Musikkens kommercielle potentiale

gravatar
 · 
13. juni 2017
Featured Image

Vi har taget pulsen på den danske musikscene i vores seneste analyse, som sætter spot på dem, der skaber musikken, vi danser til.

Dansk musik gør det rigtig godt i både ind- og udland, og det er ikke kun Mø og Lukas Graham, vi kan takke for det – det er også sangskriverne, komponisterne, tekstforfatterne og producerne inden for den populære og kommercielle musik, som er med til at skabe den internationale opmærksomhed.

I Danmark har vi 975 kommercielle sangskrivere, producere og tekstforfattere, og tilsammen omsætter de for 350 mio. kroner om året. Foruden deres egen omsætning er de en helt central motor i resten af den milliardstore musikindustri. Uden gode sange og musikproduktioner er der ingen festivaler, ingen koncerter, ingen musikudgivelser, ingen musikbranche! Selvom det går godt, og branchen har oplevet en årlig vækst på 13% de seneste år, er der et udviklingspotentiale, der skal realiseres. Det viser vores undersøgelse af den kommercielle musik som erhverv i Danmark. For at imødekomme potentialet er det centralt, at professionaliseringen af talentlaget styrkes, samt at vi bliver bedre til at bygge bro for eliten til udlandet.

Hele rapporten kan læses her.

Analysen skaber debat

I kølvandet på analysens offentliggørelse italesætter tre nøglefigurer fra branchen behovet for at se musik som en investeringspotentiel forretning i et debatindlæg på Altinget. Maren Astrup, Ole Dreyer og Niels Mosumgaard, henholdvis kommunikationschef og souchef i Dansk Live, formand for Musikforlæggerne og formand for Dansk Populær Autorer skriver:

“Danmark skal begynde at tænke musik som et kommercielt produkt, det vil øge kapitalen og produktudviklingen i branchen.”

Mød os og DPA på Folkemødet

På Folkemødet skal vi debattere, hvordan vi kan få mere ud af det kreative kommercielle potentiale i Danmark. Det sker, når DPA holder debat på Gæstgiveren torsdag kl. 16:30 i samarbejde med Stage og Art, Dansk Live og Politiken. Andreas Linnet Jessen, seniorrådgiver i Seismonaut, styrer slagets gang som moderator.

Du kan følge med i Facebook-begivenheden her.

seismonaut_logo_white_orange

Get in touch

+45 70 27 03 10
Write us an emails


Find us

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 Copenhagen K
Denmark

CVR: 30708075
See our data policy

Still want more?

Blog archive
Linkedin