Seismonaut har arbejdet med strategisk digitalisering og forretningsudvikling gennem de sidste 10 år. Et af de områder, vi altid har været optaget af, er åbne data, som vi betragter som et af råstofferne i digitaliseringen. De seneste måneder har vi lavet flere analyser af potentialet i åbne data i både virksomheder og offentlige organisationer. Vores chefrådgiver og ekspert på området, Kristian Bernth, fortæller i en Q&A, hvorfor du også bør interessere dig for åbne data.

Hvad er åbne offentlige data?
Åbne offentlige data er en meget bred betegnelse og et stort virvar, hvor der er mange ting, som hører ind under.

Men der er grundlæggende tre ting, som definerer åbne offentlige data:

1. Den offentlige del af definitionen betyder, at det er data eller information, som er ejet af en offentlig myndighed eller institution.
2. Den åbne del betyder, at det er data, som bliver stillet frit til rådighed for alle
3. Den tredje ting er, at det er data, som ikke kræver nogen særlig form for beskyttelse. Det vil sige, at privatpersoner, organisationer og virksomheder frit kan bruge det, som de vil.

For at opsummere er åbne offentlige data altså data og information i offentlige hænder, som kan deles og bruges frit. Det handler grundlæggende om, at offentlige myndigheder i kraft af deres arbejde samler en masse værdifuld data og information. De data har man ikke tidligere tænkt som en ressource, men de kan have stor værdi for private ved at skabe transparens eller for virksomheder som ressource i deres forretning.

Derudover er åbne offentlige data for mig en ny form for offentlig service på linje med alle mulige andre services, som det offentlige tilbyder på tværs af alle myndigheder. Det er altså ikke kun interessant at se på, hvad data er, men også hvad data er i en offentlig kontekst. For hvis vi ser på data i en offentlig kontekst, er data noget, som de forskellige myndigheder skal skabe, publicere, vedligeholde og gøre synligt, således at det står til rådighed for, de folk som skal bruge det.

Øget fokus på datadrevet udvikling

Hvorfor skal vi interessere os for emnet?
Åbne offentlige data spiller ind i en større sammenhæng, hvor vi generelt begynder at snakke mere om data og datadrevet udvikling. Åbne offentlige data er bare én form for data. Derudover er der også en masse private virksomheder, som har data, de begynder at sælge, fordi det kan bruges som en ressource i forhold til udvikling.

For at give et overblik snakker vi om tre kategorier indenfor data:

1. Egne data
2. Andres data
3. Åbne offentlige data (en underkategori af andres data)

Grunden til, vi snakker om emnet er, at data er en ressource i forretnings-, samfunds- og produktudvikling på tværs af brancher.

Der er fokus på området, fordi det er interessant at snakke om lige nu, hvor virksomheder og organisationer er blevet bedre og bedre til at arbejde med datadrevet udvikling. Det skyldes også det store vækstpotentiale, der ligger i at få frigjort al den data, som offentlige myndigheder sidder på, og lade virksomheder og organisationer bruge dataen som ressource.

Vækstpotentialet kan forstås ligesom varer på hylderne i supermarkederne: Hvis alle varerne bliver frit tilgængelige for virksomheder, der kan bruge dem i udviklingen af deres produkter eller forretning, vil alle have bedre ressourcer til rådighed for at skabe nyt. Hvis virksomhederne har flere ingredienser til rådighed til deres produktudvikling, må man forvente at outputtet er nogle mere interessante produkter end dem, vi havde før. Det er derfor, vi snakker om data – fordi det er en potentiel værdiskabende ressource.

