Vi stiller skarpt på den seneste digitale udvikling for destinationer, destinationsmarkedsføring og online synlighed, og hvordan din turismeorganisation kan arbejde målrettet med det. Du kan se frem til en dag, hvor du lærer, hvordan du kan bruge sociale medier, tredjepartsplatforme som f.eks. TripAdvisor og bloggere som en del af din destinationsmarkedsføring.
HUSK early bird rabat på kr. 495,- ved tilmelding senest den 16. marts 2015.
Hvorfor:
Udviklingen inden for markedsføring viser, at den digitale markedsføring bliver vigtigere for hvert år. Du kan derfor se frem til en dag, med fokus på digital destinationsmarkedsføring og hvordan din turismeorganisation kan målrette sin markedsføring mere nøjagtigt online.
Dato: Tirsdag den 14. april 2015
Tid: Kl. 9.00 til 16.00
Sted: Seismonaut Tourism, Søndergade 66-68, 5 sal, 8000 Aarhus C
P-kælderen ved Scandic Aarhus City ligger i samme bygning og kan benyttes mod betaling.
Pris: 2.495,- ekskl. moms inkl. fuld forplejning.
NB: Early bird rabat på 495 kr. ved tilmelding senest den 16. marts.
Målgruppe: Ledere og medarbejdere i visitorganisationer og DMO’er.
Det får du ud af at deltage
- Den nyeste viden: Du bliver introduceret til den moderne, digitale turist anno 2015 og hvilken betydning udviklingen har for din turismeorganisation, og hvordan du kan bruge udviklingen til at tiltrække gæster til dit område.
- Digitale kampagner: Hør, hvordan din destination kan lave digitale kampagner, og ikke mindst hvad din destination får ud af at bruge dem? Vi giver dig indblik i hvordan du kan målrette dine annoncer på digitale platforme og hvordan brugen af bloggere kan skabe synlighed.
- Online synlighed: Lær, hvordan du gør din hjemmeside mere synlig via din søgemaskineoptimering (SEO) og dine annoncer. Vi stiller også skabt på, hvordan du kan bruge TripAdvisor til at gøre din destination mere synlig. Brugeranmeldelser spiller en større og større rolle, derfor introducerer vi dig til, hvordan din turismeorganisation selv kan vedligeholde information og billeder for ikke-kommercielle steder fx monumenter.
- Konkrete idéer til din organisation: Du kommer til at arbejde med de forskellige fokusområder i workshopsessioner, så du får hands on erfaring med hjem, og lærer hvordan du kan bruge dem i din turismeorganisation.
Vi glæder os til at se dig i Aarhus til en spændende dag!
Program
09.00 - 09.30 Let morgenmad og registrering
09.30 - 10.30 Den digitale turist anno 2015
10.30 - 10.50 Pause
10.50 - 11.20 Digitale kampagner
11.20 - 12.00 Workshop
12.00 - 12.30 Frokostpause
12.30 - 13.00 Opsamling på workshop
13.00 - 14.30 Online synlighed
14.30 - 14.45 Kaffepause
14.45 - 16.00 Workshop og opsamling og tak for i dag!
NB: Vi tager forbehold for programændringer.
Du kan med fordel medbringe et mindre annoncebudget (betalingskort) fx 50 kr., som du kan bruge til at afprøve nogle annoncer på Google og Facebook.
Betaling og afbud
For at deltage i kurset skal du udfylde formularen nederest på siden. Vi sender dig efterfølgende en bekræftelse via e-mail. Efter kurset vil du modtage en faktura. Bemærk, at alle priser er ekskl. moms.
Ved afbud bedes du give Hanne besked senest to uger før kurset på hanne@seismonaut.com.
I tilfælde af afbud mindre end to uger før kurset faktureres et gebyr på kr. 995,- ekskl. moms. Hvis du ikke melder afbud faktureres du kursets fulde pris. Du har dog altid mulighed for at sende en kollega, hvis du skulle blive forhindret.
Hvis du har yderligere spørgsmål omkring kurset, så er du velkommen til at kontakte Hanne på hanne@seismonaut.com.
NB: Vi forbeholder os retten til at flytte eller aflyse kurset, hvis der er mindre end 5 deltagere.