Jeg har i en årrække fulgt og deltaget i debatten om værdien af kultur. Og det bliver mere og mere tydeligt for mig, at kulturen ofte måles på de forkerte parametre. Det handler ikke bare om antal brugere og aktiviteter, men om den kulturelle værdi, som kulturlivet skaber. Men hvordan opgør man den værdi? Det har vi et solidt bud på.

Museer opgør antal gæster og åbningstimer, bibliotekerne antal udlån og deltagelse i arrangementer og inden for filmverdenen er man optaget af antal solgte biografbilletter, seertal og markedsandele. Det er for så vidt relevante oplysninger, som også er nødvendige for at kunne arbejde databaseret i kulturverdenen. Men disse aktivitetsbaserede opgørelser indfanger grundlæggende ikke den værdi, som kulturen skaber. Det vil sige; hvilken refleksion skaber besøget på museet? Hvilken inspiration får man med hjem fra workshoppen på biblioteket? Og hvilke samtaler sætter filmen i gang efter rulleteksterne løber over lærredet? Det handler altså om stigende fokus på, hvilke resultater og effekter, som aktiviteterne bidrager til.

Dertil glemmes det ofte, at kulturen ikke bare skaber værdi for publikum og deltagere. Kulturens værdi rækker ud over den rene deltagelse og handler også om kulturlivets samfundsrolle i forhold til at skabe dannelse, identitet og sammenhængskraft mv. Jeg mener vi begår en alvorlig fejl, hvis vi kun måler den kulturelle værdi ved alene at se på brugerne og dermed undlader at indtænke kulturens bredere samfundsmæssige betydning. Det kan godt være, at jeg ikke kommer særlig ofte i teatret eller ser særlig mange nye danske film, men derfor har det alligevel stor betydning for mig, at udbuddet af teater og film findes. Jeg holder af, at mine børn kan se dansk film og TV og tage en tur i teateret med skolen. Derudover er det vigtigt for mig, at der findes gode tilbud, når jeg selv slipper af sted.

Dermed ser jeg også et vigtigt skifte fra et fokus på markedsværdien, som kultur og oplevelser også rummer, til en bredere forståelse af kulturens værdi. En værdi man ofte ikke måler på, fordi den er vanskelig at indfange, men som ofte er større end markedsværdien. Det er altså helt centralt at forstå den kulturelle værdi og at kunne dokumentere den. Et bud på, hvordan det kan gribes an er vores analyse af værdien af dansk film, som Det Danske Filminstitut netop har offentliggjort. Derfor vil jeg gerne dele vores tilgang i håb om, at flere vil tage bolden op og arbejde seriøst med at dokumentere kulturel betydning.  

En ny tilgang til at dokumentere kulturel værdi

Èt af Det Danske Filminstituts strategiske pejlemærker er at styrke dansk films kulturelle betydning. For at kunne vurdere effekten af Filminstituttets arbejde er det nødvendigt at forstå og dokumentere betydningen og kvaliteten af de film, som Filminstituttet støtter. På den baggrund har Seismonaut gennemført en undersøgelse af publikums vurdering af betydningen og kvaliteten af danske spillefilm. Hvor publikums vurdering af kvaliteten af dansk film er forholdsvis simpel at måle, er det straks sværere, når det kommer til betydning. 

Med afsæt i engelsk forskning omkring kulturelle oplevelsers værdi og effekter har vi operationaliseret betydningen af spillefilm i fire overordnede parametre. De fire parametre tæller emotionel, intellektuel, kreativ og social betydning (se figuren nedenfor). Undersøgelsen viser, at publikum særligt lægger vægt på, at danske film skal være underholdende og sætte tanker i gang. Dertil vurderes den sociale betydning at være vigtig, idet spillefilm ifølge danskerne skal give anledning til samtaler og give noget at samles om.

No alt text provided for this image

De stiplede linjer i figuren ovenfor viser danskernes ønsker til den kulturelle betydning af dansk film, mens de blå søjler viser i hvilken udstrækning aktuelle danske film indfrier den kulturelle betydning blandt befolkningen. Som figuren viser, er det filmenes emotionelle, sociale og til dels intellektuelle betydning, der har sat stærkest aftryk, mens films kreative betydning er mindre udtalt.

Hvad kan en sådan undersøgelse bruges til? 

Undersøgelsen danner for det første grundlag for, at Filminstituttet kan sætte mål for arbejdet med at udvikle dansk spillefilm. Dertil fungerer undersøgelsen som grundlag for fremtidige målinger med henblik på løbende at monitorere resultaterne af Filminstituttets arbejde med at styrke dansk films betydning og kvalitet. Som Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet formulerer det: 

Denne første version af undersøgelsen giver inspiration til, hvordan vi kan udvikle og styrke dansk film. I en tid, hvor globale mediegiganter fylder mere og mere, er det af stor betydning, at dansk film udvikler kunstnerisk stærke fortællinger, der reflekterer vores liv og hverdag i Danmark – fortællinger, der inspirerer til samtaler om de udfordringer og dilemmaer, vi bakser med som individer og som samfund.

Selvom det hverken er nemt - og formentlig aldrig bliver perfekt - skal der herfra lyde et opråb til i højere grad at dokumentere den forskel som kulturen gør for nogen - i det her tilfælde den danske befolkning - frem for at drukne i statistik på aktivitetsmål. Det er ikke nemt, men det giver så meget mening. 

Hvis du har lyst til at læse hele analysen af publikums vurdering af dansk spillefilms betydning og kvalitet kan du finde den her.

Kender du til andre interessante metodiske udfordringer eller analyser på feltet hører jeg meget gerne fra dig.