Vi er godt med i Danmark

Hvad er status i forhold til at stille data til rådighed?
Overordnet set er Danmark godt med sammenlignet med andre lande. Det offentlige Danmark har over de sidste mange år været rigtig gode til at digitalisere både deres systemer og deres arbejdsgange, og deri er grundlaget for, at der opstår en masse digitaliseret data. I forhold til de store brede data, er vi godt med f.eks. i forhold til miljø- og geodata, hvor Danmarks Miljøportal og DMI har en masse offentlig data. Men udover det er det stadig meget på græsrodsniveau. Der er tale om ildsjæle rundt i kommuner og andre myndigheder, som har taget initiativ og er begyndt at publicere en masse data. Det har til gengæld ført til, at datalandskabet er en anelse fragmenteret.

Hvilken værdi skaber åbne data for henholdsvis det offentlige og os borgere?
Virksomhederne efterspørger især data om borgernes adfærd. Hvem er de, hvor er de henne, og hvad gør de? Alle sådanne informationer er interessante, fordi de handler om mennesker. Den type data kan bruges som en ressource for virksomheder til at lave nogle bedre løsninger. Derfor skaber det værdi for borgerne, idet dataressourcen kommer i hænderne på dem, som udvikler løsninger til deres hverdag. På den offentlige side kan fritstillet data bruges til at skabe bedre borgerrettede offentlige services f.eks. internt i offentlige myndigheder.

Hvordan arbejder Seismonaut med området?
Vi snakkede helt tilbage i 2013 om vigtigheden af åbne offentlige data. Som det seneste projekt i Seismonaut har vi samlet erfaringer med, hvordan vi får flere virksomheder til at bruge åbne offentlige data. En ting er at undersøge, hvad der skal til for, at vi får publiceret flere data – en anden ting er at få folk til at bruge den data, som allerede er til rådighed.

Det, vi især har arbejdet med hos Seismonaut, er at undersøge, hvad der skal til for, at virksomheder bruger åbne offentlige data. Vi har kigget på alverdens typer af initiativer, som allerede findes – informationskampagner, hackathons, challenges seminarer, innovationsforløb osv. – for at se på, hvad vi kan lære af det. Alt sammen for at prøve at forstå, hvad det er for nogle parametre, der skal være tilstede for at få virksomheder og organisationer til at blive bedre til at arbejde med data.

Én ting er nemlig at være digital og have computere som sit nærmeste værktøj, men det gør ikke nødvendigvis, at man er god til at arbejde med data. Det kræver særlige kompetencer at anvende data, så det rent faktisk giver værdi og bliver en del af forretningen.

En anden side af området, som vi er nysgerrige på hos Seismonaut, er at hjælpe de forskellige aktører i dette fragmenterede landskab. Vi ser en modenhed i forhold til at blive mere strategiske og få bedre centrale greb om, hvordan vi kan accelerer området. Vores arbejde er at rådgive myndighederne i forhold til, hvad kan de gøre for at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig service omkring åbne offentlige data, og hvad vi kan gøre for at blive mere strategiske i forhold til at udvikle virksomheder og organisationer til at blive mere datadrevne i deres forretningsudvikling.

Hold fast i nysgerrigheden og støt eksisterende initiativer

Hvordan tror du, udviklingen bliver i fremtiden inden for åbne offentlige data?
Jeg ser det sådan, at græsrodsniveauet har en værdi i sig selv. Jeg tror ikke, det bliver centraliseret i fremtiden – men det er klart, at vi især på udbudssiden formentligt bliver mere koordinerede, så vi forhåbentlig udnytter den vækstskabende ressource, som ligger i datadrevet udvikling.

Jeg synes dog, det er vigtigt at holde fast i nysgerrigheden, og den personlige drivkraft for det teknologiske, og det data kan. Det handler om at støtte op om alle de gode idéer og initiativer, så de folk, som sidder tæt på data, får de rigtige redskaber til at arbejde med at publicere data både i offentligt og privat regi.

Udviklingen sker ikke kun på baggrund af en politisk dagsorden – det bliver nødt til stadig at handle om, hvordan vi får mennesker til at mødes, og hvad vi kan gøre for de mennesker, som brænder for det her område.