Igennem en årrække har embedsmænd, brancheorganisationer og konsulenter som Manto arbejdet ihærdigt på at besvare et helt centralt spørgsmål: Hvilken værdi skaber de kreative erhverv for vores samfund? Og ikke mindst; hvor meget kan vi gøre op i kroner og ører, arbejdspladser og eksport?

Der er mange stemmer i Jubelkoret, som hylder de kreative erhverv for deres globale vækstrater og stærke innovationskraft. Der findes da også en lang række internationale rapporter, som understøtter begejstringen.

Nå ja, der er også mange stemmer i Håneklubben. Her har man ikke meget til overs for løfterne om kreativitet som kilde til gedigne danske arbejdspladser. ”Vi kan ikke leve af at være kreative, vi skal også producere”, lyder det – alt imens man overser, at de kreative erhverv faktisk i vid udstrækning er fremstillingserhverv; nogle af dem har århundreders håndværkshistorie bag sig.

Der er ingen tvivl om, at vi i Manto tror meget på de kreative erhverv som en væsentlig del af vores fremtidige samfundsudvikling og økonomi. Men vi vil ikke tage ukritisk plads i Jubelkoret. Politiske beslutninger skal stå på et solidt grundlag, og oppustede regnestykker gør ikke noget godt for fremtidens erhvervsudvikling.

Og nu vi er ved fremtiden: Lad os se nærmere på den

Selve termen kreative erhverv kommer fra det engelske creative industries, som i de sidste 15 år blevet international de facto standard.

Termen har dog med tiden vist sig ikke at være helt fyldestgørende for den samfundsmæssige værdiskabelse, vi gerne vil synliggøre. Eller rettere; det er ikke termen i sig selv der er problemet, men vores metode til at afgrænse og definere begrebet.

Den klassiske fremgangsmåde både herhjemme og i udlandet er, at man udnævner nogle specifikke brancher til at være ”de kreative erhverv”. Dernæst trækker man statistisk data på disse konkrete brancher, og vupti! Så har man sat tal på de kreative erhverv; deres beskæftigelse, omsætning, eksport og værditilvækst.

Men problemerne venter desværre lige rundt om hjørnet:

• For det første er de kreative brancher ikke helt enkle at indkredse. Tag for eksempel det danske startup Rokoko, som har udviklet en hybrid mellem animationsfilm og teater – baseret deres egetmotion capture system, som i øvrigt også kan anvendes i psykiatrien. Tag et kig på deres hjemmeside og fortæl mig: Hvilken branche tilhører de?
• For det andet har mange virksomheder i det øvrige erhvervsliv for længst indarbejdet kreative ydelser og produkter i deres kerneforretning. Tag for eksempel LEGO, der som bekendt er én af landets største virksomheder. Sælger LEGO kun klodser? Nej, de sælger hele universer, som udfoldes i biograffilm, computerspil og række andre visuelle, interaktive produkter. Men er LEGO dermed en del af de kreative erhverv?

Problemet med den branchebaserede definition er, at man risikerer enten at få for lidt eller for meget med i sin undersøgelse. Denne udfordring skal vi tackle, hver gang vi analyserer og sætter værdi på de kreative erhverv. Og hver gang gør vi naturligvis vores bedste for at korrigere usikkerhedselementerne i tallene.
Men måske er der nye takter på vej i vores tilgang til de kreative erhverv. Der er der i hvert fald i Storbritannien, hvor det hele startede for 15 år siden.

Det britiske analyseinstitut Nesta er en internationalt anerkendt tænketank inden for kreative erhverv. Manto havde i foråret fornøjelsen af at besøge dem i London sammen med en delegation fra More Creative i Region Midtjylland. Her præsenterede Nesta deres nye analysemetode, som jeg gerne vil slå et slag for, at vi ser nærmere på – og måske endda forsøger at implementere herhjemme.

Nesta advokerer for, at man foruden de kreative brancher også retter fokus på kreativearbejdspladser i det øvrige erhvervsliv. Nestas undersøgelser viser nemlig, at der er rigtig, rigtig mange kreative arbejdspladser uden for de kreative brancher.

I Storbritannien er der for eksempel 75.000 designere ansat i designbranchen, mens der er hele 55.000 designere ansat i det øvrige erhvervsliv. Via den branchebaserede definition har man altså kun identificeret ca. 57% af de arbejdspladser, der reelt findes inden for design.

Via denne metode har man samlet set opgjort 2,6 mio. jobs i den kreative økonomi i Storbritannien, mens der i de kreative erhverv alene kan tælles 1,7 mio. ansatte – forskellen taler vist for sig selv.

Nestas nye opgørelser kan være startskuddet til, at vi begynder at kunne synliggøre, måle og værdisætte den reelle volumen af kreative produkter, services og ydelser i vores økonomi. Dette vil jeg gerne slå et stort slag for, det er nemlig her den helt store samfundsmæssige gevinst ligger i fremtiden.

Netop derfor er jeg også utrolig glad for overskriften på vores kommende konference i More Creative d. 10. november i Aarhus. Overskriften er nemlig ikke ”De kreative erhverv er fremtiden” men…

”Fremtidens erhverv er kreative”

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv!