Hvordan skaber man innovation i en branche, hvor kreativitet er livsnerven?
Den danske film- og tv-branche står midt i en markant forandring. Publikumsadfærd, teknologi og forretningsmodeller ændrer sig hastigt, og konkurrencen fra internationale aktører sætter nye standarder.
Der er masser af vilje til at forny og eksperimentere – men meget lidt plads til det.
Producentforeningen ønskede at tage initiativ til en fælles innovationsindsats, der kunne samle branchen om at udvikle nye måder at skabe, producere og samarbejde på. Opgaven handlede om at forstå, hvor innovationen går i stå – og hvordan man kan ændre de strukturer, der bremser den.
Sammen med Producentforeningen gennemførte vi interviews, analyser og workshops på tværs af branchen. Vi fandt, at udfordringen sjældent handler om idéer, men om systemer: finansieringslogikker, der belønner sikkerhed frem for fornyelse, og produktionsrytmer, der ikke giver tid til at tænke nyt.
På baggrund af arbejdet udviklede vi en række konkrete greb, der kan skabe mere plads til udvikling og innovation på tværs af branchen. Fokus var at etablere nye rum til at idéudvikle, teste og lære, før man sælger, producerer eller implementerer.
Kort sagt: en sandkasse til at forme og udvikle de idéer, der ellers kan være svære at få plads til i budgettet.
Projektet peger mod et vigtigt skifte – fra enkeltstående eksperimenter til en vedvarende kultur for innovation i dansk film og tv. Erfaringerne viser, at hvis vi vil skabe udvikling i kultur- og kreativ sektor, skal vi ikke kun finde på nye idéer – men skabe nye strukturer, der giver idéerne plads til at leve.
Anna Porse Nielsen, direktør i Producentforeningen
Line Bjerregaard Jessen
lbj@seismonaut.com
+45 50 58 20 15

Jorcks Passage 1C, 1.
1162 København K
Danmark
info@seismonaut.com
CVR: 30708075
Se vores persondatapolitik