Det går godt for oplevelseserhvervene i Danmark. Det fastslår en ny rapport om oplevelsesøkonomiske centre, som Erhvervsministeriet har offentliggjort, og som vi i Seismonaut har haft fornøjelsen af at bidrage til. Få highlights fra rapporten her.

Topbillede: LEGO

At der i stigende grad er efterspørgsel efter oplevelser underbygges af de økonomiske nøgletal for de danske oplevelseserhverv, der generelt har klaret sig godt siden finanskrisen.

I 2015 omsatte oplevelseserhvervene i Danmark, såsom restauranter, sportsvirksomheder, forlystelsesparker mv. for omtrent 148 mia. kr. og fuldtidsbeskæftigede godt 100.000.

Oplevelsesudvikling og potentialerne heri er i flere tilfælde bundet op på et områdes fysiske rammer og særlige stedsbundne kvaliteter samt indholdet af de aktiviteter og tilbud, som bliver skabt der. Det er det, der kaldes oplevelsesøkonomiske centre.

Oplevelser som løftestang for udvikling

Der kan for være forskellige formål med at arbejde med oplevelsesøkonomiske centre. Potentialerne falder især inden for tre felter:

  1. Erhvervsudvikling. De oplevelsesøkonomiske centre genererer en direkte økonomisk aktivitet og erhvervsudvikling, der knytter sig til arbejdspladser og omsætning, turisme og investeringer.
  2. Identitet. Oplevelsesøkonomiske centre kan være med til at øge kendskabet til et område og til at skabe en identitet, der skaber stolthed og styrke borgeres glæde og engagement ved at være en del af området. Det kan både understøtte investeringer, bosætning og livskvalitet.
  3. Lokalsamfund. De oplevelsesøkonomiske centre bidrager også til en bredere værdiskabelse, der omfatter (men også rækker længere end) udbuddet af kultur- og fritidstilbud. De oplevelsesøkonomiske centre kan være med til at skabe livabilitet i specifikke områder, herunder i forhold til at understøtte et godt bymiljø og aktivere og inddrage lokalsamfundet, fx lokale iværksættere, foreninger, ildsjæle og frivillige kræfter.

Tre typer af oplevelsesøkonomiske centre

De danske oplevelsescentre kan inddeles i tre overordnede typer, der findes rund om i det ganske land. Et ikke uvæsentlig antal kommuner og byer har nemlig de senere år satset på oplevelsesøkonomien. Typerne kan bruges til at præcisere, hvilke målgrupper oplevelsescentrene retter sig imod, og hvilke effekter kommuner, investorer og de øvrige interessenter kan tilstræbe at opnå:

  1. Oplevelsescentre for kultur- og fritidsliv omfatter turistattraktioner, sportsevents, kulturbegivenheder, naturtilbud og lignende, hvor målet er at skabe rammer om gode oplevelser i fritiden.
  2. Oplevelsescentre for erhvervsliv rummer messe- og kongrescentre, kursusfaciliteter med mere, hvor målet er at skabe attraktive rammer for, at virksomheder og organisationer kan samles i fagkonferencer og udveksle viden og showcase nye produkter og tjenesteydelser.
  3. Oplevelsescentre for byliv tæller shoppingcentre, rekreative områder, bykerner med fokus på oplevelser samt områder med koncentration af cafe- og restaurationsliv. Er typisk mindre eventbaserede og mere konstante i aktivitetsniveauet end oplevelsescentre for kultur- og friluftsliv.

De danske oplevelsescentre er hybrider

Ser vi på de danske oplevelsescentre, er de sjældent et udtryk for rene typer. I stedet ses mange eksempler på oplevelsescentre, hvor typologierne kombineres.

Som eksempel kan nævnes MCH Messecenter Herning, der startede som en messehal til handels- og industrimesser. Senere har centeret udviklet sig til også at omfatte store sportsevents, koncerter og underholdningsshows. Dertil har man etableret MCH Arena, hvor fodboldklubben FC Midtjylland spiller hjemmekampe. Profilen for MCH er således udviklet fra et rent oplevelsescenter for erhvervsliv til også at rumme et oplevelsescenter for kultur- og fritidsliv.

Et andet eksempel er Billund, som med sine to hovedattraktioner Legoland og Lalandia har haft en klar profil som oplevelsescenter for kultur- og fritidsliv, der i høj grad tiltrækker danske og udenlandske turister. I de senere år har Billund Kommune lanceret en omfattende vision for sin fremtidige byudvikling, hvor målsætningen er at blive Børnenes Hovedstad. Dermed er Billunds profil som oplevelsescenter under udvikling til også at være et oplevelsescenter for byliv.

Brøndby Sportsby er endnu et godt eksempel på et oplevelsesøkonomisk center, der går på tværs af det hele. Formålet er dels at samle virksomheder, der har relation til sport, underholdning, koncerter og kultur og dels at udvikle et byområde i byen med blandt andet caféer og liv, der især er knyttet til idræt, kultur og underholdning. Det sker ud fra en vision om at skabe et regionalt knudepunkt, der skal være en dynamo for hele Vestegnens regionale udvikling.

Uanset profil skal et oplevelsesøkonomisk center have en skarpt fokus, som er nem at afkode for brugere og interessenter, fordi konkurrencen er hårdt. Der skal være et tydeligt værditilbud, uanset om man ønsker at kommunikere med gæster, frivillige, samarbejdspartnere eller sponsorer. Dertil skal man være opmærksom på, at der er forskellige bundlinjer, afhængigt af hvem man henvender sig til.

Mere inspiration

Hvis du vil have flere gode råd til strategisk eventudvikling kan du læse mere i en række af vores publikationer her.

Og hvis du er interesseret i adgangsforhold, planlægning, reguleringsmæssige forhold eller samarbejdsformer i relation til oplevelsesøkonomiske centre, bør du dykke ned i rapporten med arbejdsgruppens anbefalinger.