Vi befinder os i en digital tidsalder. Det kalder på nye værktøjer på mange områder. For når virksomhedernes virkelighed ændrer sig markant skal tilgangen til, hvordan vi hjælper dem også gøre det. Derfor arbejder vi agilt i Seismonaut.

Vi har taget agilitet til os og bruger det som udgangspunkt til at udfordre den måde, vi løser opgaver på i Seismonaut. Og vi mener også, at agilitetsbegrebet kan bruges bredere – f. eks. når vi taler om erhvervsudvikling. Det er naturligvis ikke så nemt, som det lyder. Jeg har før skrevet lidt om det og i dette indlæg graver vi et spadestik dybere i forhold til at blive mere konkrete.

Fra software- til erhvervsudvikling

Vi tror på, at agilitetsbegrebet rummer gode tanker, som kan udmøntes i nogle principper for erhvervsudvikling, der måske kan inspirere. Agilitet som begreb låner vi fra softwareudviklingen, hvor en gruppe it-udviklere i 2001 formulerede et agilt manifest, der rummede en række principper for en ny tilgang til softwareudvikling. Siden har mange ladet sig inspirere og brugt agilitet som en måde til at angribe både udviklingsprojekter og ledelse på.

Kort fortalt betyder det at arbejde agilt, at man starter med at planlægge lidt af projektet. Så udvikler man dele af projektet. Så tester, evaluerer og prioriterer man. Og så starter man processen igen i en iteration. På den måde foregår alt arbejde i kortere sprints og i tæt dialog med både interessenter og marked. Derved sikrer man, at man ikke søsætter store og dyre flerårige projekter, der rammer ved siden af markedets og kundernes behov, når de lanceres og ikke tilpasses hurtigt nok undervejs.

Med den begrebsafklaring in mente kan vi nu se på, hvordan vi kan lade os inspirere til fremtidens mere agile erhvervsudvikling.

Fire agile værdier omsat til erhvervsudvikling

I det det agile manifest blev der formuleret fire overordnede værdier for gode projekter. Nedenfor har jeg forsøgt at sætte disse værdier i spil som udgangspunkt for en ny måde at arbejde med erhvervsudvikling på.

  1. Mennesker og interaktion over processer og værktøjer. Det handler om mennesker. Alt for ofte forsvinder det fokus, når vi taler om erhvervsudvikling. Hvis man skal hjælpe virksomheder ind i en ny tidsalder, skal man fokusere på menneskene i virksomhederne. Det er mennesker, der skal motiveres til tænke og arbejde anderledes, hvis erhvervsudviklerne skal have succes uanset om de er offentlige eller private. Her er dialog og interaktion langt det mest effektive og bør prioriteres højt – også selvom det kræver flere ressourcer.
  2. Fungerende software frem for omfattende dokumentation. Selvom værdien er formuleret i en it-sammenhæng, synes jeg, den rummer inspiration til at tænke i retning af løbende evaluering og tanken om, at man bygger videre på det, der fungerer, frem for at initiativets værdi forsvinder i fokus på dokumentation. I forhold til erhvervsudvikling mener jeg, at der ofte er for stort fokus på evaluering og dokumentation af en bestemt type af effekter, frem for et mere dynamisk blik på, hvad der virker, og hvordan man kan understøtte dette.
  3. Kundesamarbejde frem for kontraktforhandlinger. Nogle gange forsvinder fokus på kunden i form af virksomheden i erhvervsudviklingsprojekter. Særligt de store indsatser ender tit med at have et så stort administrativt set-up, at der bliver meget langt til kunden. De virksomheder, vi gør det for, skal altid være i fokus. Det kan siges tydeligt nok.
  4. Reagér på ændringer frem for at følge den besluttede plan. Vi møder ofte projekter og indsatser, hvor man først tænker evaluering ind til sidst som en form for tjek af, at pengene blev brugt på den måde, man havde planlagt og projektplanen fulgt. Det skaber ikke værdi – andet end for evaluator, som kan sende en faktura. Det skaber langt mere værdi med løbende test og feedback og en struktur, hvor man kan justere undervejs afhængigt af hvilke tiltag, der virker.

