Rådgiver med passion for oplevelser og impact
Vi søger en metodestærk rådgiver, der interesserer sig for kultursektoren og brænder for at arbejde med samfundsmæssige forhold, brancher og organisationer.
Du vil arbejde med at analysere potentialer og levere anbefalinger, strategier og effektfulde indsatser i tæt samarbejde med dygtige kolleger.
Vi tilbyder et stærk fagligt miljø og et spændende konsulentjob med fokus på udvikling.
Vi forestiller os, at du har…
Faglige kompetencer:
- 2-3 års erhvervserfaring, gerne fra konsulentvirksomhed eller staten, og med evnen til situationsbestemt at trække på stærke faglige kompetencer.
- En kandidatuddannelse i sociologi, erhvervsøkonomi, innovation eller et beslægtet fagområde, der gør dig i stand til at forstå samfundsmæssige forhold og omsætte viden til brugbare analyser og anbefalinger.
- Stærke metodiske og analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde med kvantitative data, herunder surveys og datasæt om brancher, brugere og økonomi.
- Erfaring med eller interesse for at arbejde med udviklings- og forandringsprocesser, hvor viden, involvering og analyse omsættes til handling.
- Et skarpt blik for nye teknologiske muligheder og evnen til at omsætte dem til bedre metoder og arbejdsgange i projekter, analyser, processer og leverancer.
- Evnen til at skrive klart og kommunikere komplekse budskaber på en forståelig måde
Personlige kompetencer:
- Du har en stærkt rådgiver-mindset med flair for at lytte, før du bringer din viden i spil.
- Du er en holdspiller, der trives i teams og kan arbejde selvstændigt.
- Du er struktureret og detaljeorienteret, og kan håndtere flere opgaver samtidig.
- Du har en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde og er motiveret af at lære og udvikle dig fagligt.
- Du er dygtig til at kommunikere og samarbejde med kunder og samarbejdspartnere på alle niveauer.
Hos os får du…
- Mulighed for at arbejde med nogle af de mest innovative og førende organisationer og virksomheder inden for kultursektoren og kreative erhverv.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og vidensdeling.
- Et spændende og alsidigt konsulentjob, hvor vi tager work-life balance alvorligt.
- Dygtige og engagerede kolleger, der gerne deler viden og erfaringer.
- En attraktiv arbejdsplads på vores kontor i hjertet af København, tagterrasse og byens absolut bedste frokost.
Om Seismonaut
I Seismonaut arbejder vi med oplevelser, der skaber udvikling og værdi. Vi rådgiver landets førende organisationer inden for kulturlivet, kreative erhverv, fonde og kommuner, når de vil øge deres relevans og impact.
Vi analyserer potentialer, skaber levedygtige strategier, leverer effektfulde indsatser og understøtter forandring.
Seismonaut betyder at navigere i forandringer. Vi er et rådgivningshus med fagligheder inden for sociologi, antropologi, innovation, økonomi, adfærd, design og kommunikation Vores hverdag er meget varieret. Vi er en projektorganisation, hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs, og i tæt dialog med vores kunder
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV til lbj@seismonaut.com hurtigst muligt. Vi efterspørger ikke en traditionel ansøgning. Du er velkommen til at vedlægge en kort video (1-2 min.), hvor du fortæller om din motivation for jobbet.
Vi holder løbende samtaler og ønsker at finde en ny kollega i løbet af kort tid.
Vi ser frem til at høre fra dig!

