“Robotterne kommer og tager vores jobs!” hører vi igen og igen. Budskabet har ofte nærmest haft karakter af afvikling frem for udvikling. Og måske endda en smule dommedagsagtigt i sin fremtidsvurdering. Men hvad betyder udviklingen helt konkret for folk i erhvervslivets frontlinje? På baggrund af to intensive feltstudier kan vi afsløre, at billedet er noget mere nuanceret.

Ræsonnementet har ofte været, at fordi teknologien kan overtage en række menneskelige arbejdsopgaver, vil den også uafvendeligt ende med at gøre det.

Der har været en række rapporter, der har haft fokus på at synliggøre robotternes indtog på arbejdsmarkedet, og hvilke konsekvenser det skaber for en række medarbejdergrupper i de kommende år (se fx McKinsey-rapporten her).

Jobs forsvinder, men flere kommer til

Efter en række feltstudier har jeg fået et mere nuanceret billede af, hvilke konsekvenser robotter og ny teknologi har for medarbejdere nu og i fremtiden. Et billede, der er baseret på timers observationsstudier og interviews i danske produktionsvirksomheder.

Undersøgelserne viser, at der helt sikkert er en tendens til, at robotter og automatisering overtager arbejdsopgaver fra mennesker, men det skaber ofte grobund for nye arbejdsprocesser og opgaver frem for fyringer og afskedigelser. Denne nuancering bakkes op af flere eksperter.

Robotterne tager en del af slæbet i industrivirksomheder

I et nyligt projekt lavede vi en antropologisk kortlægning og analyse af digitaliseringens påvirkning af produktionsmedarbejderes arbejde i industrivirksomheder.

Produktionsmedarbejderne, som vi besøgte, lavede blandt andet øl, sodavand samt forskellige emner til fx tandimplantater. Nogle overvågede og var ansvarlige for udvalgte produktionsled i forbindelse med fremstilling af fx øl og sodavand, mens andre kørte trucks med varer i tæt samarbejde med automatiserede og robotstyrede trucks.
Vi undersøgte bl.a., hvad digitalisering helt konkret betyder for medarbejderen. Hvilke nye opgaver fører det med sig og skaber digitalisering et behov for nye kompetencer?

Feltarbejde viste, at digitalisering, automatisering og robotter resulterer i helt nye arbejdsopgaver og processer for de berørte produktionsmedarbejdere. Opgaverne var eksempelvis mindre fysisk krævende og resulterede ofte i nye opgaver og måske endda i kompetenceudvikling og avancement.

En af virksomhederne havde fx haft fokus på kompetenceudvikling som følge af de nye opgaver og havde tilbudt medarbejderne et kompetenceløft, for bedre at kunne varetage de nye arbejdsopgaver. Andre steder var der ikke fokus på opkvalificering, hvilket helt tydeligt skabte frustrationer og udfordringer hos de berørte medarbejdere. Medarbejderne oplevede ikke, at de var klædt på til at varetage de nye opgaver og var frustrerede over ikke at kunne løse de problemer, der kunne opstå, når de automatiserede anlæg gik i stå eller andre problemer opstod.

Robotter kan give gladere og dygtigere medarbejdere

Med automatisering følger der altså et behov for god sidemandsoplæring, formel opkvalificering eller blot som minimum en tydelig forståelse for baggrund og formål med de nye arbejdsopgaver. Som med alle andre aspekter i livet, kræver forandringer forståelse fra dem, der skal implementere dem. Og digitalisering og automatisering er ingen undtagelse.

De virksomheder, der havde fokus på netop disse faktorer, havde medarbejdere med høj digital trivsel og generelt høj arbejdsglæde.

I flere af de virksomheder, vi undersøgte, oplevede produktionsmedarbejderne større arbejdsglæde og trivsel som følge af de nye opgaver, hvor automatisering og robotter pludselig overtog de manuelle og fysisk krævende opgaver. Robotten viste sig at være en skattet ven, der løste de krævende arbejdsopgaver, så medarbejderen selv fik tid til andre opgaver. Opgaver var der rigeligt af, og de fleste medarbejdere var glade og tilfredse med de forandringer, som automatisering var skyld i.

