Den typiske sommerhusejer ser sig selv om fritidsborger snarere end turist, og har markant andre forbrugsmønstre, end den typiske tilrejsende. Alligevel spiller ejerne en vigtig rolle i dansk turisme. Få nærer større kærlighed til den lokale identitet end sommerhusejeren, og mange stiller sågar boligen til rådighed for fremmede gæster gennem udlån og udlejning. En ny analyse giver klare anbefalinger til destinationer og turismeaktørers strategiske arbejde med sommerhusejerne.

Stormen raser udenfor husets tynde mure, og i haven er sandkassen og trampolinen dækket af for vinteren. Urtehavens saftige og velduftende saligheder er høstet og jorden gold og våd. Indenfor i det lille sommerhus fordeler familien Jørgensen sig på de 50 m2. Fordybet i gøremål der alle er kendetegnet ved roligt og adstadigt tempo. Ungerne spiller computer, mens deres forældre, Camilla og Jens, skolder henkogningsglas og snitter Lammefjordens rodfrugter med en skråsikkerhed, der afslører, at dette er ren rutine. Så snart rødderne har ramt de dampende glas, overhældes de med en velduftende eddikelage, indkogt med urterne fra familiens lille naturgrund. På hylderne i det mikroskopiske køkken er de lokale, egnsspecifikke fødevarer opsat som på piedestaler, og Camilla kan fortælle lange historier om både
honningen, eddiken og det brede udvalg af øl fra egnen.

Selv er jeg gæst i det lille sommerhus på Odsherred, men selvom det er
vores første møde, knytter der sig ingen særlig status til gæstebuddet. Den te jeg drikker bryggede jeg selv, ligesom jeg også hentede brændet til den buldrende ovn. Det er ikke fordi Camilla og Jens er uhøflige overfor deres gæster. Den afslappede omgangsform er en selvfølge – vi er jo i sommerhus.

Fritidsliv er ikke ferieliv

Situationen i Camillas og Jens’ sommerhus er ikke unik. Det ved vi, fordi vi i Manto, sammen med Oxford Research, har haft fornøjelsen af undersøge af danske sommerhusejeres motiver og barrierer for anvendelse og udlejning af sommerhuset. Analysen er lavet for Videncenter for Kystturisme og viser, at en stor del af sommerhusejerne i Danmark bruger deres huse regelmæssigt hele året, og at livet i husene for de fleste er et hverdagsliv snarere end et ferieliv. Er der én sikker vej til at fornærme en sommerhusejer, er det ved at slå vedkommende i hartkorn med turisten. De er fritidsborgere snarere end feriegæster, og det er derfor heller ikke feriestemningen, der rammer etnologen på feltarbejde i sommerhus, men snarere en hverdagsstemning.

Livet i sommerhuset kan dog ikke sidestilles direkte med livet i den primære bolig. Ud over et generelt roligere tempo og mere frisk luft og afslappede omgangsformer er der også tegn på en anden form for hverdagsliv. ”Vi læser aldrig lokalavisen derhjemme i Aalborg, men her er det et fast ritual” forklarer en ejer, og slår tonen an til to centrale hverdagskomponenter for fritidsborgeren. Det første knytter sig til ritualerne og rutinerne. For de fleste af de ca. 40 ejere vi mødte som led i analysen, er deres hverdag præget af ritualer og vaner i en sådan grad, at de kan være svære at ”fange” for de lokale erhvervsdrivende. Som en ejer forklarer, skal man jo nå at lave alle de ting, man plejer før man kan prøve noget nyt, og derfor skal markedsføringen til sommerhusejerne være meget målrettet.

Prestigen ligger i det lokale

Det andet tema citatet slår an er den lokale stolthed og det lokale medborgerskab, som ejerne har. For disse fritidsborgere er det nemlig et spørgsmål om prestige, at kende sit område og bakke op om det. De kører gerne en genvej for at handle direkte hos de lokale
fødevareproducenter, elsker at genfortælle de lokale sagn og myter og kan med bind for øjnene tegne kortet over destinationens gårdbutikker. For den typiske ejer er kampen for en stærk lokal identiet vigtig, og noget man bakker op om og støtter. Det sker bl.a. gennem forbruget af lokale fødevarer og specialiteter og gennem deltagelse i lokale kulturelle arrangementer m.m.. Det er ikke i forlystelsesparkerne eller på segways vi møder feriehusejerne, men til foredragsaften i forsamlingshuset, på byvandring og i gårdbutikken.

Sommerhusejeren som led i værdikæden

Med et forbrug der ikke matcher typiske turisters, afskrives sommerhusejerne hurtigt som uinteressante i de lokale turismestrategier. Analysen af ejerne peger dog på, at de for mange destinationer udgør en stor ressource. Bl.a. i spørgsmålet om overnatningskapacitet. På en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 835 ejere fortalte 71 %, at de stiller deres sommerhus til rådighed gennem kommerciel udlejning og/eller privat udlån. Af de der lejer ud kommercielt, bruger størstedelen et traditionelt udlejningsbureau, men en tredjedel står selv for det via bla. online tjenester. De fleste motiveres til at stille huset til rådighed på grund af økonomi, men mere end halvdelen peger også på den værdi det skaber, at huset kan bruges af andre. Tilsammen betyder dette, at feriehusejeren med fordel kan opfattes som et led i den lokale turismes værdikæde, der sikrer overnatningsmuligheder til nye gæster. Gæster der i højere grad end ejerne selv, agerer som turister og forbrugere i de lokale erhvervsdrivendes butikker og oplevelsestilbud.

