Måske en lidt kæk overskrift, men det vender jeg tilbage til. Jeg sidder jævnligt i tænketanke og lignende. De er typisk nedsat af politikere og embedsmænd, som ønsker input til, hvordan man styrker de kreative erhverv i byer, kommuner, regioner eller i Danmark som helhed. Det er altid spændende arbejde og dejligt at blive spurgt til råds og få lov til at dele vores erfaringer her i Manto.

I forhold til de kreative brancher taler vi i vores verden tit om værdien af kreative erhverv forstået på to måder:

• For det første som brancher i sig selv i form af virksomheder, arbejdspladser, omsætning og eksport.
• For det andet, som kilder til innovation i andre erhverv i og med, at kreativitet og innovation tit går hånd i hånd og, at kreative kompetencer i de rette sammenhænge kan være kilder til produktudvikling og innovation i andre erhverv. Eksempelvis viser en spritny rapport at blandt virksomheder som inddrager designkompetencer forventer dobbelt så mange at lave produktinnovation sammenlignet med virksomheder, der ikke gør.

Inden for de seneste 10-15 år har der været et meget stort fokus på, hvordan de kreative erhverv og kreative kompetencer kan være kilde til innovation i andre virksomheder. Der har været forskellige projekter, som har udforsket samarbejde mellem kreative og andre virksomheder – eksempelvis under overskrifter som Oplevelsesbaseret forretningsudvikling og Nordjyske Kreative Alliancer.

Der har også været en erkendelse af det offentliges rolle som kunde og dermed som en aktør – der på linje med andre virksomheder – kan være modtager eller samarbejdspartner i forhold til kreative virksomheder og kompetencer. Cases inden for eksempelvis byudvikling og sundhedssektoren har illustreret mulighederne, men ofte begrænser opfattelsen af kreative brancher sig til design og arkitektur. Det er der intet galt med, men de kreative brancher rummer bare så meget mere end dette. Og i en tid hvor det offentlige konstant er udfordret i forhold til, hvordan vi sikrer velfærdssamfundet i fremtiden, er der brug for, at vi udnytter alle vores styrker.

Jeg har været med til at formulere mange anbefalinger til handling som del af arbejdet i tænketankene. Der er typisk fokus på rammebetingelser og andre politiske styringsinstrumenter. Det er naturligvis godt og vigtigt med et fornuftigt samspil mellem de offentlige strukturer og erhvervslivet. Men en ting, som jeg ofte har savnet, er netop erkendelsen af, at det offentlige – forstået som kommuner, regioner og stat – i sig selv er meget store kunder. Deres indkøb af både produkter og rådgivning løber op i mange millioner årligt og udgør en stor driver for innovation i form af intelligent offentlig efterspørgsel.

Men der er fornylig sket noget, som gør mig glad helt ind i sjælen! Og nu kommer vi tilbage til det med den kloge kommune. Viborg Kommune har nemlig vedtaget en animationsstrategi. En strategi, som skal udmøntes over de næste år og dermed være med til at understøtte udviklingen af Viborg som animationsby.

Viborg har gennem de seneste mange år opbygget et miljø for animation i den absolutte verdensklasse. Animationsskolen The Animation Workshop har udklækket en lang række talenter inden for animation og spil. SYBO Games er blandt de mest kendte med spillet Subway Surfersder er et af verdens mest downloadede casual games. Med etableringen af Arsenalet for et par år siden fik man også et inkubationsmiljø, som gav de små virksomheder, der ofte blev etableret af de færdiguddannede, mulighed for at udvikle sig og vokse (og samtidig blive i Viborg lidt længere..).

Når jeg synes Viborg Kommune er klog skyldes det ikke, at man afsætter penge til animation. Det er ikke unikt. Men derimod det faktum, at kommunen vedtager, at man skal være kunde. At kommunen skal tænke i animation som mulighed for kommunikation og formidling og som alternativ til det gængse. DET er klogt. For på den måde går udviklingen i animationsbranchen og udviklingen af de offentlige ydelser hånd i hånd. Og hvem ved – måske bliver det i Viborg, at vi ser helt nye bud på nogle af velfærdssamfundets udfordringer i fremtiden?