Vækstteamet for kreative erhverv har afleveret deres anbefalinger. De er gode og ambitiøse, fordi de sætter ind i alle dele af værdikæden, og fordi de er skabt ud fra en tanke om at skabe synergi og samarbejde på tværs af brancher. Vi fremhæver tre highlights og tre udfordringer - og runder af med at tilføje en ekstra anbefaling til politikerne.

Det kreative vækstteam har afleveret sine anbefalinger, og de første dønninger efter pressekonferencen og offentliggørelsen af rapporten har lagt sig.

Vi har både set og selv været med til at udarbejde utallige analyser og forslag til handling, der skal styrke de kreative erhverv. Vi har også implementeret, udviklet tilbud til virksomheder og lavet konferencer om feltet.

Så vi står altså på et stort erfaringsgrundlag. Derfor har vi lyst til at dele vores tanker om, hvad næste skridt bør være nu, hvor vi har haft tid til at læse anbefalingerne grundigt igennem.

Vi kan lide anbefalingerne

Først og fremmest synes vi, at Vækstteamet har løst opgaven rigtig godt. Anbefalingerne er både gode, konkrete og dejligt ambitiøse, og de sætter en retning. Det er godt.

For da teamet i sin tid blev sat, tænkte vi, at det kunne blive svært at skabe en sammenhæng, når man trods alt skulle rumme alt fra computerspil, film og musik over festival, kultur og kunst til mode, arkitektur og litteratur .Det er lykkes, og vi synes, det er virkelig godt at se, at vi forhåbentlig endelig forlader den siloopdeling, der tidligere har hersket inden for de kreative erhverv.

Synergier og værdiskabelse på tværs af brancher og sektorer

Tiden er moden til at se efter sammenhænge og synergi i den kreative industri. Og det har Vækstteamet set. At man fx tænker i at samle film, spil, musik og tv i en samlet spirende klynge giver virkelig god mening. Se bare på Ontario i Canada hvor man gjorde det samme for 10 år siden i form af Ontario Creates. Her arbejder man på tværs af film, spil, musik og litteratur og har for længst forladt siloerne til fordel for en blomstrende kreativ industri.  

Vi er også virkelig glade for at se, at der er ved at ske en markant bevægelse fra at se de kreative erhverv som brancher i sig selv til nu for alvor at inkludere den kreative værdiskabelse på tværs af forskellige sektorer fra finans til produktion og service, sundhed, læring, turisme og meget, meget mere.

Innovative og bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer kræver kreative kompetencer og metoder på tværs af alle sektorer, hvilket Vækstteamet et godt blik for.  

Tre highlights fra anbefalingerne

Der er hele 21 anbefalinger fra Vækstteamet fordelt på fem overordnede temaer. Anbefalingerne foldes yderligere ud i 51 forslag til konkrete handlinger.

Vi kan kun anbefale, at man serverer sig selv en god kop kaffe og dykker ned i hovedrapporten og studerer de enkelte forslag til bunds.

Som en lille service vil vi dog her fremhæve tre handlinger, som kan få rigtig stor betydning for de samlede kreative erhverv og som derfor i vores øjne fortjener særlig opmærksomhed:

#1: Etablering af en offentlig-privat venturefond. Anbefalingen er, at der skal etableres en offentlig-privat venturefond, som investerer i indholdsproduktion efter finsk forbillede.

For et par år siden besøgte vi Finland, hvor vi så, hvordan de arbejder med særligt de digitale og visuelle brancher. Her har man i mange år haft et program i den statslige investeringsfond TEKES, hvor staten går ind med de første risikovillige penge og støtter eller låner penge til nye virksomheder inden for bl.a. digitale spil.

Det har skabt en succes uden lige, som har åbnet markedet for de private investorer og ført til etableringen af en venturefond, som udelukkende investerer i IP’er – altså i rettighederne knyttet til universerne og fortællingerne i modsætning til platformene og teknologierne, som ellers ofte er det investorerne går efter.

Fonden har rejst kapital fra TEKES samt fra de finske pensionskasser og andre private penge. Det er visionært, fordi vi kan se, at det netop er fortællingerne og universerne, der bliver centrale i fremtidens forretningsudvikling, og det er fantastisk at se en anbefaling, der peger i den retning i dansk kontekst.

#2: Danish Creative Factory. Anbefalingen er at skabe et mødested mellem studerende, forskere og virksomheder under overskriften Danish Creative Factory.

