Corona-krisen har taget mange af mulighederne for oplevelser fra os. Krisen risikerer at kaste os ud i en kollektiv depression. Lykke skabes nemlig af oplevelser i langt højere grad end af materielle goder. Det mærker vi alle lige nu, og heldigvis ser det ud til, at vores politikere også er ved at få øjnene op for værdien af kultur og oplevelser. 

Med et slag blev alle sommerens festivaler, markeder og folkemøder aflyst. Jeg havde til det sidste håbet, at vi kom tilbage til en eller anden form for normal til sommer, og min tur til både Folkemøde og Copenhell var for længst booket og krydset af i kalenderen.

Men nej. Min personlige skuffelse er stor, men den blegner, hvis man holder den op imod det kæmpe slag, som Regeringens udmelding var mod alle dem, der arrangerer, optræder og mødes omkring mad, musik, debatter, teater, talks, læring og meget mere hele sommeren. Jeg kender tilstrækkelig mange af dem til at vide, at det er benhårdt uanset om man er arrangør, kunstner, frivillig, forening, iværksætter eller virksomhed.

Vi er mange, der savner vores oplevelser og det er der en grund til. Oplevelser gør os nemlig lykkeligere end materielle goder. På Yale University i USA underviser man således i hvad, der skaber lykke. Det interessante er her, at når vi opnår et vist niveau af penge og materielle goder, så bliver vi ikke mere lykkelige af at få mere. Erhvervelsen af en lækker taske, en flot bil eller en dyr sofa giver os kun en kort lykkerus, hvorefter vores lykkekurve igen falder til der, hvor den var før. Oplevelser skaber derimod mere lykke - det er dem vi husker og deler med andre og oplevelser - særligt dem, der involverer andre mennesker, får vores lykkekurve til at stige. 

Corona-krisen har taget oplevelserne fra os

Vi kan få masser af digitale oplevelser, og mange kulturaktører har lynhurtigt sadlet om og bruger de digitale platforme i langt højere grad end før. Det kan man blandt andet læse om her. Det er godt, men det er selvfølgelig ikke nok. Vi har også behov for oplevelser ude i verden sammen med andre mennesker. 

Jeg glædes over at se, hvor mange mennesker der aktivt og nysgerrigt søger kultur og oplevelser i disse dage og taler højt om, at det er noget vi har brug for. Ud over at oplevelser skaber lykke, skaber de nemlig også identitet og fortællinger om os selv som mennesker. Når de bliver taget fra os på den måde, som Corona-krisen har gjort det, reagerer vi. Og vi griber også til lommerne. 

Fx når venner af Sagnlandets Lejre, som svar på direktørens nødråb, på eget initiativ opretter en Facebookgruppe og en indsamling som i skrivende stund har indsamlet over 250.000. Eller når venner af Den Gamle By i Aarhus på samme måde har givet foreløbig 1 mio. til stedets drift og fortsatte eksistens. 

Kulturen er ikke flødeskummet, men del af bunden i lagkagen

Måske vil et output af Corona-krisen være, at vi må gentænke Maslows behovspyramide? I alle mine år som rådgiver inden for oplevelsesøkonomi har oplevelserne altid figureret øverst i pyramiden. Som det vi havde råd og overskud til, når alle de basale behov var dækket. Men måske er det i virkeligheden forkert? Jeg mener, at Corona-krisen har lært os, at kultur og oplevelser i langt højere grad er del af vores mere basale behov. I Danmark kæmper vi altid med, at kultur er langt nede på den nationale politiske dagsorden. Sådan er det ikke i Norge, hvor kultur i langt højere grad ses som en af de bærende søjler som samfundet står på, hvilket tilbage i 1996 endda helt konkret blev formuleret som en del af regeringsgrundlaget.  

I Seismonaut har vi undersøgt og vurderet effekter af kunst, kultur, kreativitet og oplevelser i mange år. Jeg håber, at det bliver lidt nemmere at argumentere for, hvorfor vi skal investere i kultur og oplevelser i fremtiden. Og om ikke andet håber jeg, at der kommer en langt større forståelse for - særligt uden for kulturens kredse - at kultur ikke er et appendix, når der skal prioriteres både offentlige og private midler. 

Mens vi alle går og længes efter oplevelser kan jeg kun opfordre til, at vi støtter dem vi holder særligt af. Så støt din attraktion, dit museum, din festival eller spillested eller gå helt ned på individniveau og støt din yndlingskunstner. Hvis du har drømt om at blive mæcen, er det nu du har muligheden, og kulturen har brug for det!