Oplev et væld af oplevelser i Kongernes Nordsjælland

gravatar
 · 
30. juni 2021
Featured Image

Nationalpark Kongernes Nordsjælland byder på et væld af fantastiske oplevelser. Og nu er der kommet endnu flere til.

Nationalparker er blevet en del af både turisme- og vækstdagsordenen. Flere turister og borgere efterspørger natur og naturoplevelser. Nationalparkerne udgør med deres stærke brands både en ramme om at beskytte og udvikle naturen og en platform, som - hvis den behandles med respekt - kan danne afsæt for vækst i virksomheder, øget turisme og styrket bosætning.

Nye oplevelsesprodukter i Nationalparken

Henover vinteren og sommeren har vi ageret hjælperyttere for en række iværksættere og etablerede turismeaktører, som har udviklet nye originale oplevelseskoncepter i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Formålet med de nye oplevelser er at lukke nationalparken op for gæsterne på nye, interessante og autentiske måder og samtidig skabe øget turismeomsætning. 

Efter at have tilbragt vinteren i oplevelsessnedkeriet sammen med de mange skønne ildsjæle, iværksættere og turismeaktører, kan vi nu med slet skjult stolthed præsentere et udvalg af udsøgte nationalparkoplevelser.

For eksempel kan du nu booke en Vild Middag - en helt igennem unik gastronomisk oplevelse i naturen. Her får du fem serveringer med den skæve vinkel, at du spiser hvad dyrene spiser. Dog med den væsentlige forskel, at du får bestik, tallerken og vin til maden. For selvom vi spiser som dyret, så nyder vi det som mennesker. 

Efter din Vilde Middag trænger du måske til en overnatning i et luksus-shelter for to personer hos Nivå Camping - på pladsens bedste spot lige ud til søen... Why not?! Nivå Camping har grebet outdoor-tendensen og leverer nu et overnatningsprodukt som perfekt balancerer udelivet med masser af komfort.  

Frisk og veludhvilet efter en god nats søvn kan du tage på en guidet vandretur med folkene bag Natur Gør Godt. På nogle af de smukkeste strækninger i Gribskov bliver du guidet gennem landskabet af Cæcilia Nilsson og Hasse Traberg-Andersen. De vil lære dig at bruge naturen til at afstresse og restituere - og fremme din mentale, sociale og fysiske sundhed - og det kunne vi nok alle sammen have gavn af. 

I uge 35 kan vi også byde på den spritnye Nordsjællands Vandrefestival ved Esrum Kloster. Oplev alt det, som Nordsjælland rummer af fællesskaber og fortællinger på kendte og gemte veje og stier. Vi tør godt vove pelsen og forudsige, at vandrefestivalen bliver en ny stjerne på oplevelseshimlen i det nordsjællandske.

Sidst, men ikke mindst skal du ud og opleve natten i Nordsjællands natur. Måske kan du høre uglernes tuden, se en ræv eller ligge under åben himmel og se stjernehimlen i meditativ fordybelse og opleve en uforlignelig følelse af nærvær. Nat i Nordsjælland bruger de mørke timer som afsæt for nye oplevelser i naturen og er et partnerskab mellem Tanya Uhnger Wünsch fra NEED FOR NATURE og Niels Henriksen fra Nordsjællands Naturskole

Hvad venter du på?

Vi kan roligt sige, at alle de skønne mennesker i Nordsjælland har vundet vores hjerter. Dels for deres idérigdom og gode oplevelseskoncepter, dels for deres fantastiske personligheder. Hvis du har lyst til at lære dem at kende og forkæle dig selv med unikke oplevelser, så er det bare med at komme af sted. 

seismonaut_logo_white_orange

Get in touch

+45 70 27 03 10
info@seismonaut.com



Find us

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 Copenhagen K
Denmark

CVR: 30708075
See our data policy

Still want more?

Blog
Linkedin