Politisk opbakning er lig med penge i mange kulturprojekter. Derfor må du som projektleder i et kulturprojekt ikke glemme dine politikere når projektet buldrer afsted. Vi giver her 5 gode råd til, hvordan du sikrer at dine politikere ikke glemmer dig.

”Nej” er det naturlige svar for de fleste, men det burde de gøre – særligt inden for kulturverdenen. Mange kulturprojekter bliver støttet gennem offentlige puljer og udviklingsmidler, da de ikke kan gennemføres på markedsmæssige vilkår. Dem, der skal overtales til at støtte de mange gode ideer er politikere og embedsmænd. De skal både forstå selve ideen med projektet og de skal synes, at projektet er så godt og vigtigt, at det skal prioriteres, når midlerne skal fordeles.

Vi ser ofte, at kulturprojektledere gør sig meget umage, når de skriver ansøgninger eller laver projektbeskrivelser. Der bliver beskrevet formål, målgrupper, aktiviteter, forventede resultater, organisation og økonomi. Det er kulturfolk tit dygtige til.

Vi ser imidlertid også ofte, at politikerne let bliver glemt, når pengene først er bevilligede udover i de obligatoriske afrapporteringer. Derefter er der fokus på at gennemføre projektet og lave de gode kulturelle oplevelser for borgerne eller hvad der nu er formålet med projektet. Det er fuldt forståeligt. Problemet er bare, at gode projekter tit kalder på en forlængelse eller en udvidelse. Hvis man har glemt, at kommunikere projekterne løbende ind i de systemer, som indledningsvist støttede dem, kan det godt være svært at få opbakning. Politikere er nemlig glemsomme. Ikke fordi deres hukommelse er dårligere end andre menneskers, men fordi mængden af sager og projekter, som passerer deres skrivebord er enorm. Så de glemmer projekterne igen. Og hvis de ikke bliver mindet om hvor gode og nødvendige projekterne var på en saglig måde, kan det være svært at få dem til at være med i anden runde. Ofte tænker de, at nu har vi jo støttet det en gang og det må være nok.

Det er synd og skam! I stedet for hele tiden at igangsætte nye projekter, mener jeg nemlig, at vi får langt mere værdi for de offentlige kroner, hvis vi investerer mere og i længere tid i de gode projekter.

I Manto oplever vi problemstillingen fra mange sider. Vi møder nemlig:

  • Embedsmændene, der ønsker hjælp til en strategi for hvilke projekter, der skal støttes i forhold til en vurdering af effekter for kommunen.
  • Politikerne, som skal inddrages i strategiarbejdet eller inspireres i forhold til hvordan kulturprojekter kan skabe værdi for en kommune eller en region.
  • Og kulturprojektlederne, der skal skaffe finansiering og evaluere projekterne.

På den baggrund har jeg formuleret fem gode råd, der er særligt målrettet kulturprojektledere, og som måske kan inspirere og styrke dialogen med det politiske system:

Fem gode råd

#1: Alle vil gerne være del af en succes. Hvis projektet går godt eller der er succeser undervejs, så husk at involvere dem, der var med fra starten. Brug succeserne som en anledning til at takke politikerne og giv dem en platform for dialog med borgerne eller andre interessenter.

#2: Gør det konkret og sæt gerne tal på. Alt handler om prioritering. Selvom politikere med interesse for kultur godt forstår den kvalitative værdi af kultur, så har de brug for gode argumenter til diskussionerne med de politikere, der hellere vil bruge pengene på noget andet. Alt skal ikke nødvendigvis gøres op i bundlinje, men tit er der mange flere tal i kulturprojekter end man tror. Dem kan man lige så godt kan kommunikere – antal besøgende, turistovernatninger, omtaler i pressen, etc.

#3: I har de sjove oplevelser. Kulturprojekter rummer tit spændende og sjove oplevelser. Politikere vil gerne se de ting, de støtter så husk at invitere dem. Det gælder også, hvis man har erhvervspartnerskaber. Når Roskilde Festivalen er succesfuld med deres erhvervsrettede aktiviteter skyldes det i høj grad, at det er sjovt at komme på festival. Det kan mange mindre kulturprojekter og events sagtens lade sig inspirere af – også selv om man ikke har mange tusinde besøgende og er et internationalt brand.

#4: Lav en struktur for kommunikationen. Sørg for at der er en plan for, hvordan I kommunikerer ind i det politiske system. Sæt jer ind i deres deadlines og hav tæt dialog med de embedsmænd, der skal forberede sager og klæde politikerne på. Man kan have nok så god kommunikation, men hvis den kommer tre dage efter det vigtige budgetforhandlingsmøde, kan det være lige meget.

#5: Vær ærlige omkring projekterne. Selvfølgelig skal man sørge for at fortælle om alt det der gik godt, men det er også vigtigt at man viser, at man ikke nødvendigvis vidste det hele på forhånd. Gode projekter involverer ofte at man løber en risiko, fordi man prøver noget nyt. Det er min erfaring, at politikere og embedsmænd gerne vil høre om det, man lærte undervejs og hvordan man brugte erfaringerne til at løfte og styrke projektet.

Afslutningsvis fristes jeg lyst til at parafrasere JFK: Spørg ikke hvad dine politikere kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dine politikere”. Måske tog dine politikere en chance, da de valgte at prioritere midler til dit projekt? Og hvis du hele tiden tænker på, hvordan du kan skabe værdi for dem, bliver sandsynligheden for at politikerne vil gøre noget for dig langt større. Dermed er vi kommet et godt skridt videre i forhold til at få flere gode kulturoplevelser i Danmark, hvilket jo er det det hele handler om.

God fornøjelse!