Design er blevet allemandseje på direktionsgangene og i konsulenthusene. Det har ført til fornyet debat om designbegrebets substans. En ny banebrydende kortlægning kommer med nye svar.

“Design is everywhere in our lives, perhaps most importantly in the places where we don’t notice it.” Sådan lyder det i et afsnit af den amerikanske design-podcast 99% Invisible.

Det står klart for de fleste i dag, at design er langt mere end fancy møbler og dyre nips til reolen. Design er et betydningsfuldt, men ofte usynligt element i vores hverdag. Det findes overalt i vores produkter, services, sundhedssystem, infrastruktur og samfund.

Faktisk vil nogle designere mene, at opgaven er løst bedst, hvis ingen bemærker det. Som f.eks. når brugeren af MobilePay trygt og intuitivt benytter app’en i første forsøg uden at have modtaget instruktion.

Alt imens design har vundet indpas her, der og alle vegne, er det blevet stadigt vanskeligere at definere, hvem designeren egentlig er. Og det er her, debatten aktuelt udfolder sig.

Læs debatføljetonen om design på K-forum med indlæg fra Mads Bødker, lektor og forsker på CBS, Christian Bason, adm. direktør i Dansk Design Center og Ida Engholm, professor på KADK.

I Seismonaut har vi for nylig været med til at gennemføre den første omfattende analyse af designfeltet i hele Norden. Analysen giver et opdateret bud på, hvem designerne er, hvilke kompetencer og uddannelser de har, hvilke brancher og virksomheder de arbejder i, hvilke type stillinger de besidder og meget mere.

Kortlægningen er lavet for Dansk Design Center i et partnerskab med Design and Architecture Norway, Design Forum Finland, Iceland Design Centre og Swedish Industrial Design Foundation. Sammen har de taget tyren ved hornene og udarbejdet en opdateret designdefinition, der er alsidig nok til at indfange nutidens udbredte designanvendelse, men samtidig ikke er for alsidig og dermed risikerer at indfange... ja, alt.

Resultatet er netop lanceret under overskriften The Nordic Design Resource – og alle resultaterne kommer vi straks tilbage til. Men først skal vi tilbage til problemet.

Hvem er designeren?

Mads Bødker gør i førnævnte indlæg på K-forum opmærksom på, at den amerikanske Standford/IDEO-tradition, som har skyllet ind over Europa gennem flere år, har visse konsekvenser.

Den amerikanske tradition går ud på, at design ikke er en titel, men en måde at tænke på, når man løser problemer (aka. design thinking).

Tankegodset – eller skulle man sige forretningsmodellen – er, at alle kan lære at tænke som en designer. Dét budskab har fundet genklang i erhvervslivet, og det er måske meget fornuftigt al den stund, at der er gode penge at tjene ved at dyrke produkter, services og forretningsmodeller i designprincippernes baghave. 

Det lyder jo dejligt alt sammen, men hvad var så den negative konsekvens?

Jo, konsekvensen er, at når design thinking bliver allemandseje, kan vi risikere at glemme, at der rent faktisk findes en designfaglighed, som ikke er tillært med et par downloads på ideo.com og en artikel i Harvard Business Review.

Vi må med andre ord stadig være i stand til at definere, hvad design er, og ikke mindst hvem de professionelle designere er.

Dermed vender vi tilbage The Nordic Design Resource – og resultaterne af den første omfattende kortlægning af designfeltet i Norden.

Mød den nordiske design ressource!

I de nordiske lande er vi tæt forbundne af en fælles forståelse for og brug af design. Men vi mangler viden om, hvem designerne er, hvor de arbejder, og hvad det er, de kan. I efteråret 2018 stod vi derfor bag den første egentlige kortlægning af den nordiske designressource.

Kortlægningen er udført i samarbejde med The Techno-Anthropological Laboratory på Aalborg Universitet (TANTLab). For at udføre opgaven har vi taget helt nye metoder i brug - læs mere om kortlægningens metoder her.

Kortlægningen har vist, at feltet af professionelle designere i Norden er omkring 10 gange større end tidligere antaget.

I Danmark er der godt 51.000 design-professionelle svarende til omtrent 2% af arbejdsstyrken. Designerne udgør nogenlunde samme andel af arbejdsstyrken i de øvrige nordiske lande, hvor der tilsammen er identificeret 243.000 design-professionelle.

Kortlægningen bidrager altså til at markere det hidtil mest kvalificerede punkt mellem “alt og ingenting.” Designfeltet rummer langt flere end keramikeren i kælderbutikken på Østerbro. Men feltet rummer bestemt ikke ikke alt og alle. Hvis ca. 2% af arbejdsstyrken er designere, er der omtrent 98%, der ikke er.

Seks forskellige designdiscipliner

Afsættet for kortlægningen har været en ny og bredere definition af designbegrebet. Definitionen er udviklet af Dansk Design Center og de nordiske søsterorganisationer på baggrund af mere end 40 ekspertinterviews og en række workshops med økosystemet omkring designfeltet. Definitionen udgør i sig selv en landvinding i forhold til et opdateret designbegreb, der går både i dybden og i bredden, dog uden at gå for bredt.

Seismonauts opgave har været at omsætte den opdaterede definition til empirisk data. I denne proces har vi identificeret seks forskellige designdiscipliner, som tydeligt kan verificeres på tværs af vores datakilder.

The nordic design resource seismonaut

nordicdesignresource.com kan du læse mere om resultaterne samt hente detaljerede rapporter om de enkelte lande og designdiscipliner. På websitet finder du også en indføring i kortlægningens metoder.

Designfeltet er uhyre dynamisk, og der opstår hele tiden nye krydsninger og toninger af design. Men ovenstående seks discipliner udgør ifølge vores kortlægning grundstenen i designfeltet som det ser ud netop nu i de nordiske lande.

Fordelingen mellem de seks discipliner varierer lidt på tværs af landene, men overordnet set kan vi konstatere, at de fem nordiske lande deler et forholdsvis ensartet design-DNA.

Foruden data om antallet af designere og deres respektive discipliner har kortlægningen tilvejebragt en lang række nye indsigter om designernes kompetencer, arbejdsområder, branchetilknytning og meget mere. Du kan udforske resultaterne på nordicdesignresource.com.

Vil du læse mere om, hvordan vi har grebet opgaven an, kan du læse mere her.

Vi håber, at kortlægningen bidrager konstruktivt til debatten om en opdateret forståelse af design.