Det går godt i Danmark. Opsvinget har bidt sig fast, og den digitale omstilling er i fuld gang. Men de første udfordringer er begyndt at tone frem. En af de mere alvorlige er manglen på talent og arbejdskraft. I år 2025 vil Danmark mangle tusindvis af ingeniører og IT-specialister. Så hvordan kan vi booste antallet af folk med de kompetencer inden da? Et af løsningsforslagene er en teknologipagt. Vi har med chefrådgiver Brian Landbo i spidsen hjulpet Region Midtjylland med at designe den første af slagsen.

Regeringen lancerede for nyligt strategien for Danmarks digitale vækst, hvori en af målsætningerne er at sikre kompetencer til en teknologisk og digital fremtid. Virkemidlet er bl.a. etableringen af en såkaldt teknologipagt, som efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister inden 2025.

Pagt-begrebet er i sig selv interessant i denne sammenhæng. Det er nærliggende at få associationer til både Indiana Jones, Warszawapagten eller Det Gamle Testamente. I dette tilfælde handler pagten om digital vækst, og pagten skal betragtes som en bindende aftale, hvor regeringen, erhvervslivet og organisationer forpligter hinanden til at øge antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med 20 procent inden 2025.

Grundstenen i den hollandske teknologipagt er, at de nationale målsætninger er knyttet tæt til de behov og styrker, som findes i hver enkelt region. For at være på forkant, sammensatte Vækstforum for Region Midtjylland derfor en gruppe bestående af repræsentanter fra uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmesystemet, som fik til opgave at udarbejde et forslag til Region Midtjyllands teknologipagt.

Stigende efterspørgsel – faldende udbud

Med chefrådgiver Brian Landbo i spidsen har vi analyseret udgangspunktet for den midtjyske teknologipagt. Vi har zoomet ind på erhvervslivets efterspørgsel på STEM-kompetencer, undersøgt den nuværende arbejdsstyrke og anskueliggjort de initiativer, der allerede er sat i gang.

Vores analyser peger bl.a. på, at der fremover vil ske en betydelig stigning i erhvervslivets efterspørgsel på STEM-kompetencer. I 2016 stod det midtjyske erhvervsliv således bag i alt ca. 6.500 jobopslag rettet mod STEM. Det svarer til en stigning på ca. 2.000 jobopslag sammenlignet med antallet i 2011. Vores analyser peger på et særligt behov for informations- og kommunikationsteknologer (IKT). Knap en tredjedel af alle jobopslag i 2016 var rettet mod disse. Vores analyser viser samtidig, at udbuddet af relevante kompetencer er faldende, fortæller Brian:

Vores analyse dokumenterer, at der er et reelt mismatch mellem udbuddet af og efterspørgslen på STEM-kompetencer i Region Midtjylland. For aktørerne i regionen er opgaven derfor at finde løsninger - og at finde dem i en fart - så regionen kan opretholde sin styrkeposition inden for bl.a energi, klima og industri.

I forlængelse af vores arbejde med designet af den midtjyske teknologipagt ser vi to vigtige elementer for de næste skridt, der skal tages: Der er behov for en stærk dirigent og for et skarpt fokus på teknologiforståelse.

Behov for en stærk dirigent

På trods af det store behov for STEM-kompetencer, står Regionen langt fra på bar bund med indsatser, der skal styrke området. Vi har kastet lys over 35 eksisterende indsatser, som dels kan skaleres og nå ud til endnu flere kommuner, skoler og virksomheder og dels kan videreudvikles og tilpasses, så de rettes endnu skarpere mod den konkrete efterspørgsel fra erhvervslivet.

Opgaven er derfor at bygge videre på det gode udgangspunkt, men samtidig at sikre, at indsatserne udrulles i samme retning. Der ligger derfor en vigtig opgave i at koordinere indsatserne. Problematikken er ikke ny, men notorisk vanskelig at håndtere.

Vi har været involveret i en lang række indsatser, hvor omdrejningspunktet netop har været samspillet mellem erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner samt regionale/lokale myndigheder. Brian Landbo påpeger vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde og én klar fælles retning for de forskellige indsatser. Ellers risikerer alt det gode fra de enkelte projekter at miste deres potentiale for at vokse:

I Midtjylland ser vi et stort engagement omkring indsatserne for den kommende teknologipagt. Engagementet kommer fra både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Det store individuelle engagement omkring den midtjyske teknologipagt er naturligvis afgørende og en vigtig forudsætning, men det er samtidig vigtigt at sikre fælles retning og koordinering mod det fælles mål.

Hvis den midtjyske teknologipagt skal blive en succes og sikre en stærk sammenhæng mellem udbud af og efterspørgsel på STEM-kompetencer i Region Midtjylland, kræver det for det første et stærkt strategisk samarbejde mellem de individuelle aktører, der i fællesskab - som et økosystem - skal levere resultaterne. For det andet kræver det, at der er en stærk dirigent for det samlede økosystem - en dirigent, der kan fungere som katalysator og facilitator for indsatser og handlinger under teknologipagten.

Behov for et skarpt fokus på teknologiforståelse

Vores analyser peger også på, at mange af de eksisterende indsatser er rettet mod at vække interessen blandt de unge i grundskolen for de muligheder, naturvidenskaben generelt rummer. Den brede interesse for naturvidenskaben kan naturligvis også være en forudsætning for at skabe bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på længere sigte, men det er samtidigt rigtig vigtigt, at der fokuseres målrettet på at sikre, at indsatserne i stigende grad trækker i retning af en skarpere teknologiforståelse.

Teknologiforståelse er et hot politisk emne og der er bred enighed om, at teknologiforståelse er vigtig for at kunne mestre de mange muligheder i det 21. århundrede. Opmærksomheden er berettiget og skal medvirke til at sikre at erhvervslivet - både i Region Midtjylland og i resten af Danmark - får bedre forudsætninger for at kunne udnytte mulighederne i den stærkt tiltagende digitalisering og de nye industri 4.0-teknologier.

I Holland er teknologiforståelse gjort obligatorisk i folkeskolen, og herhjemme er der netop lanceret et forsøg med at udbrede faget i folkeskolens obligatoriske undervisning. Formålet med forsøget er at skabe viden om, hvordan man bedst muligt styrker teknologiforståelsen hos den enkelte elev.

Der er behov for, at vi bliver skarpere på, hvad teknologiforståelse egentlig vil sige, og der er behov for, at vi bliver skarpere på, hvordan teknologi bringes ind i undervisningen. Skal eleverne lære at arbejde med teknologi, skal teknologien bruges som et værktøj til at understøtte undervisningen, eller skal eleverne skabe et nyt, teknologisk og innovativt produkt? Det er vigtigt at virksomhederne deltager i denne diskussion og aktivt bidrager med ideer til, hvilken form for teknologiforståelse der i stigende grad forventes.

Hvor Harrison Ford i Indiana Jones modigt kastede sig ud i det ene eventyr efter det andet og svingede pisken, lægger regeringen med erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen op til en mere afdæmpet tilgang, hvor det individuelle engagement skal bringe os i mål. Det bliver derfor spændende at se, om “håndslags-metoden” kan sikre, at erhvervslivet faktisk er med til at drive indsatsen. Og ikke mindst om håndslaget er nok til at forpligte partnerne til at holde et vedholdende skarpt fokus på at sikre de kompetencer, der skal bringe Danmark i front i en digitaliseret verden.