Tankerne falder på svenske Hyper Island som en inspirationskilde, som rummer lidt af samme tankegods. Anbefalingen tapper ind i en generel udfordring om at bygge bro mellem uddannelses- og forskningsinstitutionerne og erhvervslivet. Særligt i forhold til de kreative kompetencer kan den kløft være dyb.

Vi tror på, at der er uendelig meget potentiale i netop at skabe tættere kontakt her til gavn for alle parter – og vi ved, at det ikke sker af sig selv.

#3: Test af produktionsrabatter. Særligt film, spil, animation og tv lider under et helt særligt rammevilkår.

I stort set alle andre europæiske lande har man forskellige ordninger, der gør det billigere at placere produktioner af film, spil, etc. i et givent land. Når fx Prag bliver brugt som ”kulisse” i en amerikansk film, skyldes det oftest, at der følger penge med i form af produktions- eller skatterabatter, der gør det attraktivt at placere filmen netop der.

Vi har ikke sådan en ordning i Danmark, fordi der af mange årsager aldrig har været politisk opbakning til det. Trods utallige forsøg på at beregne effekter og andre mulige gevinster af en produktionsrabat er det altid strandet på, at det ligner tidligere tiders værftsstøtte og at det ikke er den vej man ønsker at gå i Danmark. Vi har selv været med til at regne på det og har også mødt finansministeriets lukkede dør.

Med en test af sådan en ordning vil det blive muligt at prøve det af og få et langt bedre grundlag for at beslutte, om vi skal den vej. Vi krydser fingre for, at testen bliver en succes, for når det er et reelt rammevilkår, mener vi, at vi er nødt at give vores danske virksomheder samme vilkår som de udenlandske, hvis ikke vi vil have at de flytter til Malmø, Canada eller andetsteds.

De tre største udfordringer

Nu står vi så her. Vi har fået et godt redskab at styre efter. Men vi ser også udfordringer i horisonten. For at kunne realisere anbefalingerne er der især tre store udfordringer der skal overkommes:

#1: Vækstfondens rolle. Vækstfonden har før haft fokus på de kreative digitale virksomheder (det indgik i anbefalingerne fra det forrige Vækstteam i 2012), og der har før været forsøg på at lave en målrettet venturefond med Vækstfonden som partner. Det lykkedes ikke.

Nu bliver erhvervsfremmesystemet ændret, og da vi selv var med i regeringens forenklingsudvalg, ved vi præcis hvilke diskussioner, der var i forbindelse med netop Vækstfonden. Det handler om, hvorvidt Vækstfonden vil gå ind og være med til at løfte opgaven med at sikre risikovillig kapital til de nye kreative virksomheder, hvis forretningsmodeller er ukendt territorium for det danske kapitalmarked.

I Finland gik de offentlige penge først. Det håber vi også, at Vækstfonden er parate til nu. I og med at innovationsmiljøerne lukkes står og falder meget med, at der er tilstrækkelig motivation hos Vækstfonden til at være med til at lukke det hul, som særligt Capnova efterlader – og gerne gøre endnu mere.

Det vil kræve nysgerrighed og et reelt engagement at udforske de forretnings- og investeringsmodeller, som skaber vækst i de kreative brancher. For manglen på risikovillig kapital er stor og der er hårdt brug for et stærkt samarbejde mellem det offentlige og det private.

#2: Innovative offentlige udbud. Det er godt set fra Vækstteamets side at pege på netop dette.

Det offentlige er både en ekstremt stor kunde for mange kreative virksomheder, og samtidig har det offentlige brug for at få adgang til nye innovative løsninger, hvis vi skal sikre vores allesammens velfærdssamfund.

Udbudsmarkedet er en kæmpestor skude, der skal skubbes i en ny retning. Igennem de sidste mange år er udviklingen gået i den stik modsatte retning, hvor man forsøger at styre udbud gennem standardisering, meget detaljerede udbudsprocesser og SKI-aftaler, der favoriserer de store spillere. Ikke ligefrem en struktur, der skaber plads til eksperimenter og innovation.

Det kræver også et stort pres fra toppen af det politiske system at flytte på dette system og selvom der bliver talt om, hvordan man kan gøre udbudsregler og procedurer bedre er der lang vej til implementering. Måske man kan tappe ind i gov tech diskussionen, hvor man i andre lande – herunder England – ser på, hvordan staten kan drive udvikling af nye løsninger?

