Og det er en skam! For det betyder, at selvom mange kan blive enige om, at kulturen har en værdi i sig selv, er det sjældent tilstrækkeligt, når der skal prioriteres midler i kommuner og regioner.
Der er behov for at kunne påvise sammenhængen mellem de projekter og tiltag, man sætter i søen og den forandring og udvikling, der opstår som effekt heraf.
Få nye redskaber til dit daglige arbejde
Derfor afholder vi kurset Evaluering og effektvurdering på kulturområdets præmisser – et heldagskursus, som fokuserer på at belyse alle effekter af kulturelle tilbud og oplevelser.
Det gør vi med udgangspunkt i redskabet Oplevelsesøkonomisk Effektvurdering, som vi har udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet.
Redskabet er velafprøvet i vores eget evalueringsarbejde for både fonde, myndigheder samt kulturinstitutioner og har dannet grundlag for en kursusrække i regi af KL.
Du får
- Forståelse for effektvurdering af kultur- og oplevelsesprojekter.
- Et konkret værktøj til evaluering med systematik for opstilling af effektkæder og forandringsteori, som du kan tage med hjem og bruge på egne projekter.
- Et udkast til en forandringsteori på et af de projekter, som du arbejder med lige nu.
Derudover får du sparring på dine projekter og evalueringspraksis af Seismonauts konsulenter og de øvrige deltagere.
Hvem kan du møde
Helle Nysted Andersen. Helle har 10 års erfaring som rådgiver indenfor bl.a. kulturområdet og trækker på erfaring fra en lang række større og mindre evalueringer. Dertil har Helle været koordinator for landsdækkende, tværkommunale netværk såvel som underviser på KL’s kurser, og kender den kommunale virkelighed rigtig godt.
Michael Radmer Johannisson. Michael er seniorkonsulent og ekspert i evaluering og effektvurdering på kulturområdet. Han har beskæftiget sig professionelt med det kulturelle felt i mere end 15 år og har udover erfaringen som rådgiver haft egen virksomhed, været udøvende musiker samt koncert- og eventarrangør. Senest har Michael bidraget til Slots- og Kulturstyrelsens antologi om musik og biblioteker med en artikel om værdien og effekterne af musik i en regional kontekst.
Tid og sted
Kurset afholdes onsdag den 18. januar 2016 kl. 10.00 – 16.30 i vores lokaler på Søndergade 66-68, 5., 8000 Aarhus C. Vi byder på kaffe og let morgenmad fra klokken 9.30.
Målgruppe og pris
Kurset henvender sig til
- Kultur- og fritidskonsulenter i kommuner og regioner.
- Ledere af og medarbejdere i kommunale kulturhuse og –institutioner.
- Kommunal- og regionalpolitikere
Kurset koster 2.995 kroner ekskl. moms pr. Person. For at deltage i kurset skal du udfylde formularen nederst på siden. Vi sender dig efterfølgende en bekræftelse via e-mail. Efter kurset vil du modtage en faktura.
Ved afbud
Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du indenfor en uge og frem til et døgn inden kursets start få refunderet halvdelen af kursets pris. Afbud indenfor et døgn inden kursets start opkræves kursets fulde pris. Du har dog altid mulighed for at sende en kollega, hvis du skulle blive forhindret. Ved afbud bedes du give besked via e-mail til sl@seismonaut.com
Nb. Vi forbeholder os retten til at flytte eller aflyse kurset, hvis der er færre end fem deltagere.