Vi har i Seismonaut beskæftiget os indgående med blankmedier hen over forsommeren. Vi har endevendt gamle og nye medier egnet til kopiering og undersøgt danskernes kopieringsadfærd omkring ophavsretligt beskyttet materiale i et marked, hvor vi går fra at eje til at leje indhold. Vi har endda drømt om blankmedier om natten.

Det er sket i forbindelse med en analyse af markedet for blankmedier og privatkopieringstendenser i Danmark, som vi har udført for Kulturministeriet på vegne af Blankmedieudvalget. Undersøgelsen har for os været lidt af en drømmeopgave, fordi den kombinerer tre ting som vi interesserer os vældigt meget for i Seismonaut: brugeradfærd, kreativt indhold og digital udvikling.

Blankmedieudvalget afleverede fredag den 1. september sine anbefalinger til en ny blankmedieordning til kulturministeren. Anbefalingerne skal i efteråret drøftes i regeringen og med de kulturpolitiske ordførere. En række medier har de seneste dage bragt historien, herunder Politiken og TV2. Det betyder også, at flere parter allerede har fremlagt deres synspunkter og indlæg i debatten.

Fakta om blankmedieordningen
Blankmedier er medier, der er egnet til lovlig privatkopiering. Blankmedieordningen blev indført i Danmark i 1992, hvor kopieringen skete på løse lagringsmedier som kassette- og videobånd og senere dvd’er, cd’er og MiniDisc. Siden er der kommet nye teknologier til som computere, smartphones og tablets. Lovgivningen på området står derfor overfor en opdatering.

Blankmedieordningen i Danmark er grundlæggende til for at sikre en rimelig betaling til rettighedshaverne for det indhold, de producerer. Ordningen er indført for at kompensere for det indtjeningstab, der knytter sig til lovlig privatkopiering. En rimelig betaling er en forudsætning for, at rettighedshaverne kan skabe nyt indhold som film, musik, litteratur og underholdning. Derfor skal lovgivningen selvfølgelig også følge med udviklingen, hvor privatkopiering sker på nye måder.

Kopiering er et foranderligt genstandsfelt, og derfor har Blankmedieudvalget ønsket det belyst i en dansk kontekst. Seismonauts analyse af danskernes kopieringsadfærd er baseret på en større repræsentativ spørgeskemaundersøgelse gennemført i samarbejde med Userneeds. Dertil har vi afdækket markedet for lagringsmedier via foreliggende data på området samt indhentet aktuelle salgstal fra analyseinstituttet GfK. Undersøgelsen er endvidere suppleret med en række ekspertinterviews med henblik på at afdække tekniske beskyttelsesforanstaltninger.

Kopiering sker i dag på nye måder

Privatkopiering handler i dag ikke længere om at lave en fysisk kopi af ens yndlingssang eller favoritfilm, som kan tages med i bilen eller sommerhuset. Den del fylder forsvindende lidt. Kopiering sker i stedet ved at lagre en kopi af en fil – typisk lyd eller billede – på digitale medier som computere, tablets og smartphones. Der er altså i dag flere måder, hvorpå kopiering kan finde sted. Samtidig har streaming i stor stil overtaget markedet for musik og home entertainment. Dertil kommer, at flere digitale platforme ikke ansporer til lovlig privatkopiering, fordi de fungerer som lukkede systemer.

Salg af indspillet musik i Danmark (årlig omsætning)

Kilde: Seismonaut på baggrund af data fra IFPI, Musikselskaber 2016

Udviklingen betyder, at et stigende antal danskere tilgår ophavsretligt beskyttet indhold via leje frem for eje, hvilket ikke ansporer til kopiering. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om kopiering – eksempelvis via streaming – sker kompensationen til rettighedshaverne allerede på anden vis. Den verserende debat handler dermed ikke om streamingtjenester og forretningsmodeller for kreativt indhold, men om kompensation til rettighedshaverne i forbindelse med kopiering.

Prøv at tænk tilbage på, hvornår du selv sidst har kopieret ophavsretsligt beskyttet materiale. Jeg kan personligt ikke mindes, hvornår det er sket, og det er jeg ikke ene om. Ifølge den adfærdsundersøgelse, vi har gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, har de fleste danskere få eller ingen kopierede filer, mens en mindre del af befolkningen tegner sig for den største volumen af kopieret materiale. Dertil dokumenterer undersøgelsen, at danskernes kopieringsadfærd er nedadgående.

Kompensationsniveauet skal nu fastsættes

Den kompensationsmodel, som vi har været med til at foreslå, hviler på et solidt metodisk fundament, der tager afsæt i danskernes kopieringsadfærd.

I flere andre EU-lande er kompensationen baseret på princippet om berettiget formodning. Det betyder, at mediets egnethed til kopiering i udgangspunktet berettiger til opkrævelse af kompensation uagtet den individuelle brug. Det vil på godt dansk sige, at medier med stor datakapacitet takseres højere end medier med lav datakapacitet. Ud fra den logik skulle fx en smartphone takseres højt, fordi den i princippet kan rumme mange kopierede filer. I den foreslåede model takseres mobiltelefoner derimod lavt, fordi undersøgelsen viser, at den reelle kopieringsadfærd på mobiltelefoner er forholdsvis begrænset.

Den anbefalede kompensationsmodel handler dermed ikke så meget om mediernes datakapacitet som om befolkningens kopieringsadfærd og er inspireret af den hollandske model på området. Dertil er det værd at fremhæve, at modellen tilstræber størst mulig fleksibilitet i forhold til den teknologiske udvikling, hvilket gør den lettere at arbejde med i praksis.    

Vi har ikke hørt de sidste synspunkter i denne sag – hverken fra rettighedshaverne, industrien eller politikerne. Den digitale udvikling stormer afsted og efterlader i sit kølvand behov for en masse diskussioner og ændringer af den eksisterende praksis og lovgivning. Debatten omkring blankmedieafgiften er et konkret eksempel herpå, men helt sikkert ikke den sidste.