Airbnb nu verdens største overnatningstjeneste

gravatar
Af 
 · 
18. maj 2015
Featured Image

Airbnb fortsætter med at vokse, og er nu den uden tvivl største spiller inden for det fænomen, som man kalder deleøkonomien. Faktisk er Airbnb nu så stor, at tjenesten har flere værelser end de største hotelkæder.

I begyndelsen af maj talte jeg på en konference på Hotel Legoland. Konferencen blev afholdt af Region Syddanmark og handlede om, hvor turisterhvervet er på vej hen. I mit oplæg brugte jeg halvdelen af mine taletid på at tale om deleøkonomien. Det er symptomatisk for den betydning, som fænomenet har netop nu - og vil blive ved med at have i de kommende år.

En deltager på konferencen stilte ivrigt en række spørgsmål til mit indlæg, og jeg blev bagefter opmærksom på, at han repræsenterede HORESTA. Igen et tegn på, at deleøkonomien har gjort sig fortjent til stor bevågenhed. Samlet set råder Airbnb nu over én million “værelser” eller overnatningsmuligheder. De tre store hotelkæder Hilton, Marriott og IHG råder hver især over ca. 700.000, og dermed er Airbnb pludselig den største spiller på overnatningsmarkedet - i hvert fald når det kommer til udvalg.

37 millioner overnatninger

Når det kommer til de faktisk overnatninger, så estimerer investeringsbanken Barclay’s, at Airbnb nu booker ca. 37 millioner årligt, mens IHG eksempelvis kan præsterer ca. 177 millioner. På den front er Airbnb altså stadig langt fra den største spiller. Barclay’s forventer dog, at antallet af Airbnb-overnatninger i løbet af 2016 vil blive tredoblet. Og så begynder det pludselig at se anderledes ud.

90 % af Airbnbs overnatninger er lige nu leisure, og dermed udfør business-rejsende altså en forsvindende lille del. Men også det er under forandring - det kan jeg blandt andet se i min egen omgangskreds.

Danmarks første store konference med om deleøkonomien d. 3. juni

I regi af Seismonaut Tourism holder vi et vågent øje, når det kommer til deleøkonomi-feltet. Den 3. juni afholder vi således den første store danske konference om området. Titlen bliver “Hvorfor købe og eje, når du kan dele og leje?”, og vi får besøg af en række eksperter fra hele verden - det er et imponerende felt. Du kan læse mere om konferencen, og tilmelde dig, på linket her.

På selve dagen kan du blandt andet møde:

April Rinne, World Wide Web Foundation
April er en af verdens førende eksperter i deleøkonomi. Fra sin base i San Francisco rådgiver hun bl.a. bystyrer verden over om deleøkonomiens muligheder for fremtidens byer.

Tijs Roelofs & Nanette Schippers, Amsterdam Kommune
Tijs og Nanette er en del af det team, som arbejder med Amsterdam kommunes nye deleøkonomiske fokus. Her udarbejdes eksempelvis de regulative rammer for, at deleøkonomiske tjenester såsom AirBnB m.fl. kan trives i og omkring Amsterdam.

Alex Czarnecki, Uber
Alex er ansvarlig for udrulning af Uber på tværs af Europa. Uber er en teknologi-virksomhed, der har formået at starte en transport revolution med deres innovative mobil-app. Helt simpelt forbinder Uber dagligt mere end 1 million passagerer med chauffører ved et enkelt tryk på en knap.

Tord Barklund, VisitOslo
Tord arbejder med digital forretningsudvikling og markedsføring hos VisitOslo. Tord vil på dagen fortælle, hvordan VisitOslo samarbejder med deleøkonomiske samarbejdspartnere.

Anders Danielsen, Erhvervsstyrelsen
Anders arbejder med at analysere deleøkonomiens konsekvenser og rammebetingelser i Danmark og vil på dagen give et nationalt perspektiv på de udviklingsmuligheder deleøkonomiske virksomheder har i Danmark.

Mød også:

  • Karin Buhl, Direktør, Midtjysk Turisme
  • Nina Carlslund, Hotelchef, Scandic Aarhus City
  • Niels Højbjerg, Stadsdirektør, Aarhus Kommune
  • Morten Birkebæk, Revisor, Aros Statsautoriserede Revisorer
  • Anders Boelskifte Mogensen, Direktør, Seismonaut

Du kan læse hele programmet, og tilmelde dig, ovre på siden om konferencen, som du finder her.

seismonaut_logo_white_orange

Get in touch

+45 70 27 03 10
Write us an emails


Find us

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 Copenhagen K
Denmark

CVR: 30708075
See our data policy

Still want more?

Blog archive
Linkedin