Når vi synes, det er relevant er udforske nye måder at arbejde med erhvervsudvikling skyldes det selvfølgelig, at det er et område, der står højt på dagsordenen mange steder i Danmark. Og det er godt med fokus på erhvervsudvikling, for vi står på en ulmende platform i Danmark, eftersom vores produktivitetsvækst stadigvæk er for lav.

Der er et enormt fokus på industri 4.0, automatisering og disruption som noget, der rammer alle brancher og dermed alle mennesker. Der er mange skræmmebilleder om vores – i sagens natur – ukendte fremtid, og godt nok er der nedsat et disruptionråd, men det er slet ikke nok – og måske også en smule fjernt og langsigtet for de fleste. Vi skal ud og arbejde lokalt og skabe indsatser, hvor vi bliver bedre til at udvikle vores erhvervsliv og gøre blikket ind i fremtiden en lille smule mere trygt.

Når vi taler med kunder og samarbejdspartnere oplever vi ofte, at mange enormt gerne vil arbejde mere agilt, dynamisk og med blik for fremtidens udfordringer. Viljen er der. Samtidig hører vi også mange steder en lille skepsis i forhold til, hvor reel udfordringen fra digitaliseringen er allerede nu. Er det ikke først om 10-20 år, vi for alvor står med udfordringen? Og kommer det virkelig til at ramme så hårdt, som eksperterne siger?

Er det ikke først om 10-20 år, vi for alvor står med udfordringen? Og kommer det virkelig til at ramme så hårdt, som eksperterne siger?

Fremtiden er allerede i gang

Jeg tror, udfordringen kommer i stor stil. Og vi skal starte med at erkende “at fremtiden allerede er her – den er bare ujævnt fordelt” som forfatteren William Gibson så smukt formulerede det. Nogle virksomheder og brancher står på en langt mere brændende platform end andre ift. at blive udkonkurrerede af nye teknologiske muligheder. Der er også forskel på, hvordan udviklingen udfolder sig, afhængigt af om man er i de urbane centre eller i et landdistrikt. Men udfordringen kommer til os alle, og vi står os bedst ved at gå i gang med at adressere den.

Hvis det offentlige skal have bedre bud på, hvordan man hjælper erhvervslivet med disse udfordringer, tror jeg, at vi blandt andet skal i gang med at udvikle og teste nye måder at arbejde med erhvervsudvikling på.

Mod til at eksperimentere

Når vi tager fat i de lidt mere teoretiske begreber og diskuterer dem i Seismonaut handler det altid om, hvordan man så bliver konkret. En ting er diskussioner om agilitet på den helt store store klinge. En anden er at skulle prøve noget af og kunne forsvare det overfor kunder, erhvervsliv og politikere – uanset om man er en offentlig eller en privat aktør. Det kræver mod til at eksperimentere, og her kan vi ligeså godt tage ved lære af it-branchen.

Selvfølgelig kan man ikke oversætte agile udviklingsprincipper funderet i udvikling af software til erhvervsudvikling i en helt eller delvist offentlig kontekst 1:1. Men jeg er sikker på, at der er inspiration at hente. Inspiration som både kan give gode resultater for virksomhederne og for de aktører, der skal arbejde med erhvervsudvikling. Jeg tror også, tiden er moden. Vi møder flere og flere erhvervschefer, konsulenter, fuldmægtige og andre, som ønsker at udforske, hvordan man kan gøre tingene på nye måder. Så selvom det kræver, at man bryder med strukturer og rammer, håber jeg, at vi vil se nogle spændende eksperimenter i den kommende tid. Nogle af dem er sikkert allerede i gang.