutioner og foreninger inddrages og engageres i både at kortlægge det eksisterende og udvikle videre på det, der fungerer samtidig med at der bliver skabt nye relationer og sat nye projekter i gang.
  • Forankring blandt offentlige aktører fordi arbejdet med potentialeplanerne ofte skaber behov for styrket dialog mellem private og offentlige aktører, når handlingsplanerne skal implementeres.
  • Inddragelse af borgere med henblik på at identificere fortællingen om stedet og det, der udgør den særlige ånd og kultur.
  • Oplevelsestjek, hvor man med etnologens blik undersøger stedet og identificerer udviklingsmuligheder.
  • Udarbejdelse af skitser der viser eksempler på realisering af potentialeplanens fysiske elementer og angiver en visuel retning for, hvordan destinationen kan arbejde videre med potentialerne.
  • Tiltrækning af finansiering fordi potentialeplanerne både i processen med at lave dem og bagefter typisk afføder nye ideer og samarbejder, som kan være med til at tiltrække finansiering og andre ressourcer til området.
  • Beskrivelse og aflevering i en form, der er let tilgængelig, handlingsanvisende og klar til implementering og som har et format, hvor den brede interessentkreds, der ofte er involveret, kan se sig selv i den fremtidige udvikling.

Den vigtigste forskel mellem potentialeplaner og andre former for planer og strategier er i vores øjne implementering. Potentialeplaner er baseret på et forløb med en høj grad af inddragelse. Det betyder, at man implementerer undervejs. Implementeringen består ofte af, at der arbejdes med destinationernes forretnings- og erhvervsudvikling undervejs som del af forløbet med at udarbejde en potentialeplan. Som led i dette er der ofte en række aktører og interessenter involveret, der gennem deres inddragelse bliver kompetenceudviklet inden for forretnings-, koncept og produktudvikling. Dermed bliver der skabt nogle konkrete projekter og produktideer, som led i udviklingsarbejdet. Resultatet af en potentialeplan er derfor både en plan men i lige så høj grad en række aktiviteter og projekter, som er i fuld gang når analyseprocessen slutter. Og det er i høj grad en ny måde at lave analyser på. Så måske er der en grund til, at potentialeplanerne er det nye sort.

Vi glæder os til at komme i gang i Blokhus, som er næste sted hvor vi får lov til at arbejde med potentialerne.