Prøv at google "Videndeling i den offentlige sektor" - eller de
forskellige afskygninger af temaet du nu kan komme i tanke om. De
giver alle under 10 hits. Nu skal man naturligvis passe på med at
bruge google som et sandhedsorakel - men som en slags vejrhane,
giver den dog en vis fornemmelse for omfanget af et givent emne. Så
lad mig bare slå det helt fast: Videndeling i det offentlige er en
mangelvare.

I en tid, hvor fokus og debatten i høj grad handler om digital
selvbetjening og interaktionen mellem borger og det offentlige, er
der en eklatant mangel på interesse for hvordan den offentlige
sektor kan blive bedre til at tale sammen og dele viden på tværs.
Således optræder ordet videndeling ikke én eneste gang i den
nye fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.

Det er et udbredt synspunkt, at viden er fundamentet for al
innovation og nytænkning. Det er derfor afgørende, at den viden
både frontmedarbejdere, administrative medarbejdere og ledere
besidder på tværs af den offentlige sektor, bliver sat langt mere
systematisk og effektivt i spil.

Jagten på den skjulte innovation i det
offentlige

Den britiske tænketank NESTA, der arbejder for at skabe en mere
innovativ offentlig sektor i England, arbejder med et begreb de
kalder 
"hidden innovation"
. Den skjulte innovation er både
opfindelser, løsninger og ideer, der letter arbejdet, sparer penge
eller på alle måder gør en forskel på mikro -eller makroplan i det
offentlige.

Det kommer næppe bag på nogen, at der er rigtigt meget skjult
innovation i Danmark. Hver dag finder brave og kløgtige folk i den
offentlige sektor på nye smarte metoder, hacks og tricks af
varierende størrelse og kompleksitet. Lige fra sygeplejersken, der
har et smart trick til at vende en patient uden brug af
løfteudstyr, til en programmør i en kommune, der har udviklet en
genial algoritme til styring af daginstitutionernes
ventelister.

Men hvordan får man hevet den skjulte innovation ud af gemmerne?
Det nemme svar er, at der skal flere systemer og
videndelingsplatforme til. Det er bestemt en del af løsningen, men
den samlede løsning er noget mere kompliceret.

Alt for mange dybe tallerkener

Vi arbejdede for nyligt på et projekt for Arbejdsmarkedsstyrelsen og CABI,
hvor opgaven lød på at undersøge behovet for videndeling i og på
tværs af jobcentrene. Vores antropologer vendte tilbage med en klar
melding fra frontmedarbejderne om at de sukkede efter mere viden og
inspiration fra deres kollegaer i andre jobcentre. Udfordringen
var, at de ikke havde mandat fra ledelsen til at dele viden, der
var ingen strukturer, der muliggjorde og belønnede det og så havde
de i øvrigt heller ikke tid. På alle måder en tabt kamp at indføre
en videndelingsplatform her.

Det kedelige resultat er, at der hver eneste dag genopfindes
dusinvis af dybe tallerkener i danske jobcentre, den skjulte
innovation, som kunne komme andre jobcentre til gavn. Og sådan
kunne man gennemgå samtlige offentlige myndigheder, centre,
institutioner osv. og høre samme historie.

Hvis vi skal effektivisere det offentlige Danmark gennem
digitalisering, nytter det ikke bare at skabe systemer, hvis ikke
de menneskelige processer følger med. Videndeling kræver et
mindset, der er gearet til det. Og den gearing opstår i et samspil
mellem ledelse, personlig motivation og digitale processer. Så
hermed et slag for et langt større nationalt koordineret og
ambitiøst fokus på mere videndeling i det offentlige, som et
vigtigt led i både moderniseringsstrategier og
digitaliseringsstrategier.

Hvad er dine erfaringer?

Det kunne være interessant at høre andre bud på projekter
omkring videndeling i det offentlige, hvor det enten har fungeret
eller floppet, så kommenter gerne.