En robot kan ikke erstatte personlig betjening

Sideløbende med feltarbejdet i produktionsvirksomheder undersøgte vi i 2017, hvordan ny teknologi og automatisering påvirker receptionisters arbejdsopgaver og måder at arbejde på. Receptionisterne er en af de arbejdsgrupper, som flere rapporter har dømt ude med teknologiernes indtog på hoteller, forkontorer og receptionsdeske.

Vores feltarbejde viste igen, at virkeligheden er mere nuanceret end som så, og at det, at man kan introducere automatisering og robotteknologi på hoteller, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at det er det, som gæsterne efterspørger.

Vores feltarbejde viste to overordnede pointer:

  1. Gæsterne efterspørger personlig betjening og service, hvilket robotterne ikke er i stand til at give.
  2. I de tilfælde, hvor teknologi og automatiserede løsninger rent faktisk blev brugt, havde det blot skabt grundlag for, at receptionisterne løste andre arbejdsopgaver, som fx:
    • At skabe oplevelser og møder mellem mennesker.
    • At agere turistinformation og vejlede gæsterne i valg af oplevelser og aktiviteter.

Naturligvis er der enkelte hoteller, der helt har gjort op med receptionistrollen, hvor gæsterne selv tjekker ind via dankort, men det er stadig et fåtal på landsplan.

Flere repræsentanter fra hotellerne talte om, at receptionistens rolle i fremtiden vil have mere karakter af en værtsrolle frem for en klassisk receptionistrolle. Frem for en afvikling af receptionistens arbejdsopgaver er der – ligesom ved produktionsmedarbejderne – tale om en udvikling af både rolle og arbejdsopgaver. Og virkeligheden i virksomhederne var nuanceret.

Med mindre man er en seriøs AI-butler, der virkelig kan bidrage med værdi for gæsten, foretrækker de fleste menneskelig interaktion i receptionskrankerne. (Billede fra Netflix-serien Carbon Altered)

Sådan kan du skabe en god implementering af automatisering og robotter

Digitalisering udvikler og afvikler på samme tid – det er indiskutabelt. Men udviklingen er ofte positiv og skaber ofte arbejdspladser og nye arbejdsopgaver samt sundere arbejdspraksisser, som vi fx så det blandt produktionsmedarbejderne. Afvikling er også positivt, når det handler om afvikling af forældede og usunde måder at arbejde på.

Skal digitalisering og automatisering implementeres på en god måde og med høj medarbejdertilfredshed og digital trivsel, så er mine tre anbefalinger:

  1. Ledelsesmæssig opbakning skaber digital trivsel blandt medarbejderne: Ledelsen skal gå forrest og ville den digitale omstilling. De skal klæde medarbejderne på til forandringen og være åbne omkring, hvad de nye arbejdsopgaver stiller af krav til medarbejderne og sikre, at der er den nødvendige opkvalificering til dem, der har brug for det. Ledelsen skal skabe tryghed og digital trivsel.
  2. Involver medarbejderne i udvikling af de nye digitale løsninger: Medarbejderne er oftest dem, der bedst ved, hvordan eksisterende processer og opgaver, kan optimeres og forandres. De er ikke nødvendigvis digitale eksperter, men de er eksperter i forhold til deres arbejdsopgaver og har unikke input til, hvordan deres arbejdsopgaver kan forbedres.
  3. Afmystificer digitalisering: Der er behov for en afmystificering af digitalisering og robotter i forhold til de forandringer, de skaber. Der har været for megen fokus på dommedagsrapporter baseret på økonomiske fremskrivninger, der skaber en negativ diskurs om den digitale nutid og fremtid med fokus på afvikling frem for udvikling.
    Som en informant i en virksomhed en dag sagde til mig: "Digitalisering er jo ikke en tsunami, der vælter os omkring." Hans pointe er, at udviklingen sker gradvist og i steps, og vi er selv medskabere af den digitale fremtid og medarbejdernes digitale trivsel.