På tværs af brancher, uddannelser og jobfunktioner gælder det, at der er et voksende behov for at kigge ud i fremtiden og blive klogere på, hvad morgendagen bringer. Vi mener, der er behov for at skærpe vores metoder omkring fremtiden og fremsynet. Du får her vores tre anbefalinger til, hvordan du kan få indsigt i fremtidens arbejde.

Samfundet er i konstant og hastig forandring. Det er derfor altafgørende ikke at lade sig overraske af disruption, digitalisering og forandrede praksisser, hvis man vil lykkes som virksomhed, organisation eller som fagprofessionel, optaget af eget arbejde, egen branche og sin karriere.

Der er ikke noget nyt i, at samfundet forandres, og at arbejdsliv såvel som uddannelsesbehov hele tiden udfordres af mange typer af forandringer, overraskelser og nye teknologier. Det nye er hastigheden, hvormed det sker. Ser man på hvem i samfundet, der har stået med magten til og mulighederne for at skabe disse forandre, opdager man, at de forskellige tidsaldre afløser hinanden i stigende tempo, alt imens forandringer synes at ske med større uforudsigelighed.

Manning og Bodine (2012): Outside In

Hvor Informations tidsalder afløste Distributionens tidsalder, der kom i kølvandet på Produktionens tidsalder, så befinder vi os i dag i Kundens tidsalder. En tidsalder, hvor digitaliseringens allestedsnærvær for alvor har forskudt magten fra virksomheder og organisationer over til kunderne.

Kunden er derfor i dag retningsgiver for den udvikling, der foregår. Digitalisering og smartphones giver os alle en uhørt høj grad af indflydelse over for de varer og ydelser, vi forbruger. Kombinationen af kundernes magt og digitaliseringens nye mulighedsrum, der er opstået med AI, machine learning, etc. har netop været med til at gøre fremtiden og de forandringer denne bringer langt mere usikre end for blot et par år siden.

Mens vi nok havde spået en fremtid, hvor robotteknologien i stadig stigende grad vil overtage arbejdsopgaver fra produktionsmedarbejderne – tilmed med en overlegen præcision – så var det nok de færreste, som havde forventet den hastige udvikling, der i disse år foregår på tværs af vidt forskellige områder; fra ældrepleje til psykolog- og advokatbistand.

Psykologen i en app og advokaten i en algoritme

Da vi i Seismonaut kortlagde det danske marked for psykologbistand og mental helse på vegne af Dansk Psykolog Forening, fik vi syn for nogle specifikke nye teknologier, muligheder og udfordringer, som digitaliseringen har bragt til deres branche.

Der findes i dag algoritmer, der forsøger at forudsige depression og andre mentale sygdomme ud fra unges Instagram-feed. AI er også allerede blevet inkorporeret i apps og programmer, der har til formål at følge og overvåge vores mentale helbred og gennem interaktion sikre vores sundhed.

Forbes Magazine fremhævede tidligere på året to danskere, der er i fuld gang med skabe forretning på idéen om, at have en psykolog med i lommen. Med app’en, Reflectly, arbejder de på at sikre det mentale helbred hos brugeren gennem AI. Appen, der allerede har vokset sig stor på de engelsktalende markeder, har netop modtaget en investering på 5 millioner kr. til at sikre nye brugere.

Reflectly arbejder med mental helbred gennem AI.

Selvom app’en ikke betyder, at psykologens job er under afvikling, er udviklingen med AI, machine learning og algoritmer i fuld gang med at bidrage til at forandre den verden, og forskyde den hverdag, hvori psykologen arbejder.

En lignende udvikling ses blandt advokater, hvor der i dag eksisterer eksempler på, at dele af det juridiske arbejde kan klares både billigere og hurtigere ved at drage nytte af netop AI og algoritmer.

Den danske virksomhed, Legal Desk, har siden 2016 specialiseret sig i at levere kontrakter og andre juridiske dokumenter, via en programmeret AI, der udfærdiger alt fra lejekontrakter til dokumenter i forbindelse med stiftelse af anpartsselskaber – på den måde sparer brugeren det høje advokatsalær.

Trods jobtitlen psykolog og advokat formentlig vil eksistere som mange årtier endnu, er det ikke svært at forestille sig, hvordan disse nye muligheder kommer til at forandre både arbejdspraksis, kompetencebehov og branchernes udvikling.

Selvom de to eksempler kommer fra to vidt forskellige brancher, har de det til fælles, at de påvirker professioner, som kræver lange videregående uddannelser. Det er altså ikke længere blot de mekanisk automatiserbare jobfunktioner, der historisk har været udført af ufaglærte og kortuddannede, der er præget af de forandringer digitaliseringen bringer. Digitaliseringens muligheder og kundens tidsalder kommer til at ramme os alle, og på måde vi endnu ikke kan forestille os.

Tre anbefalinger til at blive klogere på fremtidens arbejde

Når vi i Seismonaut forholder os til spørgsmål om fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, tager vi udgangspunkt i tre principper, der sikrer kvalificerede bud, frem for mere eller mindre tilfældige og svagt funderede gisninger. Vores tre anbefalinger er derfor:

• Brug forskellige datakilder. Styrk dit fundament ved at lade forskellige datakilder informere hinanden. Sammen kan den viden, som forskelligartet data bringer, forme et velinformeret blik rettet mod fremtiden. Det er aldrig et spørgsmål om at vælge en kvalitativ eller kvantitativ tilgang, men om hvordan forskellige typer af metoder kan anvendes kollaborativt, hvordan en metode kan være med til at besvarer de spørgsmål en anden rejser. Vi brugte eksempelvis kvalitativ og kvantitativ data, da vi udviklede Region Midtjyllands teknologipagt.
• Hav øje for megatrends. De trends og tendenser, der fylder i samfundet – både her i landet og i resten af verden – sætter sine spor og kan få betydning for en bred vifte af vidt forskellige brancher, jobs og derfor også arbejdsgange og -praksisser. Hold dig informeret om, hvilke overordnede forandringer, der er på færde, og hvilke betydninger, de allerede har fået eller kan få for dit område. Det gjorde vi for nylig for Erhvervsministeriet i en rapport om fremtidens megatrends for kreative erhverv.
• Inddrag fagprofessionelle og medarbejderne på gulvet. Hvad end der er tale om fabriksarbejdere, psykologer eller sosu-hjælpere, så er de, der udfører et job, altid i en unik position til at forholde sig informeret og kritisk til deres egen fremtid. Ofte vil de have set og mødt de første tegn på tendenserne og forandringer, og dermed kunne pege på, hvilke betydninger disse vil kunne få. Det gør vi bl.a., når vi kortlægger fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov.

Hvis vi både orienterer os mod aktuelle megatrends og inddrager relevante interessenters perspektiver gennem strategisk udvalgte metoder – så tror vi på, at vi kan blive klogere på morgendagen og sikre velinformerede og kvalificerede bud på den nære fremtid. Den fremtid vi alle skal leve i, uddanne os i, arbejde i og sammen være med til at skabe.