De fleste vil nok godt skrive under på, at kultur er vigtig og har betydning både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed. Men når diskussionen falder på hvad det egentligt er kulturen gør og kan ophører enigheden som regel.

Lidt skarpt trukket op kan der identificeres to yderpunkter i diskussionen:

• Dem der argumenterer for kulturens og kunstens iboende værdi. Med det mener vi, at den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi i en bredere kontekst.
  Og på den modsatte side dem der betragter kulturen instrumentelt og ser dens værdi ud fra en mere snæver økonomisk og materiel målestok.
• Mange der arbejder med feltet vil nok placere sig et sted mellem de to positioner med en underliggende præference enten det ene eller andet sted. Det medfører, at diskussionen ofte bliver mudret, når vi i forskellige sammenhænge ønsker at behandle og konkretisere den værdi som kulturen skaber.

Udfordringen er, at vi ikke har udviklet et sprog, der fanger den værdi kulturen skaber for den enkelte og for samfundet i et bredere perspektiv. Vi havner derfor nemt i den ene eller anden position, hvor vi ikke ser det fulde billede af kulturens betydning.

Netop behovet for en samlet og stringent tilgang til hvordan man måler værdi af kunst og kultur var udgangspunktet for det det treårige forskningsprojekt The AHRC Cultural Value Project under overskriften ”Understanding the value of arts & culture” , som netop er afsluttet.

Formålet med projektet var at skabe et nyt fundament for forståelsen af kunst og kultur, og den værdi den skaber. Den afsluttende rapport afdækker de forskellige typer af værdi, som kunsten og kulturen bidrager med. Sidst men ikke mindst rummer den en diskussion af på hvilken måde vi kan opgøre værdien, og hvilke metoder vi kan bruge.

Der to pointer fra studiet som jeg gerne vil fremhæve:

1. Den ene er behovet for at tage udgangspunkt i brugeren og brugerens oplevelse. Budskabet er, at det er i den individuelle oplevelse af kunsten og kulturen i første omgang bliver skabt og derfra spreder sig videre ud i samfundet.
2. Den anden er vigtigheden af at arbejde stringent og metodisk når vi afdækker udbyttet og effekterne af kulturen i en konkret kontekst som f. eksempel kulturens bidrag til udvikling af en kommune. I rapporten bliver der argumenteret for at inddrage kvalitative og kvantitative metoder. Man bør også have en bred evalueringstilgang, som ikke begrænser sig til at opsummere aktiviteter og resultater ved et projekts afslutning.

Netop spørgsmålet om et mere nuanceret syn på kunsten og kulturens værdi er afsættet for KL kulturkonference der afholde i Svendborg tirsdag d. 6 september. Her sætter KL fokus på kulturens rolle i kommunernes erhvervsudvikling og vi har i Manto fået fornøjelsen af at være moderator på konferencen, så vi vil gerne slå et slag for den her. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

Dagen før – mandag d. 5. September – stiller vi skarpt på den evalueringsmæssige side af emnet, når vi sammen med KL har fornøjelsen af at udbyde kurset, Effektvurdering på kulturområdet. Læs mere og tilmeld dig her

I Manto tror vi på at et godt og stærkt samspil mellem kultur og erhvervsudvikling er vejen frem. Og vi tror godt at man kan sætte pris på kulturen forstået som et redskab til at skabe værdi i andre sammenhænge. Det skal bare gøres på en metodisk velfunderet måde og med forståelse for kulturens væsen. Vi glæder os til en konference der sætter fokus på dette og til at dele vores erfaringer på kurset dagen efter.

Vel mødt!