#3: Uddannelsessystemet. Ambitionen om samarbejde på tværs af kreative uddannelser, skabe nye uddannelser og knytte tættere forbindelse mellem uddannelserne og erhvervslivet er god, men den er ikke ny.

Når det er svært, er det, fordi det kræver, at flere behov tilgodeses på en gang. Det skal selvfølgelig give mening for uddannelsesinstitutionerne både fagligt og økonomisk, og det tager tid at etablere værdiskabende samarbejder med andre aktører. Men det skal også give mening for de studerende, og der skal man ikke underkende de barrierer, der kan være.

De kreative uddannelser er meget forskellige, ikke mindst i forhold til den kultur og motivation der hersker blandt studerende. Vi har mødt eksempler på studerende på kreative uddannelser, som alene interesserer sig for at dygtiggøre sig i selve disciplinen, og som ikke interesserer sig for at “sælge ydelser” på et kommercielt marked. Vi har tilsvarende mødt studerende på andre kreative uddannelser, som finder det helt naturligt at beskæftige sig med forretningsforståelse og økonomi, fordi det er forudsætning for at klare sig indenfor deres felt.

Afsættet er altså ikke den samme på tværs af de forskellige uddannelser og her vil øvelsen især handle om at finde frem til de uddannelser, som deler et fælles gods i forhold til faglighed og faglig kultur, og som derfor kan finde fælles fodslag for tværgående aktiviteter.

Hvad så nu?

Alle de nævnte udfordringer kan løses, og med Vækstteamets anbefalinger er der momentum for at gøre det. Men måske er den helt store udfordring i virkeligheden en anden. Nemlig hvordan skal vi komme videre?

Dette spørgsmål rejser sig af to årsager. Det første er enkelt: Der kommer et folketingsvalg lige om lidt og hvem vil tage ejerskab og løfte den politiske opgave med at realisere anbefalingerne?

Det andet er lidt anderledes og kræver lidt mere uddybning: I 2013 havde vi det første vækstteam for kreative erhverv, som også var sammensat af repræsentanter fra de kreative brancher. Nu har vi lige haft et nyt vækstteam. Og det er rigtig godt; de har gennemført den opgave de blev bedt om at løse til UG. Men de er færdige nu og hvad så? Kommer der et ny vækstteam i 2022?

Kontinuiteten mangler

Vi har arbejdet med feltet i så mange år, at vi kan se, at vi hver gang starter lidt forfra i stedet for at have kontinuitet og opbygning af viden i en kreds af uvildige personer, som kan informere det politiske arbejde.

Én ting er, at det næste vækstteam kan læse tilbage i historien og gennemgå tidligere vækstteams anbefalinger, men en anden ting er alle drøftelserne undervejs – alt det, som ikke blev til anbefalinger; alt det som blev på tegnebrættet, fordi det ikke kunne lade sig gøre, fordi der ikke var opbakning, fordi ideen ikke ramte helt rigtigt, osv.

Alle disse overvejelser og vurderinger går tabt med hvert vækstteam. Det samme gælder hele grundforståelsen af faglige spørgsmål såsom forskellen på kreative erhverv og kreativ økonomi, de særlige kapitalbehov i de kreative brancher, de ulige rammevilkår, vilkårene for offentlige udbud, forholdene på de kreative uddannelser og meget mere.

Alt sammen er faglig viden, som et nyt vækstteam kollektivt skal sættes ind - hver gang. Også selvom de enkelte medlemmer besidder stor specialviden inden for netop deres felt.

Vores anbefaling

I England nedsatte man for over 10 år siden sit Creative Industries Council, der har netop til opdrag at skabe kontinuitet og sammenhæng i den fortløbende samtale mellem de kreative erhverv og de siddende politikere og embedsfolk.  

Vi så gerne, at vi på samme måde i Danmark havde et forum, hvor man løbende kunne opbygge viden og erfaringer og diskutere, hvordan vi bedst realisere potentialet på tværs af de kreative erhverv.

Det står hermed som vores ydmyge forslag til handling nr. 52, som vi tror kunne få stor betydning:

Etablér et råd for kreative erhverv efter britisk forbillede. Et råd som kan informere politikerne og holde dem til ilden, uagtet hvad der sker til næste valg, og uagtet hvem der sidder i ministerkontorerne.

Vi ønsker de danske kreative brancher god vind med at få gennemført de 51 – eller 52 – handlinger. Og vi skubber naturligvis selv til udviklingen, der hvor vi kan gøre en forskel.

Vi ses derude!