Med drømme, ambitioner og gå-på-mod er vi blevet iværksættere igen. Det sker i samarbejde med Lars Bo Axelholm og en masse dygtige forretningsudviklere hos Willmore, som vi har indgået et partnerskab med. 

Turisme.nu er et selvstændigt og uafhængigt medie med fuldt redaktionelt frihedsbrev til redaktøren. Det sikrer en fri og uafhængig journalistik, der ikke er underlagt politiske beslutninger eller andre interesser. Formålet med Turisme.nu er at skabe en fælles platform, der er åben for alle, som har lyst til selv at komme til tasterne eller på anden måde bidrage med viden inden for turisme, der kan være med til at løfte hele erhvervet.

I Seismonaut har vi valgt at gå i ejerkredsen bag Turisme.nu, fordi vi mener, at der mangler et medie, der har turisme og oplevelsesøkonomien i højsædet. Med mere end femten års erfaring og et stort netværk inden for dansk turisme, oplevelser og digitalisering kan vi hjælpe med at identificere og formidle aktuelle historier, analyser og indsigter fra ind- og udland. Det understreger administrerende direktør Anna Porse Nielsen, der fortæller:

Vi tror på, at den danske turisme- og oplevelsesøkonomi har brug for et nichemedie, som samler og formidler både gode historier, viden og god praksis fra ind- og udland. Det vil vi gerne være med til”.

Vores ambitioner er høje! Med Turisme.nu vil vi skabe Danmarks foretrukne medieplatform der både inspirerer, deler viden og god praksis og skaber debat om alt inden for turisme- og oplevelsesøkonomi. Du kan hjælpe os på vej til målet. Hvis du vil læse med, så udfyld formularen her og bliv kontaktet for et abonnementstilbud!

Med det nye partnerskab glæder vi os til at videreudvikle mediet, og vi håber, at I vil tage godt imod det nye Turisme.nu