Manglende viden om den turismeøkonomiske betydning

For at udnytte det potentiale er der behov for mere indgående og lokal opmærksomhed på dels at aktivere fritidsborgerens kampgejst for den lokale identiet, og dels på hvordan deres udlejningspraksis påvirker overnatningskapaciteten og kundegrundlaget i de danske feriedestinationer. Uden mere viden om alene kapacitetsspørgsmålet, opnår udlejningsselskaberne og de offentlige myndigheder ikke indsigt i den reelle kapacitetsudnyttelse i destinationerne, ligesom man ikke formår at opgøre og vise den reelle værdiskabelse, som turismen medfører for potentielle investorer. Vedtagelsen af Danmarks første lov om turisme første januar i år, har skabt stor opmærksomhed på netop det spørgsmål, men skal erhvervssektorens samfundsøkonomiske værdi reelt opgøres, skal feriehusets deleøkonomiske værdi indgå i regnestykket.

Deleøkonomien vil vokse i fremtiden

Der er mange delte meninger om deleøkonomiens betydning og potentiale. “Deleøkonomi skal en dag blive til cirkulær økonomi som erstatning for den nuværende lineære økonomi” skrev Claus Skytte, forfatter og kreativ strateg, i bogen Skal vi dele?, udgivet sidste efterår, mens den globale analysevirksomhed PricewaterhouseCoopers konstaterer, at deleøkonomien allerede nu »sender chokbølger gennem verdensøkonomien« og har potentiale til at vokse fra en indtjening i 2013 på 15 milliarder dollar til 335 mia. dollar i 2025. Reelt er fænomenet udtryk for en gammel praksis, der mere eller mindre altid har fundet sted. Vi kender ældre deletjenester fra fx taxaer og leasing af biler, ligesom feriehusudlejningsbureauernes forretningsmodeller bygger på deleøkonomiske principper. De sidste 10 års mange nye og populære online deletjenester så som HomeExchange, AirBnB og Couchsurfing indikerer, at tendensen er stigende, og i Manto tror vi på, at vi i fremtiden vil se endnu flere sommerhusejere, der benytter den type tjenester. Både for at tjene lidt penge på deres feriebolig, og fordi det stiller ejerne ejerne friere i forhold til at kunne leje huset ud, skabe relationer til lejerne, og delagtiggøre dem i den lokale identitet, som ejerne kæmper for og er en del af. Vi tror også på at turismestrategier og forretningsudvikling i turismesektoren kan drage nytte af tendensen. Skal det ske kræver det imidlertid, at indstillingen til sommerhusejere ændres. Fremfor at afskrive ejerne fordi de ikke forbruger de gængse turismeprodukter, skal de opfattes som en ressource og led i den lokale turismes værdikæde. Sommerhusejeren er med udbredelsen af deleøkonomien, blevet en faktor i turismeerhvervet, som kæver tilpasning.

I det følgende kan du læse Mantos bud på fire vigtige handlinger, som private- og offentlige turismeaktører bør løfte. I analysen om feriehusejerne kan du se de øvrige anbefalinger, som projektet affødte.

1. Kend din fritidsborger

Sommerhusejerne kan ikke lide at blive slået i hartkorn med turister, men vil gerne bakke op om lokal identitet og stedsbundne forretningskoncepter. I arbejdet med at inddrage og bruge ejerne strategisk, er det vigtigt at vi forstår og anerkender dem som fritidsborgere snarere end som gæster.

2. Lav det deleøkonomiske regnestykke

Ofte har de lokale udlejningsbureauer klare tal på omfanget af sommerhusudlejning, mens den private udlejning gennem netværk og online platforme er ukendt, og typisk omgivet af en negativ diskurs med fokus på skatteunddragelse m.m.. Skal vi for alvor vise turismens økonomiske betydning i Danmark, må vi opnå større indsigt i de lokale frekvenser for privat udlejning, og have en mere tillidsbaseret tilgang til emnet.

3. Tilpas turismens værdikæde til deleøkonomien

Som turister vil vi i dag ind under huden på de destinationer vi besøger. Vi vil mærke stederne og de folk, der bor der. Den personlige kontakt og relation, der opstår mellem en lejer og en udlejer via eksempelvis AirBnb, er et godt eksempel på det. Allerede nu ser vi også nye eksempler på onlineplatforme, der gør det muligt at dele både transport, lokale historier, oplevelser og udflugter m.m. For at kunne håndtere og integrere den udvikling lokalt, må danske destinationer og erhvervsaktører være opsøgende overfor deleøkonomiens dynamikker og tilpasse sig.

4. Grib de nye forretningsmuligheder

For turismeerhvervet, og særligt de eksisterende udlejningsaktører, er det værd at holde blikket rettet mod de nye behov der opstår, når vi hellere vil dele fremfor at købe. Glæden ved at leje cykel fortoner sig eksempelvist hurtigt, når turisten ikke kan få den punkterede jernhest transporteret, ligesom betydningen af den personlige relation om at dele feriehus blegner, når spliden omkring rengøringen opstår. I Manto tror vi derfor på, at deleøkonomien skaber anledning til nye behov hos turisterne og nye kunder og produkter for erhvervsaktørerne.