Fremtiden tilhører dem, der evner at kombinere teknologi med æstetik og humaniora. Derfor skal humanisterne med ombord.
Naturvidenskaben har sejret og har sat sig på teknologien, digitaliseringen og alt det, regeringen og Disruptionrådet vil have mere af. Men teknologi handler om langt mere end kredsløb og algoritmer. Vi må spørge os selv, om det er de rette folk, vi sætter til at udvikle fremtidens løsninger.
Det skulle være så let, og alligevel er det bøvlet. Bluetooth-headsettet. Den stemmestyrede bilradio. Appen, hvormed du kan bestille en pizza. Det virker ikke, det er upålideligt og går i sort. Nogle gange kan man få følelsen af, at den forjættede højteknologiske tidsalder er lige om hjørnet, men at vi bare er så uheldige at leve i beta-versionen.
At pizza-appen ikke virker, er ikke verdens undergang, men eksemplet afspejler et større problem med teknologiske løsninger, der skulle gøre livet bedre for os alle sammen, men som uheldigvis svigter.
For det er dyrt for samfundet, når skalaen bliver stor nok. F.eks. når vi bygger offentlige it-systemer, digital infrastruktur, smarte bygninger – ja, sågar smarte byer. Alt for ofte er der tale om smarte løsninger, der bare ikke er særlig smarte for dem, der skal benytte dem.
Sæt brugerne i centrum
Derfor er det afgørende, at vi udvider vores teknologiforståelse. Vellykket teknologi handler ikke blot om kredsløb og algoritmer, det handler mindst lige så meget om adfærd, design, læring og kommunikation. Derfor kan vi ikke overlade teknologiudviklingen til ingeniørerne. Det er den simpelthen for vigtig til.
For 100 år siden måtte brugeren lægge sig i selen for at benytte teknologien. Man risikerede at brække armen, når man skulle starte automobilen med håndsvinget.
I dag skal teknologien lægge sig i selen for at forstå brugeren. Hvis ikke dét lykkes, falder de smarte løsninger til jorden og bliver i værste fald kontraproduktive.
Så glem it-supporterens “Fejl 40”, som antyder, at fejlen ligger 40 cm fra udstyret, nemlig, hos brugeren. Sådan kan vi ikke udvikle teknologi i dag. Vi må være mere ambitiøse end det.
Bedre teknologiforståelse
Dette er ikke et kampskrift mod den teknologiske udvikling. Tværtimod. Vi kan komme langt med teknologien, hvis vi formår at holde mennesket i centrum.
I Børsen forrige mandag slog erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) m.fl. et slag for regeringens nye teknologipagt, som skal få flere unge til at interessere sig, uddanne sig og arbejde inden for det digitale og tekniske område.
Det er en fortrinlig idé, eftersom danske virksomheder oplever stor mangel på ansatte med digitale og tekniske kompetencer.
Men hvis vi som samfund og erhvervsliv skal træde ind i den teknologiske verdenselite, må vi sande det, som de for længst har indset i Silicon Valley: At vellykket teknologi kræver en udvidet teknologiforståelse – en humanistisk teknologiforståelse, hvor der går en lige linje fra dataloger og ingeniører til specialister inden for design, adfærd, kommunikation og æstetik. Sidstnævnte skal ikke udklækkes på de naturvidenskabelige fakulteter.
Steve Jobs vidste det
Et af de mennesker, der har sat det største teknologiske fingeraftryk i vores tid, Apples Steve Jobs, udtalte for år tilbage i The New Yorker, hvad baggrunden var for Apples succes:
“It is in Apple’s dna that technology alone is not enough – It’s technology married with liberal arts, married with the humanities, that yields us the results that make our heart sing.”
Jobs havde ret, og Apples succes bevidner det. Pointen er, at de kreative og humanistiske fag har brugt flere tusinde år på at fortolke menneskets adfærd og kultur i alle dets facetter.
Det er inden for humaniora, at vi finder fagkundskaben om mennesket som handlende og skabende væsen. Det er her, vi finder studiet af menneskets levede liv.
Set i det lys er det ganske enkelt absurd at udvikle teknologi uden at trække på hele den enorme ressource, der findes på de humanistiske og kunstneriske fakulteter.
Smid hornbrillen
Fremtiden er her allerede, den er bare ulige fordelt. Sådan sagde science fiction-forfatteren William Gibson.
I min optik er der ingen tvivl om, at fremtiden tilhører dem, der formår at kombinere teknologi med æstetik og humaniora, sådan som Jobs udtrykte det om Apples dna.
Men det kræver, at cand. mag.’en får børstet det sidste støv af uldblazeren og måske skiftet hornbrillerne ud med et par “Spectacles” fra snapchat.
Og så kræver det, at politikerne indser, at fremtidens digitale kompetencer består af et ligeværdigt miks af humaniora og naturvidenskab. Så skal vi nok komme ud over stepperne.
Kronikken er bragt første gang på Børsen d. 25. april 2018
