Danmark skal i fremtiden satse mere på åbne data. Det var et af budskaberne i regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst, som blev lanceret i begyndelsen af februar. Åbne data kan føre til nye løsninger og gevinster for både virksomheder, offentlige organisationer og borgere. Her giver vi fem gode råd til, hvordan man som offentlig myndighed sætter gang i samarbejdet omkring åbne data.

Åbne data som driver for vækst, er et af de områder, der optager os meget i Seismonaut. Det er en vigtig del af den digitale udvikling og netop den innovation, som foregår i krydsfeltet mellem offentlige organisationer og private virksomheder. Derfor har regeringens nye digitale strategi også et særligt fokus på åbne data – især åbne offentlige data.

Hvilken værdi har åbne offentlige data?

Åbne data er data, der er frit tilgængelige, uden restriktioner og gratis at bruge for enhver. Åbne data er grundlag for mange løsninger, vi allerede kender og bruger i dag, fx boligregisterdata, når man handler ejendomme, eller kortdata anvendt i byggeprojekter.

Et af tiltagene i strategien er blandt andet at gøre DMIs data frit tilgængelige. Klima og vejr-data er i høj kurs blandt virksomheder og kan bruges på tværs af byggeri, byudvikling, detailhandel, events, som del af forskning og i mange andre sammenhænge. Læs mere i et interview i Ingeniøren, hvor jeg udtaler mig om potentialet i netop DMIs data.

Nogle myndigheders data, som i DMIs tilfælde, har så stor volumen, så høj kvalitet, og er så efterspurgte, at det giver mening at frikøbe dem. Altså ved, at Staten afsætter budget til, at DMI løbende kan levere deres data kvit og frit til brug for enhver.

Der er dog utrolig meget offentlig data, som potentielt kan skabe værdi i det private erhvervsliv, men som ikke lige bliver frikøbt. Det gælder bl.a. den data, som kommuner og regioner ligger inde med. Eksempelvis kan data om kollektiv transport, mobilitet og parkering i byerne bruges til at forstå adfærd og bevægelse rundt i byen. Åbne offentlige data kan altså være grundlag for at virksomheder skaber bedre services og løsninger til både borgere og turister.

Gode råd fra de mest erfarne myndigheder og virksomheder

Med begreber som data, big data, disruption og digitalisering som tidens absolutte buzzwords er der ingen tvivl om, at der er fokus på alle de mange muligheder med data. Men det kan være svært for den enkelte myndighed at omsætte overskrifter og buzzwords til konkret handling. Det er nemlig myndighederne selv, der skal finde ud af hvilke data, det giver mening at stille til rådighed. Og de skal også selv finde ud af, hvordan de griber opgaven an, så der også er kunder i form af virksomheder, der vil efterspørge og bruge data.

De udfordringer har vi arbejdet med i en række projekter for Partnerskabet for Åbne Offentlige Data, som består af Erhvervsstyrelsen, KL, Danske Regioner og Open Data DK. Vi har tidligere skrevet om, hvorfor åbne offentlige data er en god investering fra myndighedernes side, og hvor langt vi i Danmark er med arbejdet.

Der er hele tiden flere myndigheder, der får erfaring med at stille data til rådighed for virksomheder. Gennem en lang række interviews har vi talt med nogle af de bedste myndigheder og mest erfarne virksomheder, som arbejder med åbne data. Den indsamlede viden har vi kogt ind til fem gode råd til, hvordan man som myndighed kommer godt i gang med arbejdet.

#1: Start med en styrkeposition og fokusér: Det kan være en uoverskuelig opgave at udbrede åbne offentlige data på tværs af samtlige myndighedsområder. Start derfor inden for en styrkeposition, hvor der allerede er private virksomheder med en vis digital modenhed, som potentielt er interesserede i at bruge jeres data. Så er det nemmere at lave en fokuseret indsats, hvor I kan afprøve, hvilke indsatser, der virker, og hvilke data, der har værdi (se eksempelvis erfaringerne fra Business Region North i boksen efter punkt #5).

