Sidder du med en idé til en oplevelse, som venter på at se dagens lys, eller har du et ønske om at videreudvikle en eksisterende oplevelse, men mangler inspiration til at komme i gang? Så er vores guide til oplevelsesudvikling noget for dig.
Vi har samlet en række redskaber og værktøjer, som hjælper dig med at blive klædt på til at realisere din idé og udvikle det bedst mulige oplevelsesprodukt.
Denne guide er skabt med afsæt i et innovationsforløb, hvor et væld af lokale aktører, iværksættere, foreninger, overnatningssteder, virksomheder og ildsjæle har udviklet og prøvet kræfter med forretningsudvikling. I 2020-2021 gik startskuddet til at udvikle nye, stærke oplevelseskoncepter med et bæredygtigt afsæt. I Nationalpark Kongernes Nordsjælland tegner der sig nemlig et nyt oplevelseslandskab, som skal tiltrække flere gæster til Nationalparken.
Du kan læse om erfaringer fra innovationsforløbet eller gå direkte til de gode råd og værktøjer, hvis det kribler i fingrene for at komme i gang. Guiden er ganske vist en kondenseret udgave af innovationsforløbet, men hvis du arbejder med at udvikle oplevelser, så er vi ret sikre på, at den godt kunne være relevant for dig.
Vi håber, at guiden kan inspirere dig til at tage skridtet og udvikle endnu flere bæredygtige oplevelsesprodukter!
Download: Guide til oplevelsesbaseret forretningsudvikling
Udfyld formularen med dine oplysninger for at få tilsendt guiden.