Kombinationen af åbne data og turisme rummer stort potentiale

gravatar
 · 
3. november 2017
Featured Image

Nyt inspirationskatalog viser, hvordan åbne data i turismebranchen kan skabe mange værdiskabende – og overraskende – produkter og services til turister.

Inspirationskataloget er højaktuelt, eftersom der lige nu er stor fokus på smart tourism i mange af de danske destinationer, ligesom der nationalt set er stor fokus på potentialet i kommercialisering af åbne data. For selvom dansk turisme vækster i disse år, og det er nemt at konkludere, at fremtiden ser lys ud, så er vækst i dag ingen garanti for vækst i morgen. Særligt ikke i en tid, hvor forandringer – store som små – nærmest sker fra dag til dag.

Brug og tilgængelighed af åbne data er allerede en af hjørnestenene i de nye smart tourism-strategier, som vi ser fra bl.a. VisitDenmark og VisitAalborg. Dette ligger i god tråd med den nationale strategi om at synliggøre og fremme anvendelsen af åbne data.

Vi har udviklet inspirationsmaterialet for Partnerskabet for åbne offentlige data, som består af Erhvervsstyrelsen, Danske Regioner, KL og Open Data DK. Du kan se og downloade inspirationskataloget her.

Gratis seminarer med information og dialog

Sammen med Partnerskabet for åbne offentlige data, Wonderful Copenhagen og VisitAalborg er vi glade for at kunne invitere til gratis seminarer, hvor vi sammen med eksperter og en startup belyser det store potentiale, der findes i kombinationen af åbne data og turisme.

Seminarerne afholdes den 13. november i København og 14. november i Aalborg og Aarhus. Læs mere om dem og tilmeld dig her.

seismonaut_logo_white_orange

Get in touch

+45 70 27 03 10
Write us an emails


Find us

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 Copenhagen K
Denmark

CVR: 30708075
See our data policy

Still want more?

Blog archive
Linkedin