#2: Gå sammen med andre, så jeres data har volumen: Det er ofte nødvendigt at pulje data, så de har volumen. Data inden for turisme kan eksempelvis have stor interesse for virksomhederne i branchen. Men for at de kan bruges, skal der være data på tværs af flere kommuner. Gå derfor sammen på tværs af myndigheder eller afdelinger, så I får volumen på de data, I kan tilbyde.

#3: Inviter målrettet virksomheder fra relevante brancher med: De bedste erfaringer er hos de offentlige aktører, der målrettet har identificeret og inviteret virksomheder ind i et forløb, som har relevans for deres forretning. Der er masser af åbne arrangementer, som formidler potentialer og muligheder generelt. Gør noget, der har særlig relevans for en bestemt gruppe, eller type, af virksomheder. Det kan være digitale iværksættere, der vil udvikle nye apps eller services, eller virksomheder i en bestemt branche. Så er det lettere at få virksomhederne til at engagere sig og større sandsynlighed for, at jeres indsats fører til konkrete resultater.

#4: Tænk i partnerskaber frem for éngangsløsninger: Myndighedens data kan skabe innovation og potentielt vækst i hænderne på virksomheder og organisationer. Men det starter med en proces, hvor I sammen - mellem myndigheder og virksomheder - finder ud af, hvad der kan skabe værdi og hvordan. Tænk det derfor som et partnerskab, hvor I er fælles om at skabe værdi; for myndigheden i form af nye løsninger, udvikling og vækst og for virksomheden i form af produktudvikling og ny forretning.

#5: Husk på de interne gevinster: De første gevinster, der opstår ved at gøre offentlige data åbent tilgængelige, er tit interne. Målet med at gøre data frit tilgængelige er ofte at få dem i hænderne på virksomheder, som kan bruge dem i deres forretning. Men ved at kortlægge, strukturere og publicere data bliver mange myndigheder også opmærksomme på, hvor de selv kan bruge deres data på tværs af organisationen. En afledt gevinst er også, at medarbejdere får større dataforståelse og teknologiforståelse, som er til at skabe en stærkere digital kultur. Hold derfor øje med, hvor data kan bruges til at gøre kollegers arbejde lettere eller bedre, eller hvordan data kan bruges til at understøtte ledelsesbeslutninger. Det er også tit disse gevinster, der gør det nemmere for en myndighed at bakke op om arbejdet.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er gået sammen i et projekt i Business Region North, der skal skabe vækst i turismesektoren på baggrund af offentlige data. Ved at fokusere netop på turisme har det været lettere at engagere både de offentlige organisationer og virksomheder, da der er et tydeligt fælles genstandsfelt. Processen er startet med at samle aktører om bordet for at undersøge, hvor data kan skabe værdi for erhvervet, og hvor offentlige organisationer ligger inde med data, der kan have værdi. Projektet er dermed en fokuseret indsats, hvor virksomheder og offentlige aktører i partnerskab skal gøre offentlige data til vækst.

Læs mere og få ideer til indsatser

I en analyse vurderer Deloitte, at åbne geodata har skabt samfundsøkonomiske gevinster for ca. 3,5 milliarder kroner i perioden 2013-2016. Forestil dig, hvor stor værdi det kan skabe for både virksomheder og for samfundet ved, at vi gør endnu mere data frit tilgængeligt!

Hvis du er interesseret i, hvordan du kan komme godt i gang som myndighed, kan du læse vores analyse her. Den samler erfaringer fra styrelser, regioner og kommuner, der er gået i gang med at åbne offentlige data.

En anden vigtig indsats er at gøre flere virksomheder opmærksomme på værdien og mulighederne i åbne offentlige data. Her er et katalog, vi har udarbejdet, med forslag til aktiviteter, der kan få flere virksomheder til at anvende åbne offentlige data.

Og kontakt os endelig, hvis du har gode erfaringer eller behov for rådgivning eller sparring omkring, hvordan din organisation eller virksomhed griber offentlige data, digital udvikling eller innovation an.