Kulturens første vindersag i 2026? Børn og unge!

gravatar
 · 
13. januar 2026

Ikke fordi børn og unge mangler kulturen, men fordi kulturen mangler dem.

Kommunalvalget ligger bag os, og nytåret nærmer sig. På tværs af den kulturelle og kreative sektor er der én sag, der tegner sig som den stærkeste fælles mulighed i 2026.

Vi skal genopfinde kulturens relation til næste generation.

For tallene taler deres tydelige sprog. Børn og unge glider mellem fingrene på mange klassiske kulturinstitutioner.

  • De er sværere at engagere på museerne
  • Film og tv samler dem ikke i samme grad som før
  • De danske nyhedsmedier har næsten ingen unge seere tilbage.

Måske skyldes det, at vi misforstår problemet.

Alt for mange – både kommuner, kulturinstitutioner og kreative virksomheder –  arbejder stadig ud fra logikken “Hvordan får vi vores indhold ud til dem?”. Men næste generation efterspørger ikke bare indhold og aktiviteter.

De vil selv være med.

Kultur opleves stærkest, når man kan høre til, skabe sammen og forme noget i fællesskab.

Det handler mindre om aktiviteter – og mere om steder, relationer og medskabelse. For børn og unge handler det ikke bare om at forbruge kultur, men om selv at skabe den.

Test

Foto: Danmarks Underholdningsorkester

At involvere unge i kulturen er en kæmpe mulighed, for momentum er der: politisk, samfundsmæssigt og fagligt. Fra unges trivsel og fællesskaber til digital dannelse og nordisk sammenhængskraft.

Alle kan mærke, at der lige nu noget er på spil. Men kræver en fælles erkendelse.

Vi kan ikke bare adoptere en ny kanal og så tro, problemet er løst. Vi kan ikke TikTok’e os ind i en ny generation.

Vi må åbne kulturen og invitere de unge ind som medskabere.

Hvis kulturens aktører vil have en vindersag i 2026, så er den her. Ikke fordi børn og unge mangler kultur, men fordi kulturen mangler dem.

Og fordi de er klar, hvis vi er.

seismonaut_logo_white_orange

Line Bjerregaard Jessen
lbj@seismonaut.com
+45 50 58 20 15

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 København K
Danmark
info@seismonaut.com

CVR: 30708075
Se vores persondatapolitik

Seismonauts nyhedsbrev

Læs seneste —